Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vinterfold uden adgang til grovfoder

Det er usundt for hestens fordøjelsessystem, når hesten skal tilbringe vinterfoldtimer uden adgang til grovfoder.


Vinterhalvåret er ofte ensbetydende med at hesten kun får få måltider om dagen. Går hesten ude i dagtimerne, uden at den har adgang til græs eller grovfoder, opstår der mange timer hvor der ikke tilføres mad til mavesækken. Det er usundt for hestens fordøjelsessystem, da det er indrettet til at bearbejde føde kontinuerligt i flertallet af døgnets timer.


Det er vigtigt for hestens fordøjelsessystem, at der hele tiden er lidt foder i mavesækken. I mavesækken produceres der mavesaft, som består af saltsyre, slim og enzymer. Hestens mavesæk producerer desuden mavesyre kontinuerligt, i modsætning til mennesker, som kun producerer mavesyre, hvis der er mad i mavesækken. Denne forskel betyder for hesten, at syren, når der ikke er mad i mavesækken vil ætse mavehindesækken, hvorved den kan risikere at danne mavesår. Skal hestens fordøjelse fungere optimalt, er det derfor vigtigt at der altid er tilstrækkeligt med plantefibre (grovfoder) til rådighed i fordøjelsessystemet til at den mikrobiologiske nedbrydning af maden ikke forstyrres.


Alle heste trives derfor bedst med fri adgang til grovfoder hele døgnet, og har man en hest der har tendens til syredannelse, skal man være særdeles påpasselig med, at den ikke går for mange timer uden adgang til grovfoder.

 

Forsidefoto: JP-Photo.dk


Tilføjet d. 02-01-2013 kl. 14:31 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean





Seneste relaterede nyheder
12-07-19 Når græsset skal slås flere gange
16-04-18 Mavesår uhørt udbredt ved fravænning
25-11-17 Grovfoder udfodringsmetoder påvirker hestevelfærden
08-10-17 Tid til omlægning af hestens foder?
06-05-15 Virker fodertilskud mod mavesår?
20-04-15 Kost og motions betydning for mavesår
07-01-15 Grovfodersystemer tjener sig hurtigt ind
21-12-14 Luk dine græsfolde af nu!
11-12-14 Vinterråd til løsdriftheste
16-01-14 Kolikheste i vinterhalvåret


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider