Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Plum søn risikerer fængsel

Retten er sat i Nordsjælland i dag, hvor TV kokken Camilla Plums søn står tiltalt for slagtningen af ponyen Tarzan på en strand i sommers. Anklageren går efter en ubetinget fængselsstraf.

 

En spektagulær og medieomtalt sag, skal for retten i Helsingør i Nordsjælland i dag. Kokken og madskribenten Camilla Plums søn, står tiltalt for slagtningen af den lille palomino shetlænder Tarzan. Episoden fandt sted på Tisvilde strand i sommers, i det attraktive nordsjællandske sommerhusområde, hvor han slagtede familliens pony, der skulle have udgjort et sct. hans festmåltid. Hans 22-årige kammerat var med, og filmede hele episoden på video.

 

Risikerer fængselsstraf

 

Anklageren går efter en ubetinget fængselsstraf, for overgrebet mod ponyen Tarzan, der blev slagtet på en strand i sommers af TV kokken Camilla Plums søn, mens kammeraten filmede optrinnet, oplyser DR1 her til morgen.

 

Anklageren Rikke Hald fremhæver den grove karakter, hvormed slagtningen fandt sted, som begrundelse for tiltalen: "Det gør vi, fordi mishandlingen har så grov en karakter", oplyser anklageren til pressen. Praksis for lignende sager har tidligere været 20-30 dages fængsel.

 

Udsat for stor smerte

Ponyen blev først udsat forslag i hovedet. Det var dog ikke så hårdt at den mistede bevidstheden herved. Den lå derfor og sparkede, mens halsen blev savet over. Det var ikke et hurtigt snit, men flere minutters savning. Derefter blev bugen skåret op og indvoldene fjernet. Ifølge anklageskriftet, blev ponyen udsat for den højeste grad af smerte. Anklagen bygger på en vurdering fra Det Veterinære Sundhedsråd og en udtalelse fra en dyrlæge. De indgår som vidner i retten.

 

Nægter sig skyldig i mishandling

Den 24-årige Carl Plum, udførte ugerningen, mens hans 22-årige, kammerat filmede episoden. Carl Plum erkender, at han førte kniven. Det har han bl.a. selv tilkendegivet i et brev til offentligheden, der blev offentliggjort på det venstreorienterede netsite Modkraft.dk., kort tid efter episoden blev offentligt kendt. Derimod nægter Carl sig skyldig i mishandling af ponyen.

 

Ifølge Carl Plums advokat, Karoly Németh, benægter Carl ikke, at det var ham, der har skåret hovedet af hesten, men han bestrider at der er tale om grov mishandling. Carl Plums advokat mener derimod, det er tåbeligt af anklager Rikke Hald at forlange fængselsstraf for forseelsen, og siger til pressen "man skal jo slagte hesten på en eller anden måde".

 

Det bliver så retten i Helsingør, i dag, der skal tage stilling til, om omstændighederne omkring slagtningen af ponyen Tarzan, havde så grov en karakter, at Carl og hans kammerat skal bag tremmer for en stund.

 

Billede

 

Tarzan, da han fortsat var en glad familiepony


Tilføjet d. 13-05-2014 kl. 09:33 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
18-11-19 Pony-EM 2020 bliver i Strzegom
13-08-18 Hattrick til Alexander ved EM
17-07-17 4 nye Danmarksmestre hos ponyerne og childrenrytterne
03-02-17 Kvalifikationskrav til indendørs-mesterskaber i children- og ponyspring
31-01-17 Ryttere udtaget til bruttotruppen
19-11-16 Talentsamling i springning for pony og children
29-10-16 Spændende emner til Campens efterårsauktioner
25-07-16 Bornholmsk dominans ved DRF mesterskaberne for ponyer i military
27-06-15 5 ud af 6 holdmedaljer til Danmark!
20-11-14 Schwarzeneggers kæle-pony


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider