Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mangler din hest energi i træningen?

Mangler din hest energi i træningen, kan det skyldes, at dens glukose lagre ikke er fyldt op, og at der er behov for yderligere energi i foderet til at fremme præstationen. Men energi er mange ting, og det er ikke lige meget, hvor den ekstra energi kommer fra, eller hvorledes den doseres

 

Fyldte energidepoter

Den primære grund til at give hesten et tilskud af fuldfoder eller kernefoder, er at fylde dens energidepoter ud over det, der svarer til den normale forbrænding på vedligeholdelsesniveau, således at den har energi til at yde det ekstra arbejde, som ridning kræver. Som vi har beskrevet i en tidligere artikel (link), så er det ikke alle heste der, selv i moderat arbejde, har behov for et sådant tilskud, men dem der har, skal naturligvis være dækket ind, for at kunne yde det arbejde, der kræves af dem.

 

Bruger af glukose lagre ved præstation

Heste er i stand til at opbevare energien fra kornprodukter i lange glukosekæder kaldet glykogen, og kan trække på disse forbindelser for at hente ekstra energi. Når hesten præsterer, kan hestens muskelfibre hente energi fra disse glykogen lagre, ved at cirkulere glukose i blodet eller fra lagre i leveren. Jo længere tid hesten er i arbejde og jo mere intens træningen er, jo mere glykogen bliver der forbrugt. Når hesten udsættes for krævende arbejde i længere tid, kan hestens lagre af glykogen i muskler og lever, derfor blive temmelig drænet. Det er der for vigtigt, at hesten løbende forsynes med tilstrækkelige kulhydrater, så lagrene fyldes op igen.

 

Uden energi - ingen præstation

Hvis det ikke er tilfældet, trættes hesten betragteligt, og hesten vil have vanskeligt ved at præstere på samme niveau efterfølgende, hvis det kræves af den. Evnen til at genopfylde lagrene efter arbejde, er derfor af stor betydning for efterfølgende performance, og der er videnskabeligt grundlag for, at det bedste tidspunkt for at genopbygge lagrene effektivt igen, er indenfor de første få timer efter en atletisk præstation. Desuden peger forskning på, at fodring med både hø og kernefoder, efter præstation, er mere effektivt til at fylde lagrene op igen, end hvis man blot fodrer med hø alene.

 

Kan foderet levere varen?

Er det så bare et spørgsmål om at køre hen til den nærmeste foderstofforretning og finde et højintensivt energifoder frem, som man kan fodre hesten med? Svaret er nej, uden at man ser på, hvordan energifoderblandingen er sammensat, for selvom to typer foder kan fremstå rimeligt ens mhp. energimængde pr foderenhed. Der er stor forskel på sammensætningen af produkterne. Der er nemlig rigtig mange penge at spare for producenterne, ved at vælge de billigst mulige ingredienser, og det er ikke altid man får den kvalitet som man forventer. Du står dig derfor godt i at studere indholdsfortegnelsen grundigt, når du vælger kraftfoder til din hest, upåagtet, hvorledes det er markedsført.

 

Korn kontra grovfoder

Alle kornsorter indeholder store mængder kulhydrater og stivelse, men ikke alle sorter er ens. Visse ting har de dog til fælles sammenlignet med kvalitetshø:

  • Kornprodukter vejer 4-8 gange så meget som presset hø pr volumenenhed
  • Kornprodukter har et lavt indhold af fiber og har ca. 50 % højre ernæringsværdi end gennemsnitligt godt tørt hø og stivelse udgør 55 % eller mere af det samlede tørstofindhold
  • Kornprodukter som ikke er afskallet, som f.eks. hvis man fodre med hel havre, har et lidt lavere indhold af kulhydrater og et højere indhold af fiber, end afskallede kornsorter såsom majs, som er meget rig på kulhydrater.
  • Stivelse er problematisk

Generelt er hestens evne til at fordøje stivelse i foderet ekstremt veludviklet, og det er heri problemet med nogle energiintensive fodermidler ligger. Det estimeres nemlig, at heste er i stand til at udnytte fra 87-100 % af den stivelse, den får i foderet.

 

Store kontra små måltider

Når et stort kraftfodermåltid rammer hestens tyndtarm, fordøjes en del af stivelsen som simple sukkerforbindelser, som det er hensigten. I stedet for at den overskydende stivelse passerer igennem hele fordøjelsessystemet ufordøjet, bliver den omdannet af bakteriefloraen i hestens stortarm til fedtsyrer og mælkesyre. Hvis produktionen af syre er tilstrækkelig hurtig (f.eks. hvis der gives store måltider), kan faldet i PH værdien i tarmene forårsage forgiftningssymtomer der kan resultere i diare, kolik og forfangenhed.

 

For at reducere risikoen for denne reaktion, er det vigtigt at følge det gamle, men velkendte råd, som siger at man bør fodre mange men små måltider. Det giver tyndtarmen tid til at bearbejde og fordøje kulhydraterne før resten af foderet bevæger sig videre i fordøjelsessystemet. Jo flere kulhydrater, der bliver fordøjet i tyndtarmen, des mindre syredannelse i resten af tarmsystemet.

 

Adskil hø og kraftfoder

Skal man så fodre hø sammen med kraftfoder, eller skal foderet gives separat? Dette kan sikkert virke overraskende, men faktum er, at hvis man vil undgå syredannelse som følge af risiko for at kulhydrater passerer videre til stortarmen, så er det faktisk bedst at adskille det at fodre kraftfoder og grovfoder, I stedet for at give det på samme tidspunkt. Forklaringen er, at grovfoderet givet samtidigt med stivelsesholdigt kernefoder, kan nedsætte mængden af korn der bliver fordøjet i tyndtarmen. Derfor kan det anbefales, at vente med at give hø, op til en time før et kernemåltid og vente 3 timer eller mere før hesten igen får grovfoder. Dette råd er dog mest væsentligt, hvor der er tale om fodring af højtydende præstationsheste, som ofte tildeles store mængder af kulhydrater, mens det er mindre væsentligt for fritidshesten, der kun får en symbolsk portion kerne.

 

Giv kornprodukter der er letoptagelige

En anden tilgang til fodringen kan være, at man giver hesten kornsorter, så som hel havre, der er mere fiberholdig, eller at vælge forarbejdede kornsorter, så som mikroniseret eller varmebehandlet korn, hvorved fordøjelsen af stivelsesindholdet generelt forbedres, så det lettere optages i tyndtarmen og er mindre tilbøjelig til at nå at passere ufordøjet videre i fordøjelsessystemet, og resultere i syredannelse og fald i tarmsystemets PH værdi. Hvis der er behov for større mængder, så overvej at erstatte en del af kraftfoderet med olie i stedet, men indeholder ren energi, men som ikke forårsager syredannelse i tarmsystemet.

 

Balancer behovet

Sammenfattende, kan konkluderes, at præstationshesten, skal have tilført ekstra energi for at præstere optimalt, hvis den ikke opleves at have tilstrækkeligt med energi til arbejdet eller den taber sig. Her kommer du næppe udenom at give den kernefoder.

 

Vil du imidlertid passe på din hest, er der flere overvejelser du skal gøre dig, således at du frem for at give den ekstra energi, i stedet kommer til at belaste dens fordøjelsessystem. Det kan du sikre dig ved at vælge de rigtige foderkilder og planlægge måltiderne, så risikoen for syredannelse i tarmsystemet minimeres.

 

God fornøjelse!

 

Billede

 

Savner din hest energi i træningen, så kan det formentlig skyldes foderet


Tilføjet d. 27-11-2017 kl. 15:18 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
08-10-17 Hestemøg kaster lys over World Cup stævne!
08-10-17 Tid til omlægning af hestens foder?
07-08-15 Hvorledes tolkes en hø-analyse?
30-06-15 Hvilke næringsstoffer har hesten brug for og hvad gør de for hesten?
05-02-17 Kerne og grovfoder ’for dummies’
10-05-17 Kerne øger foderfordøjeligheden
02-07-14 Fodring af diegivende hopper
03-07-14 Heste der taber sig i sommervarmen
22-11-14 Husker du dig selv, når du træner med din hest?
18-01-14 Øger du kerne-rationen om vinteren?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider