Nu er der mulighed for at opleve et af Sveriges helt store hingsteshows.
Søndag den 21. marts arrangerer Dansk Varmblod region 1 en endagstur til årets hingsteparade på den svenske hingstestation Tullstorp ved Hässleholm 70 km. fra Helsingborg. Flere af Sveriges tophingste vil blive vist frem, blandt andet den legendariske 18 år gamle World cup hingst Briar og dressurhingsten Flash Dancer, der er efter den danske hingst Blue Hors Don Romantic.
Indgangen er gratis, vi kører i private biler og deles om benzinen. Afgang kl.10 fra Hillerød station og forventet hjemkomst kl. 18.30. Ud over det flotte show, der sidste år trak 3000 tilskuere, er der rundvisning i de smukke stalde på Tullstorp. Og der serveres forfriskninger og pølser.
Tilmelding inden den 15. marts på DV region 1´s hjemmeside: www.dvreg1.dk

