Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hester og Nip Tuck verdens 4. bedste!

Carl Hester er rykket op på verdensranglistens 4. plads med Nip Tuck, den bedste placering siden Hesters andenplads på hans tidligere tophest Utopia. Isabell Wert sidder med Weihegold tungt på førstepladsen, som er blevet yderligere cementeret

 

Werth regerer - Hester avancerer

Mens Isabell Werth med sin seneste high score på 90,720% på hoppen Weihegold sidder tungt på verdensranglistens førsteplads for dressurryttere, så blev der i januar måned rykket rundt på nogle af de efterfølgende placeringer. Her er det særligt at bemærke at Carl Hester og hans store bruge vallak Nip Tucker nu er rykket helt op på 4. pladsen, hvilket er Carl Hesters højeste ranking i 5 år. Dermed skal siges at Nip Tuck er noget så bemærkelsesværdigt som en løsdrifthest ( se den tidligere artikel her ).

 

Carl Hester og den 13-årige Nip Tuck, der var på Storbritanniens sølvmedalje hold ved OL i Rio, er nu rykket forbi amerikanske Laura Graves på Verdades på den seneste FET ranking liste.

 

Hester ikkert kort til finalen

Siden olympiaden, har Hester og Nip Tuck konkurreret i tre World Cup stævner med sejre til følge. Ekvipagen vandt både Grand Prix Feestyle ved London Christmas Show. Som nummer to efter Isabell Werth og Weihegold i World Cup Western European League ranglisten og nummer 4. i FEI rankingen, så vil ekvipagen helt sikkert blive inviteret til Finalen i Omaha i slutningen i marts måned i år.

 

Werth suveræn

Tyske Isabell Werth som er den rytter der til dato har vundet flest Olympiske medaljer af alle dressurryttere med hele 10 medaljer, rykkede op på førerpositionen på FEI ranglisten med Weihegold i oktober 2016. Ekvipagen scorede 90,720 procent i Amsterdam ved World Cup stævnet sidste weekend ( se her ). De tyske ryttere Kristina Bröring-Sprehe på Desperados FRH og Dorothee Schneider på Showtime FRH, forblev på anden og tredjepladsen, som ved sidste opgørelse af ranglisten.

 

Entrerede ranglisten i 2014 på rekord tid

Carl Hester kom på ranglisten som nummer 298 på Nip Tuck sommeren 2014, efter at han ikke længere red sin tidligere World Cup Hest Utopia, som ellers havde været oppe på en andenplads på FEI's rangliste i fire måneder fra december 2011.

 

Rangordenen fungerer således at de otte bedste resultater igennem de seneste 12 måneder tæller for at komme på ranglisten, men Hester klarede det naturligvis på langt kortere tid.

 

Den rutinerede rytter konkurrerede i tre klasser i Rio, nemlig Gtrand Prix specialen og Grand Prix Freestyle, og Grand Prix og Freestyle som opvarmning i den CDI3* i Hartpury, England og vandt dem alle!

 

Danske ryttere langt nede

De danske ryttere ligger relativt langt nede på listen. Selv om flere af de danske ryttere har avanceret en enkelt plads eller to op ad listen, er der fortsat lang vej op, hvis de skal blande sig i toppen af verdenseliten.

 

Se de fulde resultater fra ranglisten her

 

Billede

 

Carl Hester og Nip Tuck


Tilføjet d. 05-02-2017 kl. 13:59 af i kategorien Ridesport.
Tags: Carl Hester.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
26-09-20 Hester nyder succes på ny hest
04-01-20 Hester vinder i Liverpool på Nip Tuck
17-09-19 Hester og Nip Tuck britiske dressur mestre 2019
08-07-19 Hester tager sejren i specialen i Hartpury
13-06-19 Hesters OL-hest Escapado er ikke mere
19-03-19 Hester og Nip Tuck opnår overbevisende comeback
12-05-18 Dujardin og Freestyle gør det igen!
19-03-18 Dujardin tilbage i GP på ny hest!
31-12-17 Hester og Dujardin brillerer en sidste gang i 2017
17-11-17 Storstilet masterclass og fejring af Carl Hester


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider