Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Rusty klon i tilridning

Den ene af de to foreløbige kloner som i hemmelighed blev produceret efter Ulla Salzgebers formidable dressurhest Rusty, har nu påbegyndt sin tilridning.

 

Hvem var Rusty?

For de fleste dressurelskere, behøver Rusty næppe nogen nærmere introduktion. Men for nytilkommere til sporten, skal det alligevel nævnes. Rusty var Ulla Salzgeber's dressur tophest i starten af dette årtusinde og nåede med sin rytter at høste utallige sejre og topplaceringer.

 

Rusty var en lettisk varmblodsvallak efter Rebus ud af Akra. Han blev pensioneret efter OL i 2004 i Athen, hvor han vandt individuelt sølv og guld for hold, oven i de to medaljer han allerede havde vundet ved OL i Sdney i år 2000, som var i henholdsvis guld for hold og en individuel bronze.

Derudover vandt Rusty guld for hold og individuel bronze ved VM i 1998 og guld for hold og individuel bronze i 2002. Han var tillige en del af det vindende hold til EM, ialt fire gange fra 1997 til 2003, og var individuel Europamester i både 1999, 2001 og i 2003.

 

Billede

 

Rusty med Ulla Salzgeber

 

En i sandhed imponerende karriere.

 

Rusty Clone 1

Nu er et af hans to klonede 'afkom' så småt på vej. Rusty Clone 1 , forkortet Rusty CL 1, er det sigende navn for den første af de to producerede kloner efter Salzgebers legendariske dressurvallak, er opvokset hos selskabet Cryozootech i Sonchamp i Frankrig, som er specialister i klonede dyr.

 

Rusty CL 1, er - lidt tidligt - på vej i ridning. Den to et halvt år gamle unghest, er vokset fra sin unghestegruppe og for at undgå skader, valgte opdrætterne at fjerne ham fra gruppen. Han er nu så småt påbegyndt tilridningen, og tager det efter sigende rigtig pænt. Oprindeligt var de to kloner alene tiltænkt en karriere i avlen, men kun tiden vil vise, hvad det bliver til.

 

Se videoen af Rusty CL 1 her

 

Heste-Nettet bragte for lidt over et år siden, nyheden om at Rusty var blevet klonet, noget der i en periode var blevet hemmeligholdt. Se artiklen (her).

 

Billede

 

Rusty Cl 1 - som 1 års plag


Tilføjet d. 22-08-2014 kl. 13:50 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
02-09-20 De unge suveræne i dressur ved EM
30-08-20 Tre på stribe til Sophia
29-08-20 Massiv dansk succes på DV-heste
29-08-20 Individuelt EM sølv til Sophia og Adriano
25-08-20 Ingen ændringer til pony EM-holdet
20-06-20 Nye retningslinjer gør EM deltagelse mulig
17-06-20 Ingen unge danskere til EM i dressur
07-04-20 EM i ponydressur aflyst
27-03-20 Udskydelse af OL potentielt til gavn for dansk ridesport


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider