Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Pris-vindere fik halsen skåret over

En mand er arresteret, sigtet og tiltalt for at have skåret halsen over på 6 pris-vindende miniature-ponyer. Han mistænkes for at have begået en bevidst, overlagt og målrettet forbrydelse


Nu er turen så kommet til det fredelige Australien, som over julen har bidraget med et uhyggeligt eksempel på nogle menneskers, tilsyneladende helt uforståelige og uhyggeige overgreb på helt uskyldige imødekommende heste, til stor sorg for de mennesker der holder af de selv samme dyr.


6 prisvindende ponyer døde
I alt 6 smukke miniature-ponyer mistede livet, da de fik halsen skåret over, i deres egen hjemlige stald i på en ejendom kaldet 'Jackson Miniture Horses', ca. 80 km syd for Adelaide, i Staten South Australia, i Australien. Det var et chokeret staldpersonale der mødte i stalden lørdag morgen. De ulyksagelige ponyer, heraf to hingsteplage og fire hoppeplage, blev alle fundet døde lmed deres halse skåret over. Tre andre miniature-ponyer, der ligeledes befandt sig på farmen, blev fundet i god behold, hvilket ifølge politiet, formentlig skyldes, at disse ponyer befandt sig i en anden stald, og at døren til stalden var vanskelig at åbne.


50-årig mand tiltalt
Af nyhedshjemmesiden for South Australias politistyrke, fremgår det, at en 50 årig mand blev arresteret for handlingen, den 27. december 2013, sigtet for uvedkommende og aggressiv kriminel indtrængning på tredjemands ejendom, skade på andres ejendom samt ikke mindst mishandling af dyr. Politiet efterforsker fortsat sagen, men det forlyder at man vurderer, at der er tale om en bevidst og målrettet gerning mod de sagesløse ponyer, formentlig med sigte på at ramme ejerne, snarere end at det betragtes som et tilfældigt mål. En talsmand for det lokale politi, der kom til farmen efter fundet, politiinspektør Williams udtaler:" Farmen ligger afsides. For at finde den, skal man vide hvor den er, og hvorledes bygningerne er placeret i forhold til hinanden, særligt om natten". Politiinspektør Williams, blev også selv tydeligt berørt af den ubegribelige handling:"Da jeg inspiserede ejendommen, var de andre heste så venlige, så utroligt imødekommende. De mindede mere som familiehunde end som heste", udtalte han efter besigtigelsen til den australske presse. Politiet efterforsker fortsat motivet bag ugerningen.


Løsladt mod kaution
Manden, der er planlagt fremstillet i retten til marts 2014, er allerede blevet løsladt mod kaution. At det kan lade sig gøre, forekommer helt ubegribeligt for de stærkt oprørte og berørte ejere, der har mistet deres kære ponyer. Samtidig har de en forståelig harme og uendeligt mange uafklarede spørgsmål de tumler med. De to ejere af ponyerne, Julie og Mel jackson, skriver således på deres Facebook profil: "Vi ønsker, at det monster, som har kunne foretage en så ubegribelig ugerning, bliver stillet til regnskab i retten. Vi ønsker, at han får tildelt den maksimale straf, som retssystemet overhovedet har mulighed for at tildele ham". De skriver videre: "Vi har behov for at vide, hvad mulig begrundelse han kan have, for at begå en så grusom handling".

 

Har behov for svar
Det er givet at familien bag ponyerne vil følge retsagen tæt. Midt i sorgen, over tabet af dere succesfulde og prisvindende ponyer, har de behov for at finde svar på denne tilsyneladende fuldstændigt meningsløse nedslagtning af deres dyr. Heste-nettet vil forsøge at følge sagen op.

 


Billede


De prisvindende miniature-ponyer, der nu ikke er mere


Tilføjet d. 09-01-2014 kl. 09:08 og sidst rettet den 09-01-2014 kl. 09:10 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
11-01-20 Hjælp til nødlidende australske heste- og folk
15-03-18 16 heste omkommet på mystisk vis under hjemtransport fra polo match
06-08-15 Mishandlede over 30 heste; Nu er retssagen igang
26-10-14 Carl Plum tager straffen
26-07-14 Uønsket føl bliver lykke spreder
17-06-14 Klapjagt på grusom hestemishandler
13-05-14 Plum søn risikerer fængsel
21-04-14 Helgstrand mister sponsoraftale grundet manglende hesteetik
25-03-14 Hestekrisen spidser yderligere til!
24-02-14 Slag i hovedet, er det træning?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider