En skræmmende andel føl har mavesårssymptomer fremgår det af et nyt forskningsprojekt, der har påvist at hele 98 % af de undersøgte føl i det gennemførte studie, havde mavesår i en periode indenfor to uger fra afvænning. På grund af problemets størrelse, undersøgte forskerteamet en ny screeningsmetode som forløber for den bekostelige gastroskopi
Mavesår alvorligt men ofte skjult problem hos føl
Mavesår er en udbredt og betydelig årsag til sygdom hos føl. Tidligere forskning viser at mavesår hos føl berører mellem 22 % og 57 % af alle føl. Selvom mavesår hyppigst ses hos ældre føl, er der også identificeret mavesår blandt føl så unge føl som blot 24 timer gamle.
Nogle føl ikke viser symptomer udadtil, mens andre kan virke syge, mangle appetit, producere ekstra savl, skære tænder og udvise kolik symptomer. Nogle mavesår kan der ligefrem gå hul på, og det kan være dødeligt for de unge heste.
Screening for mavesår forud for gastroskopi
Et forskerhold brugte en simpel blod sucrose test, for at teste om det kan være et brugbart værktøj som screeningsmetode til at identificere mavesår hos føl. I forsøget indgik dog kun et enkelt stutteri, hvor ialt 45 deltog i undrsøgelsen, der ikke på noget tidspunkt havde udvist nogle af ovenstående fysiske tegn på mavesårssymtomer.
I studiet fandt forskerne frem til en andel af mavesårsindikationer på hele 98 % af de 45 undersøgte føl fra samme stutteri, der ikke tidligere havde udvist fysiske tegn på mavesår. Hvert føl blev testet med både sucrose testen og gastroskopi to gange - syv dage før fravænning og 14 dage efter fravænning. Andelen af mavesårslæsioner var 21% forud fra fravænning men steg til 98% indenfor to uger fra fravænningstidspunktet, ifølge forskningsundersøgelsen.
Ikke erstatning for gastroskopi
Forskerne vidste på forhånd, at da blod sucrose niveauer ikke kun er indikatorer for mavesår, kan sucrose testen næppe erstatte gastroskopi, men forskernes tese for studiet gik på, at det kan være en nyttig test som screeningsmetode til at udpege føl, som måske efterfølgende bør gastroskopieres. En nem og ikke bekostelig screeningsmetode kan være fordelagtig til diagnostisering, særligt ud fra viden om, at mavesår hos føl er så hyppigs som i op til 57 % af alle føl, og da det potentielt kan være dødbringende. En enkel test kan derfor være særdeles nyttig som screening af felre eller grupper af føl fx på et stutteri.
Resultaterne og den efterfølgende analyse indikerede da også at en Blod sacrose permeabilitet's test, kan være brugbar til screening.
Blod sacrose permeabilitets test velegnet til screening
Testen viste sig ikke alene at være en god indikation for sandsynligheden for læsioner, men kunne tillige indikere om læsionerne sad i den øverste del af maven, den nedre del af maven, og vise, hvorvidt fundene var klinisk signifikante.
Hermed opfyldte test resultaterne samtlige de opstillede parametre for at metoden kan være anvendelig til screening for mavesår:
- Den er økonomisk
- Minimalt invasiv
- Let at udføre
- Relativ præcis
- God sensitivitet (nøjagtighed)
- Acceptabel for hesteejerne
Forskerne anser således metoden som særdeles velegnet til screening, især da mange føl med mavesår, slet ikke udviser kliniske tegn.
Hele studiet er publiceret her
Kilde: Diagnostic accuracy of blood sucrose as a screening test for equine gastric ulcer syndrome (EGUS) in weanling foals
Michael Hewetson, Monica Venner, Jan Volquardsen, Ben William Sykes, Gayle Davina Hallowell, Ingrid Vervuert, Geoffrey Theodore Fosgate and Riitta-Mari Tulamo. Acta Veterinaria Scandinavica 2018 60:24 doi.org/10.1186/s13028-018-0377-5
The study, published under a Creative Commons License,
Klinisk signifikante mavesår hos føl 14 dage efter fravænning (ses her ved den storte pil). Test med blod sucrose koncentrationer, betød at føl kunne korrekt diagnostiseres for mavesår ved brug af den anvendte test (Foto: Hewetson et al)