Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dujardin vinder küren i Olympia

Dujardin er tilbage igen. Med en sejr på over 87% cementerede Charlotte Dujardin at Olympia er hendes, men en imponerende kølig præstation fra den blot 10-årige Mount St John Freestyle, som blot red sit andet indendørs stævne her i Olympia

 

Dujardin er tilbage igen!

Sidst Dujardin vandt her på Olympia var det på den allerede legendariske Valegro. Valegro som også blev hædret her da han blev pensioneret på Olympia stadium. De mellemliggende år har været svære for Dujardin, men nu er hun tilbage igen og har fundet sin nye stjerne Mount St John Freestyle.

 

I aftenens kür satte den britiske dressurprinsesse sig overbevisende på sejren og Dujardin og den blot 10-årige Freestyle var i deres es. Forud for deres ridt havde landsmanden Laura Butler præsteret et virkelig imponerende ridt på Rubin Al Asad, hvormed hun passerede Anders Dahl og Fidelio, der med et flot ridt havde indtaget foreløbig førsteplads inden pausen med (se her) med flotte 81,540 %, som sluttelig blev til en femteplads, det skulle derfor ikke ende her.

 

 

Sejr til Olympia debutant med over 87%

Charlotte Dujardin og Freestyle red med stort overblik og kølighed, som havde de redet på dette stadium adskillige gange tidligere, og ikke som det faktisk er, deres første konkurrence her. Det blev et perfekt udført program i meget høj sværhedsgrad, og de høje karakterer trillede ind efterhånden som programmet skred frem og dommerne sluttelig tildelte den populære ekvipage scoren 87,520 % til stor jubel for det kyndige hjemmepublikum.

 

Problemer med teknikken

De sidste tre ekvipager leverede også beget flotte programmer men da elektronikken gav udfordringer, og procenterne ikke kunne vises løbende, kunne spændingen først udløses efter de sidste ryttere havde været på banen og vist deres programmer. I en rum tid, vidste ingen hvordan placeringerne ville falde ud, og både ryttere og publikum afventede med spænding det samlede slutresultat, da det endelig blev forløst.

 

Andenplads til Carl Hester

Carl Hester på den 11-årige Hawtins Delicato red sig til en score på 84,470, hvormed de sikrede sig en endelig andenplads i World Cup küren, som han gjorde det i går i Grand Prixen.

 

Charlotte fry imponerer og sikrer sig tredjepladsen

Unge Charlotte Fry på den tilsvarende unge 10-årige Everdale, gjorde virkelig god figur også i dag, og lagde sig lige i hælene på de ryttere hun har set op til i flere år, men nu er så tæt på at ride op med. Dette er helt sikkert en ekvipage der også er på vej frem i den internationale dressurelite. Det blev til et rigtig flot kür program og en samlet placering som nummer tre med en endelig dommerscore på 82,620.

 

Sidste års vinder bliver nummer 4

Sidst af alle startede sidste års kür vinder på Olympia, tyske Frederic Wandres på den 12-årige Duke of Britain.Ekvipagen præsterede et meget velkomponeret og flydende program, hvor tyskeren satte alt ind, men Frederic måtte sande at konkurrencen i år var hård på Olympia. Det

blev også her til et meget flot dressurprogram. 82,550, som rakte til en samlet fjerdeplads.

 

Hæderfuld sjetteplads til Anders Dahl

Hermed endte kür finalen med imponerende præstationer fra især de britiske kompetanter og danske Anders Dahl sluttede hermed igen i dag med en hæderfuld sjetteplads, som i gårsdagens Grand Prix (se her)

 

Se de samlede resultater fra klassen her

 

Billede

 

Dujardin er tilbage igen. Med en sejr på over 87% cementerede Charlotte Dujardin at Olympia er hendes, men en imponerende kølig præstation fra den blot 10-årige Mount St John Freestyle, som blot red sit andet indendørs stævne her i Olympia


Tilføjet d. 17-12-2019 kl. 23:51 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
20-10-20 Dufour og Bohemian sejrede i FEI World Cup kür
05-10-20 Stærkt felt åbner FEI World Cup™ på Vilhelmsborg
18-09-20 Springryttere udtaget til World Cup Vilhelmsborg
14-09-20 Olympia Horse Show aflyst
30-06-20 World Cup flytter til Vilhelmsborg i 2020
13-03-20 World Cup aflyst og USA i undtagelsestilstand
01-03-20 Dujardins nye hemmelige våben
25-01-20 Werth vinder World Cup Kür med 90%
17-12-19 Dujardin: Følelsen var fantastisk
17-12-19 Det nye GP-program er hurtigt


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider