Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Laura udsat for bedrageri på HN

Laura havde sat sin sadel til salg på Heste-Nettets Markedsplads, og det skulle desværre vise sig at få katastrofale følger.

 

Få dage efter hun havde lavet annoncen, blev hun kontaktet af Melisa Morgan fra England, der gerne ville købe sadlen. Kort efter sendte Melisa Morgan en chek på 14.500 kr., som skulle være betaling for sadlen samt det, som fragtmanden skulle have. Laura skulle med de penge betale fragtmanden.

 

 

Laura indløser checken i banken går i god tro til en Western Union Money Transfer-butik og overfører de penge til fragtmanden, som han skal have for at komme og hente sadlen.

 

 

Det viser sig den efterfølgende dag, at der ikke var dækning for checken, og Laura står nu med håret i postkassen. Banken har taget hvad hun havde for at dække kontoen ind, og resten vil de gerne have med det samme.

 

 

"Jeg gav mig til at græde, da jeg vidste banken kunne finde på at tvinge mig til at sælge min ene hest, da jeg har et lån i den. Jeg har stadig ikke skaffet pengene. Jeg aner ikke, hvor jeg skal skaffe så mange penge fra bare sådan ud af det blå", siger Laura til Heste-Nettet.

 

 

Hesten, Laura skal sælge hvis det kommer såvidt, hvilket meget tyder på, er dressurhesten Isidor E.

 

 

"Hvis jeg ikke får solgt sadlen hurtigt eller skaffet pengene på anden måde, så er der jo ikke andet at gøre", sukker Laura.

 

 

Vi har op til flere gange her på Heste-Nettet advaret mod den slags henvendelser fra udlandet. Og det er da heller ikke fordi, det er gået Lauras næse forbi.

 

"Ja, jeg havde hørt, at andre havde været udsat for det, og der var advaret imod det, og jeg var da også lidt mistænksom. Men da banken gav mig pengene, troede jeg at min side at sagen var sikret. Banken fortalte mig ikke, at der kunne være risiko for at cheken kunne være falsk. Det fik jeg først at vide dagen efter, jeg havde videresendt pengene", slutter Laura.


Tilføjet d. 06-10-2010 kl. 12:00 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Bedrageri.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
06-03-18 Bedragerisag om Insterburg afgjort
12-12-09 Underlige købshenvendelser fortsætter
23-11-09 Solgte lånehest uden ejers vidende
15-11-09 Flere svindlersager omkring købskontakt


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider