Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Heste der taber sig i sommervarmen

Heste har behov for øget energi i vinterperioden, for kunne holde sig varme og undgå at tabe sig, men de færreste hesteejere tænker på, at heste også kan få behov for ekstra energi som følge af sommervarmen. Hvordan hænger dette sammen?

 

Temperaturafvigelser

De fleste ved, at heste skal bruge ekstra energi for at regulere deres kropstemperatur, når omgivelserne er køligere end hesten selv. Men de færreste er opmærksomme på, at hesten faktisk også kan forbruge større mængder energi i sommervarmen, og derfor kan risikere at tabe vægt, også når det er varmt. Hesten bruger nemlig altid ekstra energi, når kroppens temperatur afviger fra hestens egen temperatur. Jo mere temperaturen afviger, des mere energi har hesten behov for. Det gælder både når det er koldt, men også når det er varmt!

 

Flere faktorer har betydning

Flere faktorer har faktisk indflydelse på, hvor meget energi det kræver at opretholde en normal kropstemperatur. Luft temperaturen, liftfugtigheden, vind, sol, og også svedafsondring, er alle faktorer, der har indflydelse på, hvor meget energi der skal til, for at holde en normal kropstemperatur, når dyr er eksponeret for naturens elementer.

 

Vejledende retningslinjer for energitilførsel

Vi ved, at heste har behov for flere kalorier for at holde sig varme om vinteren, da koldt vejr er estimeret til at øge hestes behov for energi. National research Counciels vejledning 'Nutrient Requirements of the Horse' har i 2007 publiceret en vejledning, der siger at, hestens behov for energi stiger med ca. 2 %, for hver grad temperaturen falder under 10 grader Celsius. Den neutrale zone, hvor heste ikke skal tilføres ekstra energi, alene for at regulere kropstemperaturen, vurderes at være i intervallet mellem 5 og 25 grader celsius.

 

Der eksisterer ret gode informationer om, hvad der sker, når temperaturen nærmer sig den øvre grænse af skalaen. Det estimeres at heste har behov for ca. 0,5 % mere energi pr. grad Celsius stigning i temperaturen, ved de højere temperaturer.

 

Det betyder i praksis, at såfremt sommertemperaturen over længere tid skulle bevæge sig op på fx 35 grader Celsius, så vil hesten få behov for ca. 5% mere energi, blot for at bevare sin kropsvægt.

 

Derudover har man undersøgt, at det tager heste ca. 21 dage at tilpasse sig til en højere eller lavere temperatur, og at tilpasningen tager ca. 10-14 dage - for nogle heste dog endnu længere tid.

 

Opmærksomhedspunkter

Det man bør notere sig er, at heste ikke nødvendigvis spiser mere, ved høje temperaturer. Rent faktisk indtager nogle heste derimod mindre føde. Derfor kan heste faktisk godt tabe vægt i sommerperioden, alene på grund af, forbruget af ekstra energi, til at holde kroppen nedkølet.

 

Derudover øger en høj sommertemperatur også hestens behov for at drikke - og i særdeleshed hvis hesten samtidig er i arbejde. Behovet for vand kan nemt stige op til 50-100 %, afhængig af miljøet den pågældende dag. Det er derfor vigtigt at holde øje med vandet om sommeren, da karet hurtigt kan blive tømt

 

Tilsvarende gælder det, at hvis hestene ikke forsynes tilstrækkeligt med vand i sommervarmen, så vil de også have en tendens til at tabe sig, men de kan også risikere at blive dehydrerede, hvilket er potentielt langt mere alvorligt (se kommende artikel).

 

Billede

 

Trakehnerhoppeplage på sommerfold (forsidefoto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 03-07-2014 kl. 21:09 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
21-12-19 Vand og dækkener - hvad dækker begreberne over?
12-01-20 Heste-branchen viser vejen til bæredygtig energiproduktion
08-10-17 Hestemøg kaster lys over World Cup stævne!
08-10-17 Tid til omlægning af hestens foder?
07-07-15 Hvor godt tåler heste varmen?
07-08-15 Hvorledes tolkes en hø-analyse?
30-06-15 Hvilke næringsstoffer har hesten brug for og hvad gør de for hesten?
27-11-17 Mangler din hest energi i træningen?
11-12-14 Vinterråd til løsdriftheste
02-07-14 Fodring af diegivende hopper


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider