Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Spænding til det sidste til Nations Cup i Falsterbo   Reportage

I dag var der en afdeling af 1. division i Furusiyya FEI Nations Cup præsenteret af Longines i Falsterbo. I alt var 8 nationer til start, hvoraf 5 af dem på forhånd havde valgt, at de optjente point fra i dag skal tælle i turneringen. Det var Spanien, Storbritannien, Ukraine, Sverige samt Holland, som valgte at de optjente point skulle tælle. Der ud over var Schweiz, USA samt Tyskland til start.

Første runde uden meget spændning

Schweiz havde trukket startnummer et, og de lagde hårdt fra start med den olympiske guldvinder Steve Guerdat, som i dag red Concetto Son efter Concetto. Han lagde ud med en rigtig god tur, men de sidste tre forhindringer gav ham problemer. Det var indspringet i trekombinationen, dernæst det næste spring nr. 11 samt 12b, som var det sidste spring på banen.
Nummer to på det schweiziske hold var Fabio Crotta på Rubina VIII som kom igennem med 1 fejl. Tredje rytter på holdet var Niklaus Rutschi på Windsor XV efter Karandasj, som var så uheldig at rive det første spring - i øvrigt som den eneste rytter i hele klassen - som var en tripelbarre. Den faldt ned fordi Windsor sparkede ud over springet, og da Windsor var ved at lande da han trak benene til sig, kom han til at tage bommen med sig i stedet for at komme helt hen over. Det blev til en bom mere på vejen til Niklaus, og de sluttede samlet med 8 fejl. Sidste schweiziske rytter var Pius Schwizer på Quidam du Vivier efter Socrate de Chivre red også med 8 fejl, og efter første runde havde de samlet 17 fejl, da det kun er de tre bedste ekvipagers resultater, der tæller.

Det var USA, som havde trukket startnummer 2, og deres første rytter var Ashlee Bond på Chela Ls efter Chapultepec LS. Hun kom godt igennem banen på trods af at hendes tøjler blev længere og længere undervejs, og især i trekombinationen var Chela rigtig god til at komme fri af bommene, da hun pga. sin store galop ikke havde ret meget plads inde i trekombinationen, hvilket i øvrigt var et generelt problem for hestene.

Trekombinationen var bestående af en okser ind et galopspring hen til en lodret og to galopspring hen til endnu en lodret, og mange heste havde svært ved at være der på de sidste to galopspring. Især Peter Charles fra Storbritannien, som var sidste rytter på det britiske hold, red på Murka'S Odie de Frevent der fuldstændigt fejlvurderede afstanden hen til 10c, og satte af på et galopspring i stedet for to. Det resulterede i, at de røg direkte igennem springet. Det brød naturligvis rytmen, hvor de så også fik en bom på det næste spring, og de sluttede i alt på 9 fejl, da de også fik 1 tidsfejl. Det var rigtigt ærgerligt, da det havde været en super overlegen tur indtil da.

De resterende 3 ryttere på det amerikanske hold var Catherine Pasmore på Bonanza van Paemel efter Darco som kom igennem med 1 tidsfejl. Både Georgina Bloomberg på Juvina efter Cassini I og Brianne Goutal på Nice de Prissey efter Rosire blev de bedste ekvipager for det amerikanske hold i første runde, da det lykkedes dem begge to at ride fejlfrit i rigtig god amerikansk stil, og afgjorde at de sluttede første runde med 1 fejl.

Spanien sluttede første runde med 1 fejl, efter at det dårligste resultat på 24 fejl, lavet af Manuel Fernandez Saro på Darius 2 efter Quabri de Laleu, fordi at hans hest værgede sig på indspringet til den sidste forhindring og havde fået et par bomme med sig på vejen.
Paola Amilibia Puing red Prunella D'Ariel efter Diamant de Semilly fejlfrit på forhindringerne men med 1 fejl på tid. Det lykkedes både Eduardo Alvarez Aznar på Rokfeller de Pleville Bois Margot efter L'arc de Triomphe samt Sergio Alvarez Moya på Sipper efter Sam R at ride sig fejlfrit igennem banen.


Storbritanniens hold sluttede i alt med 5 fejl efter første runde. Joe Clee red fejlfrit på den utroligt velspringende Utamaro D Ecaussines efter Diamant de Semilly. Spencer Roe red på Wonder Why efter padinus en tur med 4 fejl. Robert Whitaker kom igennem med 1 tidsfejl på den dejlige Catwalk IV efter Colman, og så var der Peter Charles resultat på de 9 fejl.

Ukraine startede godt med en fejlfri tur fra Cassio Rivetti på Vivant efter Fuergo Du Prelet. Oleksandr Onyshchenko red den skønne Carlina (tidligere redet af Pius Schwizer), men et par lettere fejlafstande undervejs førte til 12 fejl. Oleg Krasyuk på Quinland 2 efter Quantum fik 4 fejl, og Katharina Offel red det dejlige Cornet Oblensky afkom Charlie rundt med 0 fejl.

Hver gang Sverige, som havde trukket start nummer 6, kom på banen med deres ryttere, blev der helt stille på stadion. Man kunne have hørt en knappenål falde til jorden. Og Sverige kom rigtigt godt fra start med Douglas Lindelöw ridende på Casello efter Casall, da de kom fejlfrit igennem banen. Alexander Zettermann var deres 2. rytter som red Cafino efter Cardento. Også Alexander havde en rigtig god tur, men men lige på den sidste forhindring holdt publikum ekstra meget vejret, da han ramte hårdt på 12a. Men den blev utroligt nok liggende, og det var til stor jubel fra publikum.
Rolf-Göran Bengtsson red i dagens anledning Unita Ask efter Corrado I. Det er Unitas første opgave af denne slags, og i første runde resulterede det til stor ærgrelse for publikum til 8 fejl.
Men det pres der efterfølgende kom på Peder Fredricson, så det ikke ud som om, at han var mærket af overhovedet. Med et køligt overblik red han H&M Sibon efter Sibon W fejlfrit igennem banen, og jublen ville ingen ende tage, da Sverige sluttede 1. runde med nul fejl og en foreløbig førsteplads.

Tyskland var repræsenteret med Meredith Michaels-Beerbaum på den utroligt velspringende Fibonacci 17 efter For Feeling. Fibonacci sprang fuldstændigt overlegent på vandgraven, men undervejs indsneg der sig alligevel en enkel bom samt en tidsfejl, og de sluttede med 5 fejl. De resterende tyske ryttere red alle fejlfrit på forhindringerne, men både Andre Thieme på Conthendrix efter Contendro og Katrin Eckermann på Firth of Lorne efter For Pleasure fik en enkel tidsfejl. Helt fejlfri kunne Patrick Stühlmeyer på Lacan 2 dog kalde sig, på trods af en dårlig tilridning til vandgraven, hvor Lacan til gengæld alligevel kvitterede ved at springe højt og langt over den, og holdet sluttede med i alt 2 fejl.

Holland havde trukket den bedste start i feltet og var derfor nummer 8. Her red alle 4 ryttere fejlfrit på forhindringerne, dog red Herrie Smolders på Emerald efter Diamant de Semilly med en enkel tidsfejl. De resterende Wout-Jan van der Schans på Capetown efter Oklund, Bart Bles på Lord Sandro Ddh efter Lordanos samt Jur Vrieling på Zirocco Blue VDL var alle fuldstændigt fejlfrie.

Anden runde fuld af spændning
I anden runde blev startrækkefølgen ændret, så landet med det dårligste resultat skulle starte først, og det land med det bedste skulle starte sidst.

Schweiz var med 5 fejl efter første runde det hold med flest fejl. Her valgte de ikke at lade Steve Guerdat ride, og derfor talte alle resultaterne for de resterende ryttere. Babio Crotta på Rubina kom igennem med 4 fejl efter en ærgerlig nedrivning på det tredje spring. Niklaus Rutschi red en overlegen runde, men på den næst sidste forhindring valgte Windsor at sparke bagbenene ned mellem forkanten og bagkanten hvilket resulterede i, at det hele væltede i stedet for. Så det blev til en absolut ikke fortjent 4 fejl til Niklaus. Pius Schwizer red fejlfrit, og efter anden runde sluttede Schweiz på 25 fejl.
Storbritannien var efter første runde endt på en forløbig 7. plads, og var derfor nr. 2 på banen. Her lykkedes det Joe Clee at komme igennem med 4 fejl, Spencer Roe at indkassere en nulrunde og Robert Whitaker havde ikke helt held i sprøjten denne gang og fik 8 fejl. Ganske fornuftigt valgte holdet ikke at stille Peter Charles til start, efter deres lille uheld i trekombinationen i første runde, og derfor talte alle resultaterne også for Storbritannien, og efter de to runder sluttede de i alt på 18 fejl.

Ukraine havde efter første runde fået start nr. 3, og her gik det desværre ikke så godt som i første runde. Cassio Rivetti fik 4 fejl. Oleksandr Onyshchenko kom igennem banen med 12 fejl, hvor rytmen var blevet brudt efter at Carlina slet ikke satte af på vandgraven, men i stedet landede midt i den uden et egentligt afsæt. Oleg Krasyuk kom igennem med 13 fejl og Katharina Offel sluttede anden runde med 8 fejl. Da Olegs resultat kunne fratrækkes, sluttede Ukraine med 28 fejl.

Tyskland viste sig at slutte med det bedste resultat i anden runde. Her red Meredith Michaels-Beerbaum med en enkel bom, hvor Fibonacci i denne runde sprang mere op end frem ift. første runde, men i øvrigt også denne gang sprang vanvittigt over vandgraven samt flere af de andre spring. Andre Thieme leverede samme resultat som i første runde og kom altså igennem med en tidsfejl. Patrick Stühlmeyer kom igennem med 4 fejl og Katrin lykkedes denne gang at komme igennem med en fejl mindre end i første runde, og kunne dermed kalde sig fejlfri. Efter de to runder sluttede Tyskland med 7 fejl.

USA sluttede anden runde med 8 fejl, efter at Ashlee Bond kom igennem med 4 fejl, Catherine Pasmore fik 9 fejl som senere kunne fratrækkes, Georgina Bloomberg kom igennem med 4 fejl og til slut lykkedes det Brianne Coutal at komme fejlfrit igennem banen endnu engang. Det samlede resultat efter begge runder lød på 9 fejl.

Samme samlede resultat sluttede Spanien på, efter at Manuel Fernandez Saro denne gang kom igennem med 8 fejl. Bedre klarede landsmændene sig, da både Paola Amilibia Puig og Eduardo Alverez Aznar kom igennem med 4 fejl og bedst var Sergio Alverez Moya, som det lykkedes at komme fejlfrit igennem banen. Det gjorde, at han havde to nulrunder i denne afdeling af Nations Cup - og det er intet mindre end gjorde gang, at han er dobbelt nul i denne sæson, hvilket må siges at være lidt af en bedrift!

Det svenske hold havde lidt at kæmpe for, når de nu lå på en delt førsteplads inden anden runde. Men desværre lykkedes det ikke Douglas Lindelöw at gentage sin flotte nulrunde, men sluttede anden runde med 8 fejl. Alexander Zettermann gjorde et godt forsøg på at gentage sin nulrunde, men heldet var ikke helt med ham. Det blev til et let nedslag ind i trekombinationen. Til gengæld var Rolf-Görgen Bengtsson helt klar, efter at havde redet Unita Ask i første runde med 8 fejl. Han gik ind og red fejlfrit i anden runde, og i betragtning af at hoppen ikke er særligt prøvet helt oppe på dette niveau, er det super flot at komme tilbage med sådan en god tur.
Da det var Peder Fredericsons tur igen, holdt stadion vejret. Han kunne afgøre om Sverige ville vinde, komme på en anden- eller tredjeplads eller længere ned i placeringsrækken. En fejlfri tur ville sikre dem minimum en del førsteplads afhængig af, hvad den sidste hollandske rytter ville lave.
Med det kølige overblik red han banen rundt, men ak, ind i trekombinationen fik han præcis samme nedslag som sin landsfælle Alexander havde fået i anden runde, og førstepladsen var ikke længere indenfor rækkevidde. Så holdt publikum ellers vejret for, at han kunne holde sig på de 4 fejl, for så var minimum tredjepladsen hjemme. Det lykkedes Peder at holde sig på de 4 fejl, og jublen fra stadion må have kunne høres meget langt væk, da andenpladsen var sikret.

Så manglede der kun en rytter - den sidste var det hollandske hold. De første tre ekvipager havde redet med hhv. 0, 9 og 4 fejl til Wout-Jan van der Schans, Harrie Smolders og Bart Bless. Jur Vrieling kunne som sidste mand afgøre, om de skulle have vinde, komme på en delt andenplads med Sverige eller ende på en 4. plads.

Jur Vrieling red en helt super runde, men på den sidste linje gik det galt. Han rev den næst sidste forhindring, og om det gjorde ham så ukoncenteret, at han ikke fik ordentligt Zirocco tilbage på de 6 galopspring ind i dobbeltspringet er uvist, men han rev også udspringet i dobbeltspringet, og det sikrede hermed Sverige andenpladsen og Holland selv røg ned på 4. pladsen.

Placeringen i dette års Furusiyya FEI Nations Cup i Falster præsenteret af Longines blev således:

1. plads blev Tyskland med 7 fejl og 64.000 euro til deling mellem de deltagende ryttere
2. plads blev Sverige med 8 fejl og 40.000 euro til de deltagende ryttere
3. plads delt mellem USA og Spanien med 9 fejl og en vindercheck på 28.000 euro til begge deltagende lande
5. plads blev Holland med 13 fejl som fik en check på 16.000
6. plads blev Storbritannien med 18 fejl og en check på 11.000 euro
7. plads Schweiz med 25 fejl og 8000 euro til deling
8. pladsen Ukraine og med 5000 euro til deling

Billede

Peder Fredricson og H&M Sibon. JP-foto.dk



Tilføjet d. 11-07-2014 kl. 23:59 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Falsterbo Horse Show 2014 af CK 1





Seneste relaterede nyheder
25-09-20 Store ændringer til det tyske dressurlandshold
20-04-20 FEI kæmper for Nations Cup på spansk jord
30-07-19 En legende takker af
24-07-19 Svenskerne klar til EM
24-07-19 Sverige vinder NC før det hele er forbi
10-07-19 Danmark stiller med stærkt hold til NC i Falsterbo
14-06-19 Nation Cup i springning skudt i gang
26-05-19 Danmark tager Nations Cup sejren!
25-05-19 Way to go - Daniel og Dufour!
23-05-19 2x Dannebrog til tops i Nations Cup dressur


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider