Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Amerikanske dressurryttere til kamp for Byrialsen heste

En trio af fremstående amerikanske dressurryttere, heriblandt OL deltageren Tina Konyot, har nedsat en arbejdsgruppe der skal stå for at overtage nogle af de mest medtagne heste fra John Byrialsens europæiske stutterivirksomhed, og formidle dem videre til permanente hjem.


De kendte amerikanske dressurryttere Karen Lipp, Shawna Harding og Tina Konyot, har efter at have set de hjerteskærende videooptagelser fra Byrialsens stutteri i Polen, etableret en arbejdsgruppe, der, som de formulerer det, har det formål at bidrage til at finde nye hjem for nogle af de værste velfærdstilfælde fra Byrialsens Europæiske operationer, ifølge det engelske hestemmagasin Horse and Hound.

 

De amerikanske dressurryttere har alle tidligere gjort forretninger med Byrialsen. Byrialsen er ligeledes teknisk set fortsat medejer af Tina Konyot's OL hest fra 2012, Calecto V.


Karen Lipp udtaler til det engelske hestemagasin "Jeg var rystet efter at jeg så videoen" med reference til videooptagelsen som staldpigen Melena uploadede til YouTube og som startede hele media udrulningen af Byrialsens vanrøgtsag. Karen udtaler på vegne af arbejdsgruppen "vi ønsker at opkøbe hestene og distribuere dem til hesteejere i Europa, som vil kunne sørge ordentligt for dem". Hidtil har Byrialsen ifølge rytterne ignoreret samtlige henvendelser. "Vi ved ikke helt hvad vi skal gøre som det næste. Vi vil muligvis forsøge at gå via de polske myndigheder. Problemet er, at hans retsag ikke er berammet før til januar. Samtlige heste kan til den tid være døde" udtaler Karen Lipp til Horse and Hound.


Fra anden side forlyder det til Hestenettet, at de polske myndigheder p.t. holder Byrialsens stutteri i Posadowo under løbende opsyn, for netop at sikre at hestevelfærden tilgodeses. Samtidig forlyder det, at Byrialsen har indledt forhandlinger med kineserne om at overtage hele eller dele af hans europæiske operationer. Det har ikke været muligt for Hestenettet at få dette bekræftet fra officiel side, eller af hovedpersonen i sagen selv, John Byrialsen.


Billede

Forsidefoto: Heste fra Posadowo der bliver fragtet bort fra stutteriet


Tilføjet d. 15-09-2013 kl. 18:12 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
01-04-18 Er den gal igen hos John Byrialsen?
03-10-17 Formidabel debut for Emma og Cracker!
10-12-16 Vanrøgt afsløret af heste-selfie
30-08-15 Vanrøgt: meter lange hove!
03-09-15 Tidligere døende føl vinder championat
06-08-15 Stjålne sadler fundet i polen
07-06-15 Gode danske resultater i Sopot!
15-11-14 Livstidsdom for forsømmelse af forfangne ponyer
07-09-14 Fra livstruet hest til glansbillede
14-06-14 Ejeren til Dujardins adoptionspony fængslet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider