Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Cathrine Dufour og Anna Kasprzak hædret ved EM i dressur

Juniorrytter Cathrine Dufour og ungrytter Anna Kasprzak viste den absolut flotteste og mest harmoniske dressur ved EM for junior- og ungryttere i Tyskland den 22. - 25. juli. Det var dommerne enige om, og derfor blev de to danske dressurryttere hædret med prisen "Classic Style Award". Et klart signal om at dansk dressur hører til i den absolutte elite, vurderer den danske holdleder.


Danskere leverede flotteste dressur ved EM

5 EM-medaljer er åbenbart ikke hæder nok til de danske dressurryttere - der skal mere til. Derfor tildelte EM-dommerne de fornemme priser "Classic Style Award" til juniorrytter Cathrine Dufour, der vandt 1 bronzemedalje for hold og 2 individuelle sølvmedaljer ved EM, og ungrytter Anna Kasprzak, der både vandt bronze for hold og individuel kür. Priserne gives til de to ekvipager, der har vist den flotteste og mest harmoniske dressur ved EM.


Priser er stort skulderklap til dansk dressur

"Det er en meget stor ære, som dommerne viser dansk dressur. At tildele disse priser til Cathrine og Anna er et klart tegn på, at dansk dressur er på vej en vej - nemlig helt til tops. Og det er så fortjent. At Cathrine og Atterupgaards Cassidy kan levere så stærke præstationer, selvom de kun har dannet par i 2 måneder, viser at de hører til i den absolutte verdenselite. Og at Anna får denne pris i hendes sidste ungrytterår viser, at hendes hårde og målrettede arbejde med sporten virkelig bærer frugt, og at hun hører til i den internationale top", siger Hans Christian Matthiesen, holdleder for junior- og ungrytterne i dressur.


"Classic Style Award"-priserne bestod af et stort sølvfad og en guldbarre fra Deutsche Bank.


Kilde: Pressemeddelelse Dansk Rideforbund


 

Tilføjet d. 27-07-2010 kl. 10:30 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
20-10-24 Flotte danske dressur resultater ved World Cup i Herning
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
02-09-20 De unge suveræne i dressur ved EM
30-08-20 Tre på stribe til Sophia
29-08-20 Massiv dansk succes på DV-heste
29-08-20 Individuelt EM sølv til Sophia og Adriano
25-08-20 Ingen ændringer til pony EM-holdet
20-06-20 Nye retningslinjer gør EM deltagelse mulig
17-06-20 Ingen unge danskere til EM i dressur
07-04-20 EM i ponydressur aflyst


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider