Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Thomas Sandgaard videre ved EM i Gøteborg

Torsdag eftermiddag blev første del af team-konkurrencen afviklet ved EM i springning i Göteborg, og de danske ryttere og deres heste skulle på banen for anden gang. Desværre blev det resultatmæssigt til en lidt blandet fornøjelse, som det også havde været i onsdagens første mesterskabsklasse, hvilket betød, at Danmark er ude af holdkonkurrencen. Individuelt er Thomas Sandgaard som eneste dansker fortsat med ved EM, mens mesterskabet desværre er slut for de øvrige tre holdryttere.

Blandede danske bolcher

Thomas Velin og Chopin van het Moleneind havde ikke haft den bedste start på EM, hvor de trods flere fine takter i den indledende tidsspringning havde 13,59 fejl med videre i mesterskabet. I torsdagens team-klasse ventede en lang og vanskelig bane på 1,60 m, men den danske ekvipage havde fundet harmonien og strøg gennem banen uden nedslag - dog blev det til to fejl for overskridelse af den fejlfri tid. Dermed sluttede Thomas og Chopin med samlet 15,59 fejl, hvilket gav en individuel 51. plads, og dermed akkurat ikke nok til at gå videre.

 

"Det er et stort stadion og en lang bane, og derfor har jeg også gjort ekstra ud af hans konditionstræning hjemmefra. Han sprang lige så godt som i går, og i dag fik vi ikke de ærgerlige fejl, så jeg er super tilfreds. Den største udfordring var højresvinget ind i trekombinationen med to massive lodrette og en oxer ud, så der skulle jeg virkelig sørge for at give ham plads og ro," sagde Thomas efter runden.

 

Søren Pedersen og Tailormade Chaloubet 11,91 fejl med fra første runde, og ekvipagen kom fint fra start torsdag. Desværre stoppede Chaloubet to gange på den optisk udfordrende mur, og dermed blev det til et ærgerligt EM-exit for Søren.

Thomas Sandgaard og Amarone havde 7,19 fejl med til torsdagens klasse, hvor det desværre blev til 8 fejl, hvilket gav et samlet resultat på 15,19 fejl og en 48. plads, der gør, at ekvipagen skal springe med i morgendagens klasse.

Sidste danske ekvipage, Andreas Schou og Hazel BS, fik bedste danske resultat onsdag med 6,20 fejl, men desværre var banen en stor mundfuld for den kun 11 år gamle hoppe, og hun og Andreas måtte indløse 17 fejl, hvilket gav et samlet resultat på 23,30 fejl og en 65. plads.

"Jeg havde håbet på noget mere i dag, men desværre kom hendes (Hazels) uerfarenhed til udtryk. Hun var meget opmærksom på vandet, og jeg skulle virkelig presse hende på muren, og derfor fik vi fejlene til sidst. Jeg synes, at banen er svær og udfordrende, men det skal det også være på det her niveau," fortalte Andreas efter ridtet.

Kun Thomas Sandgaard er individuelt med videre ved EM.

 

Ærgerligt dansk exit
Det danske landshold lå nr. 17 efter onsdagens klasse, og torsdagens resultater rykkede desværre ikke nok, til at gå videre. Med samlet 52,3 fejl og en 14. plads er Danmark ude af holdkonkurrencen, da det kun er de ti bedste hold, der er med videre.

"Vi vidste, det ville blive svært, og at konkurrencen ville være benhård. Vores ryttere har alle erfaringen til at kunne være med på det her niveau, men for at være med, skal hestematerialet også være i absolut verdensklasse, og der er vores danske heste ikke helt. Vi var allerede udfordret efter runden onsdag, men vi red vores chance, og rytterne har alle vist en god indstilling til opgaven. Ny krydser vi bare fingre for, at Sandgaard gør det godt i morgen," siger landstræner Lars Pedersen.

 

De 10 bedste hold (baseret på holdenes tre bedste resultater fra tirsdag og onsdag) går videre til holdfinalen fredag, der igen springes på en 1,60 m høj bane, hvor fejlene er afgørende. Holdfinalen er også åben for ryttere, der individuelt er i top 50, såfremt de ikke er kommet videre med deres hold. Herefter uddeles holdmedaljerne til de hold, der samlet har færrest fejl efter alle tre runder (tre bedste resultater tæller). Søndag er de individuelle medaljer på spil, og det er de 25 bedste fra de foregående runder, der får lov at være med i finalens første runde. Herfra går de samlet 12 bedste videre til 2. og sidste finalerunde, hvor medaljerne afgøres. Begge finalerunder springes på en 1,60 m høj bane.

Kilde: Dansk Ride Forbund

 


Tilføjet d. 25-08-2017 kl. 16:26 af i kategorien Ridesport.
Tags: EM, Göteborg og Gøteborg.





Seneste relaterede nyheder
28-08-17 Peder Fredricson vinder EM på hjemmebane i Gøteborg!
23-08-17 EM i springning er ikke helt efter de danske drømme
22-08-17 Det danske EM-hold i springning er sat
16-08-17 Girlpower klar til EM i dressur
14-08-17 Dansk 7. plads i kür ved EM for juniorer og ungryttere
13-08-17 Gode afsluttende resultater til EM for U14/U18 og U21 i Slovakiet
13-08-17 Karoline og Josefine bedste danskere ved EM
11-08-17 Overraskende udmelding fra det britiske rideforbund
11-08-17 Udemærket 6. plads til EM-holdet for juniorer i springning
11-08-17 EM Bronze til juniorer og 6. plads til ungrytterne i dressur


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider