Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Over 100 heste aflivet

Mere end 100 heste blev øjeblikkeligt aflivet og yderligere 300 heste fjernet, efter at de blev fundet i generel dårlig forfatning ved en velfærdsinspektion i sidste uge i Storbritannien.


Vale of Glamorgan
Officials fra dyrevelfærdsorganisationen RSPCA i Vale of Glamorgan området og flere engelske organisationer for hestevelfærd og genplacering af nødlidende heste inspicerede på en 6 dages tur fra 12-17november, ca. 400 heste I Vale of Glamorgan området I Storbritannien. Vale af Glamorgan, er et lavlandsområde i den sydvestlige del af Wales, med meget frugtbare lerjorder, og et mildere klima end Danmark, hvor der bl.a. er områder med mange fritgående heste. Selvom myndighederne overfor private hesteejere, i de senere år har indskærpet reglerne om at overlade hestene til selv at finde føde uden nævneværdigt opsyn, efterkommes dette ikke altid, og myndighederne har i de senere års krisetid oplevet mange kendelige vanrøgtsager.


Tippet af forbipasserende
De to redningsorganisationer blev tippet om en større hestefarm i Vale og Glamorgan, hvor et stort antal heste efter sigende skulle græsse på området, men befinde sig i temmelig dårlige omstændigheder med syge og tilskadekomne dyr imellem. Problemets størrelse overvældede imidlertid de tilstedeværende dyreværnsfolk, efterhånden som de fik dannet sig et overblik over situationens dimensioner.

 

400 heste behøvede hjælp
Det viste sig, at der indenfor farmens område befandt sig ca. 400 heste, der var i en sådan forfatning, at det var nødvendigt at gribe ind. Jerry Watkins, fra organisationen Horseworld, som blev tilkaldt for at hjælpe til med redningsorganisationen oplyser: " Ikke alle de heste vi fik optalt og indsamlet på området klarede den. Over 100 heste måtte aflives. Beslutningen var ikke let at tage, men ved den detaljerede inspektion af hvert eneste dyr, blev det hurtigt klart, at et stort antal heste var i en sådan forfatning, at der kun var en mulighed for disse heste - aflivning.". Watkins fortsætter: " Det er den mest forfærdelige sag jeg har været vidne til, på grund af antallet af heste og det omfattende behov for redningsressourcer og mandskab. Denne situation er vidne om den hestekrise vi har i landet p.t., og vi kan frygte det bliver endnu værre, da det er forudset at vi får en barsk vinter i år".


300 heste fjernet
Efterfølgende er 300 heste fjernet fra ejendommen af RSPCA, hesteredningshjemmet Redwings, de lokale myndigheder samt organisationen HorseWorld. Redningsfolkene deler alle opfattelsen, at alvoren af situationen for de omfattede heste, hurtigt har tiltaget. Situationen ville hurtigt være blevet betydeligt værre, hvis ikke de lokale myndigheder og hjælpeorganisationerne, havde handlet så hurtigt som tilfældet var.


Martin Hubbard fra RSPCA siger: "Det var en vanskelig og meget tragisk situation der udviklede sig hurtigt, og som efterlod hestene I en desperat situation. Det er takket være hurtig ageren fra de lokale myndigheder i Vale of Glamorgan, at der blev taget så hurtigt affære for og komme hestene til undsætning, at vi kunne nå at fjerne hovedparten af dyrene og bringe dem i sikkerhed".


Yderligere efterforskning af sagen
En talsmand for redningsfolkene siger, at der foregår en undersøgelse af omstændighederne omkring sagen, men at de ikke kan komme med yderligere oplysninger om hvem der ejer hestene. Det forlyder, at hestene muligvis tilhører en mand, der for tiden aftjener en fængselsdom for overtrædelser af dyreværnsloven for at lade sine heste græsse frit. Dette har på nuværende tidspunkt ikke kunne bekræftes fra officiel side.


Kilde RSPCA

 

Billede


Tilføjet d. 23-11-2013 kl. 13:12 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
07-02-23 Vikinger bragte deres egne heste med til England
12-09-19 Jovians far Apache er aflivet
30-07-19 Det britiske EM dressurlandshold er shortlistet
13-06-19 Hesters OL-hest Escapado er ikke mere
10-04-19 Casir Ask er ikke mere
12-12-18 Oatley’s og Kittels Toy Story aflivet
10-08-18 GB's bruttolandshold til WEG er sat
01-04-18 Er den gal igen hos John Byrialsen?
14-11-17 Mindet om tabet af 8 mio. heste
11-10-17 Avlsmatadoren De Niro er død


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider