Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stor tilslutning til trakehnernes sommerstævner

Trakehnernes sommerstævner og hoppekåringer skydes igang i denne weekend, og Trakehner-Forbundet Danmark kan glæde sig over de mange tilmeldinger til de forskellige dressurklasser, der afvikles i forbindelse med årets hoppekåringer.

 

Sommerstævner og hoppekåringer

Så går det for alvor løs med sommerens trakehner aktiviteter her i starten af sommerferieperioden. Traditionen tro skydes sommeren i gang med de første kåringer og trakehnernes sommerstævne i henholdsvis øst og vest Danmark i slutningen af juni måned.

 

Sommerens arrangementer indledes med hoppekåring og sommerstævne på henholdsvis Aarslevgården ved Braband og på Team Cape ved Ringsted i denne weekend den 27-28 juni.

 

Optimisme at spore

Det lille avlsforbund Trakehner-Avlsforbundet Danmark, har ligesom mange andre forbund i de senere år oplevet store fald i avlstallene. Avlsarbejdet holdes dog stædigt i live af en mindre gruppe entusiastiske avlere, med passion og hjerte på rette sted og som lever og ånder for den smukke og historisk spændende præstationshest, på linje med de avlere der oprindeligt samlede stumperne af den stolte avlstradition op, efter afslutningen af 2. verdenskrig og som stædigt og målrettet genopbyggede den stolte trakehner hestetradition.

 

Stor opbakning fra rytterne

Det ser således ud til, at kulminationen på nedturen er nået, med årets tilmeldinger til hoppekåringerne og der er fornyet optimisme at spore i forbundet. Det er samtidigt enormt glædeligt og opmundrende at konstatere, at det egentlige slutproduktet - nemlig sportshestene - trives i det ganske land. Forbundet har ved disse sommerstævner i år, oplevet overvældende stor opbakning og tilslutning fra ryttere, som har valgt at drage til Brabrand og Ringsted medbringende deres renstammede trakehnere, for at deltage i forbundets aktiviteter, i disse hyggelige stævne- og kåringsdage.

 

For de heste der deltager i unghesteklasserne, er der endvidere mulighed for at kvalificere sig til elitestævnet i august på Atterupgaard på Fyn, så der er noget at konkurrere om og se frem til.

 

Først Jylland - så Sjælland

Sommerstævnerne starter op på lørdag den 27. juni, i jylland på Aarslevgård, med 37 starter i konkurrencerne og en hoppekåring med 12 hopper til kåring. Søndag den 28. juni er det så sjællændernes tur, hvor Team Cape lægger hus til et sommerstævne med 46 starter og en hoppekåring med 17 hopper til kåring. Herudover er der, to stk 2-års hopper til besigtigelse og 3 føl til bedømmelse.

 

Tilskuere i alle aldre størrelser og og gørelser, er på vanlig vis mere end velkomne - såvel garvede hestefolk, som familier uden foråndskendskab, der har lyst til en spændende udflugt her i opstarten til sommerferien. Alle er mere en velkomne!

 

Kataloget til sommerarrangementerne ligger på Trakehner-Avlsforbudndets hjemmeside og kan ses her

 

Alle starter kan endvidere følges på DRF live:

 

Lørdag den 27. juni på Aarslevgårdeni i Brabrand, se her

Søndag den 28. juni på Team Cape ved Ringsted, se her

 

 

 

Billede


Tilføjet d. 26-06-2015 kl. 19:11 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
26-08-20 Succesfuldt avler/rytter-par gør det igen
24-04-20 Distelzar er død
17-06-19 Freestyle retur i storform – dobbeltsejr på over 80%
25-05-19 Balkenhol mister sin top-hest Heuberger
20-03-19 Imperio bliver schoolmaster
28-09-18 Helbror til WEG guldvinder på auktion
14-06-18 Deltag i trakehnernes hoppekåring og sommerstævne 2018
05-04-18 EH Connery er gået bort
07-03-18 Jovian og Helium begejstrer i Verden
28-02-18 Ny hovedsponsor til TAF


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider