Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

World Cup stjerner på dansk TV

Det bliver et stjernespækket internationalt felt, der samles i Herning, når sæsonens første store World Cup stævne, skydes igang i skolernes efterårsferie den 18-22 oktober. For dem der ikke har mulighed for at overvære det fysisk, er der masser af TV fra stævnet som kan opleve hjemme fra stuerne

 

Stjernespækket World Cup stævne

I efterårsferien i uge 42 løber Danmarks nye store ridesportsevent, World Cup Herning, af stablen i Jyske Bank Boxen i Herning. Topryttere fra hele verden samles for at dyste i springning og dressur, og kronen på værket er World Cuppen i dressur, hvor ekvipager fra det sølvvindende danske EM-hold bl.a. skal op mod verdensetteren Isabel Werth fra Tyskland og mange af de øvrige verdensstjerner.

 

Spændende bliver det, om Cathrine Dufour med publikumopbakning, kan tage kampen op mod verdensetteren på hjemmebanen? Det skete næsten i Doha tidligere på året, hvor Dufour og Cassidy var under 1 % fra at slå Werth og Don Johnson, som tyskeren tager med til Herning. De stærke hollændere Adelinde Cornelissen og Patrik van Der Meer, samt svenske Patrik Kittel og Tinne Vilhelmson Silfven er også blandt de startende i World Cuppen i Herning.

 

TV på flere kanaler også de danske

World Cup stævnet i Herning, der finder sted i efterårsferien, byder ikke alene på en mængde internationale dressurstjerner, der er spændende at opleve live for de mange tilrejsende publikummer, men for de dressurfans, der ikke er så heldige at have efterårsferie og være fysisk til stede i Herning, er der tillige masser af muligheder for at opleve dem på skærmen hjemmefra, også for dem der ikke nødvendigvis har adgang til de mere specialiserede sportskanaler.

 

Har du ikke muligheden for at opleve det fra tribunerne i Boxen, kan du følge World Cup-klasserne direkte på DR2 fra kl. 11.30 lørdag og kl. 14.25 søndag.


Er du ikke i Herning alle dage, kan du for kun 89,- kr. følge med direkte fra Boxen på Zibra Sport under hele eventen. Undtaget herfor er World Cup dressuren, da denne vises på DR2.

 

Stærkt World Cup-felt klar i Herning
Det er sæsonens første FEI World Cup-kvalifikation, der skal afvikles i Herning den 21. og 22. oktober, og stjerner på stribe har meldt deres ankomst. Tre ryttere fra det sølvvindende danske EM-hold, Agnete Kirk Thinggaard, Anna Zibrandtsen og Cathrine Dufour (også to individuelle EM-bronzemedaljer) samt Daniel Bachmann Andersen og Helene Melsen er klar til World Cup i Boxen.

 

Det samme er bl.a. tre stærke tyskere med Isabell Werth, verdens mest vindende dressurrytter, i spidsen. Isabell er nykåret tredobbelt Europamester, hun er regerende World Cup-vinder, og så er hun nr. 1 på verdensranglisten.

 

Uge 42 byder på en hestefest af dimensioner i Herning
Det er første gang Jyske Bank Boxen danner ramme om Wold Cup-kvalifikationen i dressur, men der er lagt op til en event i absolut særklasse. Stævnet rummer nemlig noget for alle. Flere stjerner har også deres upcoming heste med til stævnet, så både nuværende og kommende verdensstjerner samles under et tag.

 

Udover verdensklassedressur byder stævnet også på springning på allerhøjeste plan. Blandt andet skydes FEI's helt nye ponyspring-turnering i gang, og der afvikles også både CSI1* og CSI3* springning. Sværest bliver det i Grand Prix, hvor forhindringshøjden kommer op på 150 cm, når der skal springes om 300.000 kr.

 

Lørdagen byder på en fantastisk World Cup Herning Show Night presented by TronsøSkolen med masser af festlige indslag, musikalsk af urban pop-duoen L.I.G.A og afterparty for alle.

World Cup-eventen i Herning arrangeres af Dansk Varmblod, Dansk Ride Forbund og Equitour Aalborg i samarbejde med Sport Event Denmark, Herning Kommune og MCH Messecenter Herning.

 

Se mere om World Cup stævnet i Herning her

 

Billede

 


Tilføjet d. 15-10-2017 kl. 10:39 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
22-10-17 Dufour slår verdensetteren igen!
22-10-17 Victoria gjorde det igen!
22-10-17 Victoria vandt U25 World Cup Grand Prix
21-10-17 Emil Hallundbæk 3'er i CSI3* GP i Herning!
21-10-17 Verdensklasse Dufour's hjemmebane sejr over Werth
21-10-17 Danske Rikke Vingborg vinder CSI1* Grand Prix!
21-10-17 Fire på stribe til Kasprzak!
21-10-17 Caroline Nørgaard Winter vinder af ponyernes lille turs finale i Herning
21-10-17 Springningen højdepunkter fredag i Herning
20-10-17 Højdepunkterne fra torsdagens springning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider