Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Uno Donna Unique solgt

Dansk Varmblodshoppen UNO Donna Unique vil fremover blive redet af den indiviuelle EM-medaljetager og svenske landsholdsrytter, Patrik Kittel, der har sat OL 2016 i Rio de Janeiro som mål for den danske guldmedaljehoppe.

 

Den 8-årige guldmedaljehoppe UNO Donna Unique e. Blue Hor Don Schufro / Falkland (opdr. Stutteri UNO v/Joan Andreasen og Søren Meldgaard) er solgt til Edwin Kohl, der står bag medicinalfirmaet Kohlpharma. Kohl og hans hustru Arlette Jasper-Kohl er sponsor for den svenske landsholdsrytter, Patrik Kittel, der vandt individuel EM-bronze sidste år i Rotterdam.


Siden UNO Donna Unique blev verdensmester for 6-årige dressurheste i Verden i 2010, har der været bud efter den sorte dressurstjerne. I første omgang solgte opdrætterne Joan Andreasen og Søren Meldgaard halvpart til Andreas Helgstrand og fik på den måde mere ro om hoppen og dens uddannelse. Den viste sig hurtigt at have talent for dressurens sværeste øvelser og efter hoppens optræden i Dansk Varmblods Gallashow i marts sidste år, har den igen været genstand for international fokus.


- Det er meget svært at slippe en tophest som UNO Donna Unique, men sådan var det også med Hønnerups Driver, ræsonnerer Andreas Helgstrand. Han giver udtryk for, at han var oprigtig ked af at miste UNO Donna Unique men glædes samtidig over at have haft muligheden for at uddanne så talentfuld en hest og fremover at kunne se sit arbejde i bedste hænder hos Patrik Kittel. Efter salget af UNO Donna Unique har han stadig tre Grand Prix-heste i stalden.


UNO Donna Unique blev årets dressurbetonede hoppe i Dansk Varmblod i 2007 efter at have aflagt årets bedste rideprøve under dressurrytter Dorthe S. Hoeck. Under Andreas Helgstrand har UNO Donna Unique vundet Unghestechampionatet i 2009 og vandt sølv ved UVM i Verden samme år, i 2010 vandt hun Scandinavian Open i Falsterbo, guld ved UVM i Verden og vandt også DRF's dressurchampionat for 6-års. I 2011 har Andreas Helgstrand og UNO Donna Unique primært brugt tiden på videreuddannelse med en enkelt start til Dansk Varmblods Youngster Cup med sejr til følge.


- Det har været nogle fantastiske år med Unique, men tiden var nu moden til salg, fastslår Joan Andreasen. Hun glæder sig særligt over, at det er Patrik Kittel, der fremover skal ride hendes opdræt.


Og Patrik Kittel er måske den gladeste af alle. Han har længe haft en godt øje til hesten og har nu fået sin første ridetur på UNO Donna Unique, hvilket hans australske hustru Lyndal Oatley har foreviget i en billedserie, der kan ses på Patrik Kittels hjemmeside. Patrik ser frem til en nogle oplevelsesrige år og har blikket rettet mod OL 2016 i Rio de Janeiro!


- Andreas har gjort et meget fint stykke arbejde i uddannelsen af Unique. Hun er en helt fantastisk hest og jeg er en meget lykkelig mand, siger Patrik Kittel.

 

 

Kilde: www.varmblod.dk


Tilføjet d. 25-01-2012 kl. 10:21 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen

Billede




Seneste relaterede nyheder
18-11-19 Kittel vil ændre hestesportens image
18-11-19 Zack søn til Patrik Kittel
14-06-19 Patrik Kittels Deja skadet
09-03-19 Patrik Kittel - interssant og underholdende
21-02-19 Ser frem til Patrik Kittel’s testridt
12-12-18 Oatley’s og Kittels Toy Story aflivet
29-08-18 Kittel tager Well Done med til WEG
14-03-18 FEI ranglisten før finalen i Paris
10-03-18 Medaljehopper på sejrskurs!
08-03-18 Zhaplin suveræn vinder af Unghestechampionatets 2. afdeling


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider