Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Anne Troensegaard vinder af Schwadroneurs Vandrepokal 2014

Anne Troensegaard og hendes velgående og sensitive trakehnervallak Litvinenko Sjæltofte, får tildelt Schwadroneurs Vandrepokal 2014, for deres imponerende sportslige resultater i den forgangne stævnesæson 2014.

 

Traditionen tro finder den officielle tildeling af hædersbevisningen sted ved Trakehner-Avlsforbundets hingstekåring, som afholdes næste weekend, nemlig på lørdag den 7. februar 2015.

 

Pokalen tildeles for årets mest fremtrædne og succesfulde trakehnerekvipage, og det er derfor ikke overraskende, at valget er faldet på Anne Troensegaard og hendes unge makker 'Lille Kaj', som hun kalder Litvinenko Sjæltofte. 'Lille Kaj', er efter Imperio/Pidroneur og avlet af Annette Olesen og Søren Rasmussen, Stutteri Sjæltofte på Lolland.

 

Sammen har ekvipagen de høstet talrige sejre i det forgangne stævneår på trods af deres meget unge samarbejde.

 

Et fantastisk år

Det er blevet til sejre i flertallet af de starter Anne og Litvinenko har haft i denne deres første stævnesæson, efter at Anne Købte hesten i 2013. Det er blevet til 3 sejre i opvarmningsstævner til championatsklasserne for 5-års heste, en anden plads i Falsterbo, ikke mindre end to sejre i to championatsfinaler, nemlig i henholdsvis TAF og DRF championatet, samt en sejr i trøstefinalen ved verdensmesterskaberne for ungheste i Verden i Tyskland. De flotte resultater for stævneåret 2014, lover rigtig godt for parrets fremtidige karriere.

 

Pokalen bliver i familien

På sin vis, men uden forbindelse til valget i øvrigt, bliver Schwadroneurs Vandrepokal indenfor familien. Den tidligere ejer af 'Lille Kaj' er nemlig ingen ringere end Kaj Olesen, trakehneravler gennem et langt liv og medejer af den legendariske Schwadroneur, som lægger navn til pokalen. Prisen blev indstiftet af netop Kaj Olesen og den nu afdøde Olav Brandorff, der gennem en lang årrække havde et avlssamarbejde og sammen indkøbte og ejede den legendariske elitehingst Schwadroneur.

 

Vil du vide mere om Anne Troensegaard og Litvinenko Sjæltoftes fantastiske succesfulde år sammen, og hvorledes Anne selv har oplevet det, kan du læse artiklen her.

 

Billede

 

Anne Troensegaard og Litvinenko Sjæltofte, ved JBK finalen, hvor de sikrede sig sejren ved DRF 5-års championatsfinale (foto: privat)

 


Tilføjet d. 06-02-2015 kl. 09:54 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
07-03-23 Nu starter Hest og Rytter 2023 i Herning
24-04-20 DV delvist frikendt for Corona-kritik
06-03-20 Stor panik i Herning, bliver det hele aflyst?
19-01-20 Troensegaard og Fürstenblick red sig til dobbeltsejr
24-10-18 Endnu en kåret hingst fra Kaj Olesen
14-06-18 Deltag i trakehnernes hoppekåring og sommerstævne 2018
11-03-18 Rene 10-taller til Delizia og Zhaplin!
08-03-18 Zhaplin suveræn vinder af Unghestechampionatets 2. afdeling
26-10-17 Kaiser Milton - årets fløjhingst
22-10-17 Anne og Kipling hædret i Tyskland


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider