Er god hestevelfærd at pleje en underernæret og vanrøgtet hest tilbage til livet, eller er det at aflive hesten? Dette spørgsmål skal der ifølge formanden for British Horse society gøres op med, såfremt Storbritannien skal gøre sig håb om at komme ud af den nuværende hestekrise
Følsomt emne
Hestekrisen i Storbritannien skyldes i vid udstrækning, at der ikke bliver taget hånd om den store overproduktion af heste af 'af tilfældig og ofte ringe og udokumenteret kvalitet', som finder sted i landet. Mange dyrevelfærdsorganisationer og offentligheden meget opsatte på, at de heste der reddes ud af vanrøgt skal plejes tilbage til et godt liv, mens Storbritannien i forvejen er 'oversvæmmet' af uønskede heste.
Heste-nettet har gennem længere tid fulgt situationen i Storbritannien og debatten tæt, og i flere tidligere artikler peget på, at der skal gøres op med en række fordomme, og et holdningsskifte til, såfremt Storbritannien skal have løst sine nuværende udfordringer. Med andre ord, skal der gøres op med den gældende holdning om, hvad der er god hesteværd for de uønskede heste der findes omstrejfende og de utallige velfærdstilfælde der rapporteres om dagligt på øerne.
Talsmand for et andet hestesyn
En fremtrædende talsmand for den britiske hestesport, melder sig nu uventet på banen, som talsmand for human aflivning. Det drejer sig Lee Hackett, formanden for British Horse Society, som er en af de mest indflydelsesrige hestevelfærdsorganisationer i Storbritannien.
Formand tager hul på debatten
Lee Hackett, gør nu op med fordommene og holdningerne og opfordrer til en anden måde at betragte hestevelfærdsbegrebet, ikke alene blandt medlemmerne af British Horse Society, men en opfodring der rækker ud til alle i landet, der har med heste at gøre, eller har en holdning til den nuværende hestekrise i landet.
Heckett skriver i foreningens seneste blad, at det formentlig er på tide at gøre op med briternes forestilling om, hvad der er god hestevelfærd, i en tid hvor Storbritanien kæmper med udfordringerne fra hestekrisen og er et land der er oversvømmet af uønskede heste.
I en spændende artikel skriver Hacket endvidere om, hvorledes den på sin vis forfinede holdning til, hvad der er god hestevelfærd, har vidtrækkende konsekvenser for hele hesteindustrien i landet. Heckett fremfører, at med så mange uønskede heste der strejfer om i Storbritannien, er der mange heste-elskere der forsøger selv at tage affære og forsøge at redde hestene. Men Heckett advarer imod dette og opfordrer hesteelskere til at tænke sig grundigt om, før de forsøger at redde den enkelte hest, og tænke i lidt større perspektiv.
Overfyldte redningscentre
Hestehjem og redningscentre er allerede fyldt til bristepunktet, mens antallet at heste der har behov for en plads, bliver ved med at stige. Til dette fremfører Heckett " Lad os gå væk fra den opfattelse at god hestevelfærd altid betyder at holde liv i dyrene. Vi har simpelthed ikke råd til at tænke sådan længere. At finde en ny mening med livet for hesten eller et nyt hjem, så vi kan undgå at aflive dem, er ikke altid den bedste løsning". Og Heckett fortsætter " Human aflivning er langt fra den værste skæbne for en hest. Bare spørg enhver af British Horse Societys mere end 200 velfærdsofficerer. De er konstant på tilkald for at hjælpe heste der lider eller er i nød".
En ond cirkel
Der er ingen tvivl om, at afsætningsmulighederne for de redede heste, der ofte er af ukendt afstamning og uden papirer, er stærkt begrænsede, og at de ikke vil kunne oppebære priser, der gør at der bliver taget særligt vare på dem. Det er en udfordring for velfærdsorganisationerne igen at komme af med hestene, når de først er plejet tilbage til livet. Risikoen er, at hestene havner hos ukyndige mennesker, og til sidst igen ender i velfærdsorganisationernes favntag.
At tag ansvar
Mange kan sikkert huske den opsigtsvækkende bemærkning fra den danske entertainer og hesteavler Nils Hausgaard, der til hingstekåringen i Herning for en hel del år siden, udtalte at de heste han avlede, som ikke levede op til hans kvalitetskrav, dem aflivede han. På daværende tidspunkt skabte Nils Haugaards synspunkt stor forargelse og en del debat, men blandt et fåtal, blev han respekteret for sine holdninger og for at tage ansvar for sine hestes skæbne. Nils Hausgaards opfattelse var nemlig, at alternativet for den hest, der ikke var god nok, ofte var et liv med en tvivlsom skæbne, og at det var derfor meget sandsynligt, at den alligevel ikke ville få et godt liv. Så var det bedre at slutte det før hesten potentielt led en krank skæbne. En barsk holdning, vil mange sikkert mene, men vi lever også på mange måder i en barsk verden, hvor ikke alle får det liv, der var tiltænkt dem, men det er vel i realiteten at tage ansvar og drage omsorg. Dette i modsætning til de mange heste der bliver sluppet fri i Storbritannien, fordi ejerne ikke længere kan tage vare på hestene, lukker øjnene for deres videre skæbne og håber på at de klarer sig selv. Men dette er ikke at tage ansvar!
Dansk perspektiv
Vi har ikke i Danmark de samme problemer som briterne. Vi har ikke den samme overproduktion af heste uden afstamningsoplysninger og papirer. De fleste seriøse avlere, avler kun heste med kendte gennemprøvede afstamninger og heste med papirer. Det giver i sig selv en begrænsning, da det er særdeles dyrt at avle kvalitet! Desuden er avlen langt mere reguleret og styret i Danmark, til trods for at Storbritannien er underlagt de samme EU regler som os Danskere. Her udmærker vi os igen ved at være EU's mønsterborgere. Vi har orden på tingene - og er næsten for reguleret, vil mange nok mene.
Holdningsmæssigt er vi danskere muligvis længere end briterne. Med al respekt, er der nok ingen tvivl om, at vi generelt er længere i vores overvejelser om hestevelfærd og besidder mere nuancerede holdninger end den almene brite. Dette til trods for, at vi nok er en ligeså hesteelskende nation. Det kan man alene se på reaktionerne oven på hestekødsskandalen, hvor hestekødet i Danmark blev tiljublet, og udfra de mange debatter og tilkendegivelser her på Heste-nettets egne sider, som vidner om at flertallet tager ansvar for deres hestes skæbne. Men Heste-nettes læsere, er naturligvis ikke repræsentative for alle, der holder hest, eller har en mening om den sag!
Der er fortsat velmenene mennesker, der vil gøre alt for at redde dyr i nød, også hvis de reelt havde bedst af at slippe for deres lidelser eller har vanskeligt ved at komme sig af den forfatning de befinder sig i, og efterfølgende få et godt liv. Naturligvis skal der være plads til det, men her taler vi om de store linjer.
Krisetider
I krisetider som de sidste år, vil der altid opstå flere velfærdssager, end i opgangstider, alene af den grund, at når mennesker er i nød eller personlig krise, går det ofte utilsigtet ud over vores dyr. Derfor har der også i Danmark, været en tilgang af dyreværnssager og øget behov for genhusning af heste på hestehjem, i de senere år. Men vi har også en anden samfundsstruktur, der gør, at det er temmelig usandsynligt, at der i Danmark nogensinde vil kunne opstå en hestekrise, af den kaliber som de nu oplever i Storbritannien. Så lad os glæde over det, og håbe på at Storbritannien får løst deres problemer, med minimale lidelser for de heste der er i spil og med så få samfundsmæssige tab som muligt.
Vanrøgtet hest, der senere blev aflivet af dyrevelfærdsorganisation