Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Husker du dig selv, når du træner med din hest?

Ryttertræning

Når vi rider stræber vi efter, at vores hest skal præstere så godt mulig, ud fra de mål vi har opsat for den. Det kan være lige fra konkurrenceplan til turridning.

 

Vi bruger mange penge på behandlere, udstyr mm. for, at hesten skal have det godt og have bedst mulige vilkår i træningen.

 

DIn rolle

MEN husker du, at indtænke din egen rolle i hestens træning? Ved du hvor meget indflydelse din krop har på din hest?

 

Ryttens krop og opstilling har nemlig en meget stor indflydelse på hvor godt - og hvor langt træningen af din hest vil nå. Er du skæv eller anspændt i dele af din krop, kan du kaste masser af penge efter udstyr og behandlere, men problemet bliver ikke løst før du får fokus på din krop og hvordan den påvirker din hest i ridningen!

 

Små skavanker

Der er rigtig mange ryttere, der har små skavanker. En dårlig ryg eller nakke, et ben eller en arm der har haft en skade og som derfor ikke har så stor bevægelighed mere eller giver muskelspændinger i kroppen!

 

Spændingerne kan også være mentale og komme af mange ting, som stress, frygt for den hest man rider på mm.

 

Der er mange forskellige faktorer, der til sammen kan gøre, at man som rytter har spændinger eller nedsat bevægelighed i dele af kroppen. Det er rigtig vigtigt at være opmærksom dette, da det forplanter sig ned igennem hesten, når du ikke er "lige" i din krop!

 

Hvordan finder jeg ud af om jeg er lige i min krop?

Oplever du fx. at din hest begynder at have en god og en dårlig side, eller stiver sig mere til den ene side end den anden, kan det være et symptom på at du indvirker forskelligt fra side til side på din hest. Det kan selvfølgelig også skyldes andre ting, der ikke har med rytterens opstilling at gøre!

 

Men løber du ind i problemer er det er en god ide, at udelukke sin egen indvirken. Du kan fx. få en anden til at ride hesten og se op problemet er lige så udtalt når det er en anden der rider. Har du en underviser der har fokus på din opstilling, kan denne spotte om du sidder lige på din hest. Du kan også gå til en fysioterapeut, massør eller lign. der har fokus på kroppen som helhed.

 

Ryttertræning

Det er en god ide at træne sin egen krop, ud over den træning du får af ridningen. På den måde kan du opdage evt. skævheder eller spændinger i kroppen, som du ikke opdager på hesten.

 

Yoga og pilates, blandt andet, arbejder med at styrke kroppens kernemuskulatur og gøre begge sider af kroppen lige stærke og smidige. En sådan træning er et godt supplement til træningen på hesten, da du der igennem får en god kropsfornemmelse og styrke og arbejder med at ligeudrette din krop.

 

Der er et væld af måder at arbejde med sin krop på i hverdagen.

 

  • En pilatesbold kan fx. gøre det som stol ved meget skrivebordsarbejde, eller når du sidder ved middagsbordet.
  • Bruger du hovedsageligt den ene hånd til at udføre et arbejde (fx. musen til computeren, eller strigler din hest) så prøv at skifte hånd, så du bruger begge sider af kroppen lige meget.
  • Når du skal på hesten så stå op fra modsatte sie hver gang, det udfordre hjernen og kroppen, hvis man har steget op fra samme side i mange år.

Kun fantasien sætter grænser og alt træning gælder!

 

God fornøjelse.

 


Tilføjet d. 22-11-2014 kl. 21:11 af i kategorien Træning.
Forsidebillede: Blue øje af HorseByNature dk

Billede




Seneste relaterede nyheder
16-12-19 Træn dig selv som atlet
11-10-16 Endnu en rytter er gået bort efter en rideulykke
11-12-15 Tyske topryttere 2015
05-02-17 Kerne og grovfoder ’for dummies’
27-11-17 Mangler din hest energi i træningen?
01-01-15 Halvdelen af ridehestene var halte
20-07-13 Tjek din hest efter præstation


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider