Logo used for printing

HN afstemning
Hvor mange penge bruger du om måneden på din hest? Pr. hest

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Du skal tackle dine udfordringer for at opnå succes!

Hestetræning er en livslang læringsproces, og vi skal gøre vores bedste. Den berømte og i Danmark ekstremt populære australske hestetræner Will Rogers, afholdt lørdag eftermiddag en særdeles lærerig workshop for en propfyldt foredragssal på Hest & Rytter messen

 

Fyldt til bristepunktet

Foredragssalen var helt forudsigeligt proppet til bristepunktet, og publikum lyttede interesseret og stillede flittigt spørgsmål til den engagerede australier. Det er helt tydeligt at mærke, at den sympatiske australske hestetræner er passioneretog brænder for de firbenede venner, som han har arbejdet med hele livet igennem.

 

At tackle udfordringer godt giver succes!

Will Rogers fra Will Rogers Performance Horses, kommer som nævnt fra Australien og har opnået bemærkelsesværdige resultater med alle de heste, som han har haft i træning, uanset om det er problemheste, ungheste eller rideheste. Han er bl.a. kendt for at gøre heste mindre spooky for fremmede og skræmmende effekter og gøre dem tillidsfulde overfor mennesker, som han har været ekstremt succesfuld med på kurser m.v., og han deler gavmildt ud af sin viden til alle der vil tage det til sig til gavn for deres heste, for det hander ofte mindst lige så meget om os, som det gør om vore heste!

 

 

Derfor er det ikke så underligt at det var en propfuld foredragssal der i dag tog imod den populære hestemand, der gennem de senere år har opnået stor popularitet i Danmark, og tillige besøger landet ofte.

 

Tryghed og sikkerhed i højsædet

Det vigtigste for en hest er tryghed og sikkerhed. Dette mantra gik igen og igen til Dansk Hesteforsikring workshop med Will Rogers. Det er et af de vigtige og enkle budskaber, som den australske hestetræner Will Rogers, har slået sig op på og har fået utrolig stor succes med - og han har udviklet værktøjerne til at opnå det!

 

Tålmodighed og ro en dyd!

Tillid er nøgleordet, og tålmodighed vejen frem. Med energisk energi og masser af publikumsinddragelse delte Willl Rogers gavmildt us af sin store viden på den populære og velbesøgte workshop lørdag eftermiddag. Men tag ikke fejl af hans energi. Når Will Rogers arbejder med heste, gør han det med ro, empathi og udtalt tålmodighed. Det vil alle der har set ham arbejde i praksis med heste kunne vidne om.

 

På hestens præmisser

Når Will Rogers træner heste, så gør han det altid på hestens egne præmisser og han forsøger altid at få hesten til at føle sig tryg og sikker: "Du skal du være sikker på, at din hest forstår opgaven. Det er forudsætningerne for det bedste samarbejde mellem hest og rytter. Hestetræning er en lang livsproces, og du kan hele tiden blive bedre".

 

Ydmyg tilgang vi kan lære af

Will Rogers selv har altid en dejlig ydmyg tilgang til det at træne heste, også når det gælder egne evner og formåen:

"Jeg er langt fra perfekt. Der findes ingen perfekte mennesker, men vi skal gøre vores bedste. Hvis du vil være succesfuld, kræver det, at du tackler de udfordringer og de kampe, som du med sikkerhed møder. Lige meget hvor talentfuld hesten er, så er der altid udfordringer. Hvis et mål er svært at nå, så er det fordi, at det er det værd", belærte Will Rogers det modtagelige og opmærksomme publikum.

 

Ægteparret Rogers - et stærkt makkerpar

Han er nu gift med den svenske dressurrytter Anna Blomgren. De har sammen afholdt en række en række meget populære og spektakulære clinics i Danmark igennem de senere år og har opnået ekstrem popularitet. Selv ellsker parret at komme til Danmark, hvor de efterhånden har en stor fast følgeskare.

 

Desuden deltog de tillige i Gallashowet 2017 med deres populære "stunt" hvor de piafferer over en kæmpe pressening, som efterfølgende rulles ind over ekvipagen ( se billede).

 

Gratis foredrag - det sidste i morgen Søndag

Det gratis foredrag af Will Rogers "Vend en negativ reaktion til en positiv - Sådan!" om hestevelfærd var et ud af de ialt tre gratis foredrag, som er sponsoreret af Dansk Hesteforsikring til Hest & Rytter messen til Hingstekåringen. Det sidste foredrag med Landstræner Natalie Zu Sayn-Wittgenstein, afholdes i morgen søndag.

 

Billede

 

Hestetræning er en livslang læringsproces, og vi skal gøre vores bedste. Den berømte og i Danmark ekstremt populære australske hestetræner Will Rogers, afholdt lørdag eftermiddag en særdeles lærerig workshop for en propfyldt foredragssal på Hest & Rytter messen i Herning under Dansk Varmblods Hingstekåring (Arkivfoto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 10-03-2018 kl. 17:29 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
21-03-18 Alle DV-hingste bestået 10-dages test
12-03-18 Russisk sejr i Hernings sidste klasse
11-03-18 13 færdigkårede 4-års dressurhingste
11-03-18 27 hingste godkendt til afprøvning
11-03-18 Fiontini og Severo under magisk stjernehimmel
11-03-18 Varmblodspris til Dufour løfter taget i Boxen
10-03-18 Overvældende antal verdensklassehingste!
10-03-18 Medaljehopper på sejrskurs!
10-03-18 Underholdende løse dressurheste
09-03-18 Russisk sejr i dagens Grand Prix


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider