Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Solgte lånehest uden ejers vidende   Opdateret

Vin Diesel er en musegrå islænderblanding på knapt 2 år. Han er hingst og blev i foråret lånt ud til en pige fra Skanderborg, der skulle have ham opstaldet på Stutteri Bækgaard. Her skulle han gå sommeren over og hygge sig på fold med andre hingste.


Imidlertid mister ejeren, Camilla, kontakten til låneren. Efter et stykke tid vælger Camilla at kontakte stutteriet, der oplyser, at ponyen er blevet solgt og afhentet. Stutteri Bækgaard var uvidende om, at låner ikke var ejer af hesten.


For et par dage siden fik Camilla kort kontakt over sms med låner. "Hun vil dog desværre stadig ikke oplyse, hvor min hest befinder sig. Jeg frygter nu desværre det værste. Håber nogen kan have set den? Købt den?", udtaler Camilla. Kontakten blev hurtigt afbrudt igen.


Til heste-nettet siger låner, at hun har en afdragsordning med Camilla, og at hun under ingen omstændigheder vil have, at andre blander sig i den sag. "Jeg er træt af folks beskyldninger, og jeg lever mit eget liv og generer ikke andre. Så lad venligst være med at genere mig! Jeg skulle købe hesten for 3000 kr. på afbetaling og har også hendes kontonummer og hendes sms'er derom. Der har aldrig været tale om, at jeg havde lånt hesten.".


Da heste-nettet konfronterer Camilla med denne udtalelse, udbryder hun chokeret: "Betale hesten på afdrag? Nej nu må jeg lige trække i bremsen.. Hesten var udelukkende til låns, hesten var ikke til salg! Der foreligger overhovedet ingen form for hverken købekontrakt eller afdragsordning! Jeg ville hellere end gerne have denne sag ud af verden - men det er for det første ikke let at få afklaret noget med en person, som er umulig at komme i kontakt med og for det andet, så er det bedrageri at sælge noget videre, som man ikke selv ejer. Jeg står nu med en hest som er sporløst forsvundet, og denne sag kommer først ud af verden den dag, hvor jeg får min savnede hest tilbage igen!".


"Men jeg svarer ikke, når de ringer med hemmeligt nummer. Vil folk mig noget, kan de jo ringe med vis nummer, så man kan se det", siger låner.


Vi har spurgt låner, hvor Vin Diesel er nu, og hun svarer, at han står i nordjylland, hvilket hun efter eget udsagn også har oplyst Camilla om.

I øjeblikket forsøger låner at kontakte hende, Vin Diesel står hos, men hun er vist desværre på ferie, udtaler låner.


Holstebro politi har oplyst Camilla, at hun har retten helt på sin side, og at hun har ret til at hente Vin Diesel, hvis hun finder ham. Skulle det ske, at Vin Diesel er solgt til en, der ikke kender til sagen, vil politiet tage med og hente hesten samt forklare situationen for ny køber.

De forventer hurtigst muligt at tage låner ind til forhør.


Heste-nettet forsøger stadig at komme til bunds i uenigheden og ikke minst at finde Vin Diesel.

Ligeledes vil vi opdatere, så snart der er nyt i sagen.


Supplerende læsning:


Samling af facts om lignende sager


En anden diskussion af denne artikel


Sidste års sag om stjålne heste i Skanderborg


Indslag på TV2 om de stjålne heste i Skanderborg - klik kalenderen tilbage på 17. juli 2008 og se indslaget "To heste stjålet" fra 19.30-nyhederne


Heste-nettets nyhed fra 17. juli 2008


Heste-nettets nyhed fra 19. juli 2008




Tilføjet d. 23-11-2009 kl. 21:44 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
06-03-18 Bedragerisag om Insterburg afgjort
18-05-17 Islænder aflivet - ramt af vådesskud
27-10-16 Vellykket Euromòt afholdes igen næste år.
07-07-15 EFTERLYSNING!
11-06-15 Military for islænderekvipager
14-10-10 Pony og seks New Forest-føl efterlyses!
06-10-10 Laura udsat for bedrageri på HN
20-08-10 Flot medaljehøst til Danmark ved NM for islandske heste
25-06-10 Harridslev rideklub udlover nu dusør
06-06-10 Arrangement til fordel for flere ridestier


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider