Vinterperioden betragtes ofte som den årstid hvor risikoen for kolik er størst. Har du en hest der er udsat, er der er tiltag du selv kan gøre for at minimere risikoen for kolik i vinterhalvåret
Kolik og årstider
Kolik kan ramme når du mindst af alt venter det. Det har mange hesteejere sikkert erfaret, og særligt dem med heste, der har haft kolik gentagne gange tidligere.
Der er mange kendte årsager til kolik, men endnu flere der endnu ikke er fuldt forstået af forskerne. Efterårs- og vinterperioden, betragtes ofte i sig selv, at være risikoforøgende for antallet af kolikanfald, men der er flere tiltag den enkelte hesteejer selv kan iværksætte for at minimere risikoen.
I takt med at græsningsmulighederne forringes i løbet af det sene efterår og vinter, er der tre væsentlige miljømæssige faktorer der har betydning:
- Fodersammensætningen - det faktum at hesten gennemgår sæsonmæssige foderændringer
- Væskebalancen - det faktum at foderets fugtbalance og adgangen til vand ændres
- Inaktivitet - det faktum at hesten ofte bevæger sig mindre
Fodersammensætningen
De fleste hesteejere er bevidste om at foderændringer skal foretages gradvist, da hestens tarmsystem skal have tid til at justere sig ind efter de ændringer der er i næringssammensætningen. Ofte er fokus for denne opmærksomhed alene det tildelte kraftfoder, mens de færreste tænker på, at det er tilsvarende vigtigt også at foretage gradvise ændringer i grovfodersammensætningen.
En effektiv fordøjelse
Proteiner, sukker og stivelseskomponenter, fra grovfoderet bliver ligesom hovedparten af den typiske kraftfoderration fordøjet i tyndtarmen via enzymnedbrydning. Grovfoderet indeholder derudover en lang række fibertyper og komplekse kulhydrater fra plantedele som udelukkende kan optages som næring via gæringsprocessen i tyktarmen.
Bakterier og gæring arbejder side om side for at sikre en effektiv proces. F.eks. vil nogle organismer fermentere stivelse og sukker til laktat, mens andre organismer vil bruge laktat som deres brændstof, og hermed forhindrer syredannelse som kan skade fiber fermenteringsprocessen. Der er altså tale om en hårfin balance mellem de næringsnedbrydende organismer og processer, der skal gå op i en højere enhed, og tilstræbes at være i balance, og det nye balancepunkt for nedbrydningsprocessen justeres ikke ind på et enkelt døgn.
Populationen af organismer i stortarmen vil afspejle de foderstoffer der tilbydes hesten, men effektiv tilpasning og gearing af hestens fordøjelsesproces tager tid. Tillad derfor typisk 5-7 døgn minimum, når der foretagers foderændringer, så du gradvist skifter over på en ny fodersammensætning.
Hvis det lyder komplekst, er det fordi det er komplekst! Moralen er, at undgå hurtige foderændringer, og ikke alene være opmærksom på ændringer i hestens kraftfoderrationer, men også på ændringer i grovfoderrationen f.eks. ved overgang fra græs, til lagret grovfoder, men også på skift fra f.eks. wrap til tørt hø.
Forstyrrelser i fordøjelsesorganismerne, som følge af for hurtige og markante foderskift kan forårsage luft i tarmene, omplacering af tarmen, som kan udvikle sig til tarmslyng, diaré som følge af ufuldstændig fermentering i stortarmen. Ændringer i tarmenes naturlige sammentrækninger påvirker tillige, hvor effektivt tarmene er i stand til at skubbe foderet igennem fordøjelsessystemet, som kan medføre forstoppelse.
Væskebalance
Utilstrækkeligt væskeindtag er den anden væsentlige årsag til vinterkolik. En mellemstor hest har behov for at indtage omkring 40 liter vand dagligt, selv i meget koldt vejr. Dette skyldes at foderet for at blive fordøjet effektivt, har et højt væskeindhold, og opnår en konsistens, som svarer til en lind suppekonsistens på dets vej gennem tarmsystemet. Udover den væske hesten drikker, trækkes der væske ud af foderet under fordøjelsen som reabsorberes igen senere i forløbet. Væsken hjælper med til at blande og fordele sammensætningen af næringsstoffer, og får foderet til at passere lettere igennem fordøjelsessystemet, som herved understøtter en effektiv enzym- og gæringsproces i tarmene.
Væske og grovfoder
Behovet for væske kan ses ved at hesten typisk vil søge at drikke, når den har spist hø. Ligesom det er sandsynligt, at hesten ikke har spist sit hø, hvis den har skidt i sin vandkop, som mange hesteejere sikkert har oplevet. Vand og grovfoder bør derfor altid gå hånd i hånd. Det betyder derfor også, at såfremt hesten har adgang til grovfoder på vinterfolden, skal den samtidig have adgang til vand. Det er særligt vigtigt om vinteren, da tørhedsprocenten er høj i grovfoderet om vinteren, mens græsset i sommerhalvåret derimod indeholder meget store mængder væske.
Adgang til både grovfoder og vand på vinterfolden, bør naturligvis gælde alle heste, men det er særligt vigtigt for heste med tendens til kolik, som dårligt tolererer de store udsving i foderoptaget. Er det et problem at få hesten til at drikke nok, kan der tilsættes almindeligt husholdningssalt til dens krybbefoder, eller det kan drysses over hestens hø. Derudover kan det overvejes at give opblødte roepiller, lucernepiller eller mash, som en del af foderrationen, for at øge væskeoptaget. Roepiller og lucernepiller har endvidere den fordel, at de optages primært i stortarmen, sammen med grovfoderet, og bidrager således også til øget væskeoptag, sammen med det meget tørre grovfoder. At give gulerødder eller andre anvendelige grønsager eller frugter er ligeledes et godt supplement, for at øge væskeindtaget.
Inaktivitet
Inaktivitet i vinterperioden udfør den sidste primære risikofaktor for kolikheste. Hestene selv er ofte mere inaktive på foldene om vinteren, så det er væsentligt ikke at forøge deres bokstid unødigt i vinterperioden, ligesom en betydelig nedgang i hestens arbejdsintensitet bør undgås. Hvis vejret bliver så dårligt at hesten knapt bevæger sig, kan tilstrækkeligt med vand, gerne suppleret med adgang til godt grovfoder på folden, gøre en stor forskel som forebyggende foranstaltning mod kolik.
Hest der har smerter som følge af kolik