Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hester og Nip Tuck britiske dressur mestre 2019

Carl Hester sikrede sig sin 10. nationale britiske mesterskabstitel ved weekendens British Dressage Championships på den store OL- vallak Nip Tuck, der vandt sit første velfortjente mesterskab

 

Mesterskab i historiske omgivelser

Som sædvanlig var det den afgørende freestyle der søndag eftermiddag tiltrak sig al publikum opmærksomhed ved afholdelse af weekendens British Dressage Championships. Stævnet blev traditionen tro afholdt i Stoneleigh Park udenfor London.

 

Det blev mesteren 'himself' Carl Hester der løb med årets titel som britisk mester i dressur for 10. gang i hans lange dressurkarriere.

 

 

På sin store temperamentsfulde World cup og OL-hest Nup Tuck red Hester sin teknisk svære freestyle fra legene i Rio, hvormed han sikrede sig sejren med en samlet dommerscore på 78,47%, foran Laura Butler på Kristjan der opnåede 75,55% og Louise Bell på Into the Blue, der sikrede sig tredjepladsen med 73,60 %.

 

Flot ridt af Maria Eilberg

Der var ellers rigeligt med spænding i finalen, da Maria Eilberg ved halvvejspausen havde præsteret et pragtridt på den opsigtsvækkende skimme Royal Concert med en fantastisk freestyle til Rod Stewart musik, hvormed hun havde lagt sig i spidsen af konkurrencen med 73,20 %. Men der skulle komme mere opsigtsvækkende god dressur indenkonkurrencen var omme.

 

Louise Bell underholder publikum

Louise Bell og Into the Blue begejstrede med en sjovt og udtryksfuldt ridt til musikken Sweet Home Alabama og The Greatest Showman, og demonstrerede især mægtig flotte piaffe-passage sekvenser og en rigtig flot musisk fortolkning. De opnåede en samlet score på 73,60 % og en sluttelig tredjeplads.

 

Laura butler tilkæmper sig andenpladsen

Laura Butler på Kristian entrerede arenaen under Amazing Grace i passage, og lagde fra start af ud med et højt niveau med et program der samtidig var sprængfyldt af energi. En enkelt misforståelse undervejs i travprogrammet kostede dyrt, til gengæld fremviste ekvipagen et ekspressivt flot galopprogram, og det lykkedes dem at sikre sig den samlede andenplads i konkurrencen med en dommerscore på 75,55 %.

 

Carl Hester og Nip Tuck rider OL-freestyle fra Rio

Så blev det mesterens tur. Carl Hester entrerede arenaen på den store brune Nip Tuck i passage og standsede i en flot parade. Derefter direkte ind i en piaffe-passage sekvens, til piaffe under vending til deres velkendte Rio musik. Herefter ind i en galop-piruette, og Nip tuck virkede enormt sikker i de svære kurvede øvelser med høj sværhedsgrad der fulgte.

 

I det hele taget blev freestylen udført med stor sikkerhed stor motorik og dramatik og med meget høj kvalitet og sværhedsgrad i øvelserne. Publikum elsker Hester, og brød da også ud i stor jubel ved afslutningen af deres program.

 

"Dobbelt sejr på Barley, det er toppen af lagkagen" udtalte Carl efterfølgende for de ture Nip Tuck gav ham og fortsatte henvist til Nip Tucks præstation ved dette og tidligere stævner på vanlig Hester ydmyg vis for han som altid fremhæver hestens indsats: "Han fortjener mesterskabstitlen. Han har aldrig før haft en, og han fortjener det, for alt de than har gjort for britisk dresser. Han har været nummer fire ved EM, Top-10 ved OL, og nr. 3 til World Cup finale. Det var hans tur til at vinde - ikke mintur - men hans tur!"

 

Billede

Hester og Nip Tuck - tager en ekstra sejrsrunde foran et tiljublende publikum

 

Parret er tydeligvis og forståeligt nok meget populær blandt hos hjemmepublikummet og hest og rytter fik en ekstra tur rundt på banen.

 

"De nationale mesterskaber er en stor ting for alle dressurryttere fra græsrødderne til Grand Prix, tilføjede Hester. Han selv både elsker at være tilskuer og selv at konkurrere her.

 

Hester og Nip-Tuck scorede 78,47 % samlet fra dommerpanelet og Hester kunne hermed kvittere for sin 10. britiske mesterskabstitel i dressur - der blev Nip Tucks første!

 

Grand Prix Kur to Music, slutresultatet:

1. Carl Hester - Nip Tuck - 78.475 %

2. Lara Butler - Kristjan - 75.55 %

3. Louise Bell - Into the Blue - 73.6 %

4. Maria Eilberg - Royal Concert - 73.2 %

5. Sadie Smith - Keystone Dynamite - 72.85 %

6. Emile Faurie - Quentano - 72.625 %

7. Nicola Buchanan - Half Moon Dark Magic - 71.975 %

8. Laura Tomlinson - Capri Sonne Jr - 69.675 %

9. Ryan Todd - Charlex Eskebjerg - 69.025 %

10. Dan Greenwood - Chevalier-O - 68.9 %

 

 

Billede

 

Carl Hester sikrede sig sin 10. nationale britiske mesterskabstitel ved weekendens British Dressage Championships på den store OL- vallak Nip Tuck, der blev afholdt i Stoneleigh Park udenfor London (Arkivfoto)


Tilføjet d. 17-09-2019 kl. 08:53 og sidst rettet den 17-09-2019 kl. 09:17 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
26-09-20 Hester nyder succes på ny hest
04-01-20 Hester vinder i Liverpool på Nip Tuck
08-07-19 Hester tager sejren i specialen i Hartpury
13-06-19 Hesters OL-hest Escapado er ikke mere
19-03-19 Hester og Nip Tuck opnår overbevisende comeback
12-05-18 Dujardin og Freestyle gør det igen!
19-03-18 Dujardin tilbage i GP på ny hest!
31-12-17 Hester og Dujardin brillerer en sidste gang i 2017
17-11-17 Storstilet masterclass og fejring af Carl Hester
17-06-17 Utopia tilbage i spotlightet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider