Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Udemærket 6. plads til EM-holdet for juniorer i springning

I dag var muligheden for at det danske juniorlandshold kunne hive en medalje i land ved EM i Samorin i Slovakiet. Den endelige placering til det danske hold blev en 6. plads ud af i alt 23 startende nationer. Der var spændning lige til det sidste, da Danmark inden 2. runde lå til en medalje. For youngriders var gårsdagens resultat desværre ikke nok til at gå videre til dagens 2. omgang.

Dagens runde for juniorerne var en forholdvis svær 140 cm bane, men hvor de danske ryttere overordnet klarede sig rigtigt godt i første runde. Clara Hallundbæk var første rytter på banen med Dakar, hvor det blev til 4 fejl. Det lykkedes både Helena Skare Viller med Atlantico og Josephine Bøgh med Van Deijk at rette op på det resultat og holde Danmark med i kampen om medaljerne, da de begge red fejlfrit. Sidste rytter på holdet var Benedikte Rie Truelsen med Cassina Z, også her blev det desværre til 4 fejl. Det betød at holdets samlede resultat var 4 fejl, men det rakte også til at Danmark stadig var med i kampen om medaljerne.


Muligvis var det tanken om en mulig medalje, der ramte nerverne. Uanset var anden runde slet ikke i nærheden af første runde - her lykkedes det både Clara og Helena at få 8 fejl, mens Josephine fik 12 fejl. Selvom Benedikte gjorde sit for at forbedre det samlede resultat ved at ride fejlfrit, var det ikke nok til at holde Danmark i kampen om medaljerne. Med samlet 20 fejl over dagens to runder, måtte der tages til takke med en delt 6. plads.

Dog var der alligevel et dansk islæt i medaljerne. Det blev Italien der vandt guldmedaljen, hvor Storbritannien fik sølvmedaljen. Men på tredjepladsen kom Tyskland - og på det tyske hold rider Laura Hetzel, der rider på den tidligere dansk ejede Quanita, der blev solgt til Laura for nogle år siden. Quanita var i Danmark redet af både Regitze og Linnea Ericsson.

Resultatet af holdmesterskabet kan ses HER.

Den ene danske rytter der red individuelt var Phillippa Linde med Caipirosca, hvor de fik 9 fejl i 1. runde og 5 fejl i 2. runde.

Det betyder også at den bedste danske rytter for juniorer pt. er Benedikte Rie Truelsen, hvor hun ligger på 13. pladsen.

Den foreløbige stilling i det individuelle mesterskab kan ses HER.

Youngriders
De danske ryttere havde ikke fået kvalificeret sig til det videre forløb i holdmesterskabet, hvorfor der kun blev redet individuelt i dag. Bedste danske rytter er fortsat Emil Hallundbæk, der ligger på en 20. plads.

Den foreløbige individuelle stilling kan ses HER.


Tilføjet d. 11-08-2017 kl. 22:52 af i kategorien Ridesport.
Tags: Junior, EM og Slovakiet.





Seneste relaterede nyheder
28-08-17 Peder Fredricson vinder EM på hjemmebane i Gøteborg!
25-08-17 Thomas Sandgaard videre ved EM i Gøteborg
23-08-17 EM i springning er ikke helt efter de danske drømme
22-08-17 Det danske EM-hold i springning er sat
14-08-17 Dansk 7. plads i kür ved EM for juniorer og ungryttere
13-08-17 Gode afsluttende resultater til EM for U14/U18 og U21 i Slovakiet
13-08-17 Karoline og Josefine bedste danskere ved EM
11-08-17 Overraskende udmelding fra det britiske rideforbund
11-08-17 EM Bronze til juniorer og 6. plads til ungrytterne i dressur
10-08-17 Ungrytterne ramte ikke dagen til EM i Slovakiet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider