Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Byrialsen-hingste indtager Ålborg

Den medieomblæste hesteavler John Byrialsen flytter et større antal hingste til Ålborgområdet, hvor han er ved at indrette sig på en større landbrugsejendom i det naturskønne Nibe.


Medieomblæst avler
John Byrialsen blev i efteråret kendt langt ud over heste- og avlerkredse og Danmarks grænser for den opsigtsvækkende vanrøgtssag på hans varmblodsstutteri i Polen på baggrund af en YouTube-video, der dokumenterede forholdene på stedet. Et større antal udmagrede og misrøgtede heste blev efterfølgende fjernet af myndighederne. Byrialsen afventer fortsat retssag og dom i Polen, men er ikke blevet retsforfulgt i Danmark, selvom myndigheder også her, ved inspektion fandt påtaler af hans hestehold. Den økonomiske trængte Byrialsen er efterfølgende stedt til undsætning af en kapitalstærk kinesisk forretningsmand, der har skudt et anseeligt beløb ind i Byrialsens nødlidende pengepasse (jfr. tidligere artikler på Heste-Nettet).


Flytter til Riisgaarden
Et større antal hingste fra Byrialsens besiddelser indtager i disse dage det naturskønne Farstrup ved Nibe, der ligger ved Limfjorden tæt på Ålborg i Nordjylland. Byrialsen lejer sig ind på den store landbrugs- og hesteejendom Riisgaarden, som i mange år har huset Farstrup Rideklub. Rideklubben blev på grundlag af en belastet økonomi og uregelmæsigheder i driften og uoverensstemmelser, opløst i Dansk Rideforbunds regi den 21. oktober i år, efter flere ekstraordinære generalforsamlinger. Sideløbende med afviklingen af rideklubben indledte ejeren af Riisgaarden, Torben Nielsen Kristiansen, forhandlinger med flere udefrakommende om leje af ejendommens faciliteter. Disse blev imidlertid ikke realiseret. Herefter indledtes der en dialog med varmblodsavleren John Byrialsen, og en aftale kom i stand.


Stor ejendom
Riisgaarden består, udover flere boliger, af et knapt 100 hektar stort jordtillæg, som bl.a. er udlagt til hestefolde, foruden en omfattende juletræsproduktion. Af hestefaciliteter er der bl.a. to ridehuse, flere stalde, der i dag rummer omkring 40 hestebokse, samt en række spiltove, der i en årrække har været udlejet til Farstrup Rideklub. Fremover vil ridehusene, samt hovedparten af stald- og foldarealerne, indgå i aftalen med John Byrialsen og vil blive indrettet til hans hestehold.


Byrialsen bygger om
Riisgaarden er, ifølge tingbogsoplysningerne, siden 2005 ejet af Torben Nielsen Kristiansen, der på tragisk vis afgik ved døden tidligere på ugen og efterlader sig kone og voksne børn. Torbens efterladte hustru Lone, oplyser til Heste-Nettet, at hun ikke selv har været helt tæt på forhandlingerne med John Byrialsen, men har været med i beslutningerne. Hun bekræfter, at Byrialsen er ved at etablere hestehold på stedet. Givet omstændighederne er selve kontrakten endnu ikke underskrevet, men Lone bekræfter at der er indgået aftale med John Byrialsen, på baggrund af et kort forhandlingsforløb: "Jeg mener John Byrialsen kontaktede min mand i oktober måned. Vi var så nede for at se hans stalde i Skals, hvilket var nærliggende da min mand alligevel arbejdede i Silkeborg", oplyser Lone. I starten af november gik de så i gang med at etablere folde og opføre flere hestebokse. Lone fortæller: "I mellemgangen mellem bygningerne hvor der tidligere var spiltove, har Byrialsen nu omdannet spiltovene til bokse. De har også lavet nogle øsdriftfaciliteter i den lille og i noget i den store ridehal, hvor der allerede nu går mange heste".


Heste fra Polen
Mens ombygningen af stalde, ridehuse og folde pågår, er der et løbende indryk af heste på Riisgaarden. Det vides ikke konkret hvor mange heste stedet endeligt skal huse: "Der kommer efter sigende rigtig mange heste hertil. Jeg ved faktisk ikke hvor mange der er her allerede nu, men det er mange!", oplyser Lone til Heste-Nettet.


Fra hvilke af Byrialsens besiddelser hestene kommer fra er uklart: "Jeg ved faktisk ikke hvor de kommer fra. Jeg ved der skulle komme nogle heste fra Polen til Danmark, men jeg ved ikke om det er nogen af dem, der er kommet her til stedet endnu" siger Lone. Desuden er samtlige de heste Byrialsen allerede har flyttet til Riisgaarden alle hingste. "Hvorfor det kun er hingste, ved jeg faktisk ikke".


Blakket ry ingen hindring
På spørgsmålet om familien havde haft betænkeligheder ved at indgå en aftale med John Byrialsen efter den megen negative omtale af hans hestehold i medierne, svarer Lone: "Jeg er ligeglad med hvad medierne skriver om John Byrialsen. Det, jeg går op i er, at han overholder sine forpligtelser og at hestene bliver passet og plejet så de har det godt. Det er det jeg lægger vægt på. Desuden er der en investor der står bag John Byrialsen". Lone er dog opmærksom på, at det kan opfattes som kontroversielt af omgivelserne at man lægger hus til John Byrialsens heste. "Vi har ikke lyst til dårlig omtale. Familien er her og har sin daglige gang på stedet. Hvis tingene ikke var som de skulle være, så ville vi påtale det øjeblikkeligt". Vi gør meget for lokalsamfundet og har altid haft det godt med vore omgivelser. Det skulle gerne fortsætte". Med disse ord afslutter Lone sit interview til Heste-Nettet.


Tilføjet d. 28-11-2013 kl. 22:31 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
01-04-18 Er den gal igen hos John Byrialsen?
10-03-18 Overvældende antal verdensklassehingste!
03-10-17 Formidabel debut for Emma og Cracker!
10-12-16 Vanrøgt afsløret af heste-selfie
30-08-15 Vanrøgt: meter lange hove!
03-09-15 Tidligere døende føl vinder championat
06-08-15 Stjålne sadler fundet i polen
07-06-15 Gode danske resultater i Sopot!
15-11-14 Livstidsdom for forsømmelse af forfangne ponyer
07-09-14 Fra livstruet hest til glansbillede


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider