Med værdifuld erfaring i bagagen efter en hård udendørs sæson i superligaen, er det danske hold til europamesterskaberne i ridebanespringning i Madrid 13.-18. september nu sat.
Landstræner Achaz von Buchwaldt har valgt at satse på Emilie Martinsen, Camilla Enemark, Andreas Schou, Torben Frandsen og Christian Schou, med sidstnævnte som reserve udgjorde holdet ved superligafinalen i Rotterdam i den forgangne weekend.
Omend finalen i Rotterdam rent resultatmæssigt ikke var meget anderledes end de andre nationsspringninger i superligaen for Danmarks vedkommende med en sidsteplads til følge og deraf exit fra superligaen, var der dog flere lyspunkter idet stævnet i Rotterdam må ses som den sidste styrkeprøve inden EM i Madrid. Andreas Schou og Uno's Safier red to runder med hver 5 fejl, et nedslag og en tidsfejl i hver. Camilla Enemark og Regino leverede en første runde med 10 fejl for så til gengæld i den anden runde, at være fejlfri på forhindringerne med en enkelt tidsfejl. Emilie Martinsen og Bøgegårdens Apollo red to runder med hver 6 fejl mens Torben Frandsen som en nødplan måtte starte en den på det høje niveau helt uerfarne Calvara Z og derfor heller ikke kunne levere de vanligt fine runder. Desuden indløb der flere flotte individuelle placeringer under stævnet i Rotterdam til de danske ryttere.
De danske repræsentanter i Madrid skal således sammen kæmpe om de syv første placeringer i nationsspringningen for at kvalificere et dansk hold til OL i London 2012.
EM-stævnets hjemmeside kan følges i dette link

