Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Flot Dansk dressur indsats i 2017

Trods fald i antallet af ekvipager, klarede de danske dressurryttere sig særdeles godt i 2017 på internationalt top-plan, og Danmark har nu hele 6 ekvipager med på FEI verdensranglistens top-50

 

Trods fald i ekvipager - klarer Danmark sig godt

Selvom det har vist sig at antallet af deltagende dressur ekvipager på topplan har været faldende hen over 2017 for stort set samtlige nationer under FEI og tillige også et mindre fald i Danmark på 6 % fra 33 til 31 startende ekvipager (se her), så har Danmark generelt klaret sig flot i det forgangne år i international Grand Prix

 

6 ekvipager blandt top-50

Danmark slutter året af med seks ryttere blandt verdens 50 bedste dressurekvipager. Cathrine Dufour beholder sin plads i top fem, mens Daniel Bachmann Andersen har taget et hop på hele seks pladser.

 

 

Mens Tyskland stadig er den absolut dominerende nation på verdensranglistens top ti, hvor de har hele 6 ekvipager med blandt top-10, slutter Danmark altså året af med seks ryttere på verdensranglisten top 50.

 

Dufour puster konkurrenter i nakken

Danmarks for tiden unge dressurdronning, den 26-årige Cathrine Dufour, ligger fortsat solidt på sin femteplads og ikke mange point fra fjerdepladsens 31-årige amerikaner Laura Graves. Ingen tvivl om at Dufour går efter at avancere yderligere i det nye år, med selektiv konkurrenceudvælgelse under hensyntagen til Cassidys alder, men så længe han er sund og rask og der tages hensyn til ikke at lægge for mange kilometer på ham, skulle dette absolut være muligt for den unge ambitiøse dansker.

 

Øvrige danskere gør det godt

Anna Kasprzak, slutter året af som nr. 21 i 2017, men kommer ikke til at starte stærkt ud i den nye sæson, da hun skal føde til april og ridning på topplan står på standby et stykke tid.

 

Blue Hors berider Daniel Bachmann Andersen er igennem 2017 avancerer til en flot 24.-plads på verdensranglisten og har i løbet af årets måneder, taget store kvantespring op ad listen, og er særligt over de seneste måneder deltaget aktivt i internationale konkurrencer med stor succes. Ekvipagen har senest leveret forrygende resultater ved World Cup-stævnet i Salzburg, hvor de opnåede flere personlige rekorder i henholdsvis Grand Prix og Grand Prix Kür (se her og her).

 

Anna Zibrandtsen fastholderr sin plads på verdensranglisten i dressur som nr. 31, mens også Agnete Kirk Thinggaard avancerer på listen og rykker tre pladser op ad ranglisten fra en plads som nr. 36 til nr. 33.

 

Anders Dahl tager med Selten yderligere en enkelt plads op til nr. 43.

 

Se den samlede verdensranglisten pr ultimo 2017 her

 

Billede

 

Trods fald i antallet af ekvipager, klarede de danske dressurryttere sig særdeles godt i 2017 på internationalt top-plan, og Danmark har nu hele 6 ekvipager med på FEI verdensranglistens top-50. Her ses Danmarks top dressurrytter Cathrine Dufour på Atterupgaards Cassidy, der ultimo 2017 ligger på en samlet 5. plads på verdensranglisten (Foto: JP-photo.dk)


Tilføjet d. 06-01-2018 kl. 14:13 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
10-01-18 Så er FEI præmiepenge 2017 opgjort
03-01-18 Sejrrigt tysk år 2017 - 6 af 10 pladser i top-10
03-12-17 Ingen bil til Dufour i Saab Top 10
03-12-17 GP opgør mellem Dufour og Werth
28-11-17 Dufour ikke 'Årets Sportsnavn'
26-11-17 Dufour i portræt interview
06-11-17 Dufour nomineret til 'Årets Sportsnavn'
26-10-17 Kaiser Milton - årets fløjhingst
22-10-17 Dufour slår verdensetteren igen!
13-10-17 Olympisk Scholarship til Cathrine Dufour


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider