Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Glider din sadel – så pas på!

En sadel der glider og kommer til at ligge skævt mens du rider, kan være tidlige indikationer på bagbens-halthed hos heste, viser ny forskning. Denne viden kan medvirke til, at haltheder opdages tidligere til fordel for ridehestes langsigtede velfærd

 

Vær opmærksom på din sadel

Sadler der ikke bliver liggende helt perfekt fast på hestens ryg, men af den ene eller anden årsag glider til siden, udgør et velkendt problem blandt mange sports- og fritidsryttere, som ikke alle tager det specielt alvorligt.

 

Der er mange årsager til at en given sadel glider og ikke ligger optimal på hesten. Det kan bl.a. skyldes en dårligt tilpasset sadel, ryttere der sidder skævt eller falder sammen i ryg eller hofte og asymmetri i hestens krop og udformningen af ryg og mankeparti.

 

Men der er vigtig grund til at være opmærksom på en sadel der glider til siden under ridning, og få årsagen nærmere undersøgt. Forskerne har nemlig fundet frem til, at sadler der glider på hestens ryg, kan være en tidlig indikator på haltheder i bagbenene hos visse heste. Det er derfor væsentligt, at være særlig opmærksom, hvis din sadel ikke ligger helt perfekt på din hest og om den bliver liggende når du er ude at ride, da dette giver dig mulighed for at gribe ind, førend problemet evt. får langvarige velfærdsmæssige konsekvenser for din hest.

 

Glidende sadler og haltheder

Chefen for klinisk ortopædi på centret for hesteforskning ved the Animal Health Trust i Storbritannien, den kendte forsker og specialist indenfor haltheder hos heste, Sue Dyson, har ligeledes observeret at sadler kan glide. Hun satte sig derfor for at undersøge, om der kunne findes en sammenhæng mellem haltheder hos hesten og en sadel der glider til siden. Dyson ville undersøge sammenhængen mellem hest, sadel og rytter, for at dokumentere hyppigheden af sadler der glider hos heste, og undersøge hos hvilke, der kan konstateres haltheder - selv små og vanskeligt identificerbare tendenser hertil. Hun ville samtidig sammenligne resultaterne med andre normale heste med symmetriske gangartsmønstre.

 

Forskningsprojektet er det første studie af sin art, og forskningsprojektet blev understøttet af organisationen the Saddle Research Trust, en velgørenhedsorganisation, der har til formål at støtte og yde råd og vejledning om sadlers påvirkning af hestens velfærd samt deres påvirkning af præstation hos ryttere og heste. Studiet blev gennemført og præsenteret på kongressen for British Equine Veterinary Associasion, i Storbritannien.

 

Stort sample materiale

Studiet omfattede et for hesteforskning normalt relativt stort sample materiale. I alt 128 heste af varierende størrelse og type indgik i forsøget. Indledningsvist blev samtlige heste bedømt på en halthedsskala. Faconen på ryggen og ryggens symmetri blev målt og tilsvarende sadlens. Hver hest blev efterfølgende reddet af mindst to ryttere, hvor rytterenes vægt blev registreret og det ligeledes blev undersøgt hvor lige de sad i sadlen.

 

Glidende sadler indikerer bagbenshaltheder

Observationerne overraskede forskerne. I mere end 54% af tilfældene, hvor hesten blev observeret med bagbenshaltheder, gled sadlen konsekvent til den ene eller anden side. Til sammenligning var tallet blot 4% hos de heste, der havde fået konstateret forbenshaltheder. Sadlerne blev imidlertid liggende hos de heste der ikke havde vist haltheder eller assymetri i gangen, og ej heller hos de heste, hvor der var blevet konstateret rygsmerter eller i bækkenregionen.

 

Efterfølgende gav forskerne smertestillende medicin til de heste, hvor der var konstateret bagbenshaltheder, og i 97% af tilfældene ophørte sadlerne efterfølgende med at glide til siden under rytter.

 

Vigtig information til hestefolk

Dyson konkluderede "Vores resultater understreger behovet for at uddanne hesteejere, veterinærer, fysioterapeuter, massører, trænere, ryttere og sadelmagere og-fittere, i at når sadler glider til siden, er det ofte en indikation på halthed hos hesten og ikke nødvendigvis blot en manifestation af en dårligt tilpasset sadel, eller at hesten er asymmetrisk bygget eller har asymmetrisk muskelsætning". Og Dyson fortsætter: "Hvis en hesteejer eller træner bliver opmærksom på at sadlen glider til siden, giver det en mulighed for, at man kan opdage lavgradige og subkliniske halheder på et tidligt tidspunkt, og hermed gribe ind med korrekt handling på et tidligt tidspunkt, hvilke kan have vigtige implikationer for hestens langsigtede velfærd og præstation."

 

Dyson har allerede planlagt yderligere forskningsprojekter med støtte fra the Saddle Trust.

 

Kilde: "An investigation of the relationship between hindlimb lameness and saddle slip" Sue Dyson

 

Billede

 

En sadel der glider, kan betyde at din hest er halt

 


Tilføjet d. 22-12-2014 kl. 22:33 af i kategorien Forskning.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
31-08-20 Stor rytter og upassende sadel – en dårlig kombination
05-02-19 Medicinsk gennembrud i behandlingen af seneskader
14-11-17 Mindet om tabet af 8 mio. heste
07-08-17 Game of Thrones stunt-heste tjener ind til velgørenhed
16-02-17 Hvilket ben er hesten halt på?
14-12-15 Hest starter flere stævner med åbent sår
28-08-15 ISES fordømmer brugen af rollkur
22-03-15 Ny lov mod fritgående heste
27-01-15 Lave priser truer hestevelfærden
23-11-14 Har rideskoleheste ringe vilkår?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider