Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Norsk sejr i kostumespringning under gallashowet

Norske Stein Endresen, forklædt som Andreas Helgstrand på en mere end bare velspringende Cabachon, tog sejren i aftenens S-klasse under gallashowet.

 

Den blot 8-årige Casall-søn Cabachon fra hingstestationen Katrinelund ved Ib Kirk, bliver ikke uden grund kaldt en af de mest lovende unge springheste i Skandinavien. I overlegen stil sprang Cabachon (Holst. e. Casall/Concerto II) en fejlfri hovedrunde og en lynhurtig omspringning, hvor den norske landsholdsrytter satte fuldt tempo på.

 


Billede

Stein Endresen og Cabachon

Foto: JP-Photo.dk

 

Torben Frandsen og hingsten Carmargue (Holst. e. Cassini II/Cantus) fra hingstestationen Stald Cajus, er endnu et ungt bekendtskab og dermed var aftenens S-klasse en debut for ekvipagen. Samspillet var top og Carmargue sprang fejlfrit med masser af luft til springene.

 

Rikke Haastrup Pedersen og Luganer (Hann. e. Landclassic/Ramiro's Son II) leverede som sædvanlig en rutineret og hurtig omspringning uden nogensinde at være i nærheden af bommene. Desværre rakte tiden kun til en 3. plads.

 

Christian Schou fremviste omspringningens eneste danskavlede hingst, den charmerende Lertevang's Coleir (DV e. Carano/Linaro opdrætter Peter Jensen Hansen). Den lille hingst overrasker år for år ved at vise, at han trods sin størrelse har mere kapacitet at gøre med end man troede. 3 år i træk har hingsten repræsenteret Dansk Varmblod ved VM for ungheste på Zangersheide, alle tre år med en finaleplads til følge!
Hans 8. leveår blev året hvor han debuterede i S-klasser og det med fantastiske præstationer. Allerede i februar deltog hingsten under Christian Schou ved det femstjernede World Cup stævne i Göteborg, hvor han placerede sig i en 1,45m klasse og ved hingstekåringen i Herning har han leveret den ene pragtpræstation efter den anden.
I fredagens gallashow placerede han sig som nummer 2 i MA-klassen og i denne aftens S-klasse leverede han en fejlfri hovedrunde, hvor hvert spring emmede af overskud og forsigtighed.
I omspringningen satsede Christian hårdt på en hurtig runde, men desværre indløb der et nedslag som rytteren med sikkerhed tager på sine skuldre.

 


Billede

Christian Schou og Lertevang's Coleir, her i en springklasse uden udklædning.

Foto: JP-Photo.dk


 

Tilføjet d. 10-03-2012 kl. 22:20 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo





Seneste relaterede nyheder
07-03-23 Nu starter Hest og Rytter 2023 i Herning
31-08-20 Corona får konsekvenser for Messecenter Herning
24-04-20 DV delvist frikendt for Corona-kritik
06-03-20 Stor panik i Herning, bliver det hele aflyst?
30-01-19 Herning 2019 katalog kan nu forudbestilles
24-10-18 Endnu en kåret hingst fra Kaj Olesen
02-10-18 Finalisterne i Nord-Vest Box Cup er fundet
29-05-18 Heste slår rekorder på Landsskuet
11-03-18 Rene 10-taller til Delizia og Zhaplin!
01-03-18 Hingstekåringen under opbygning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider