Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Uno Donna Unique solgt
Forfatter: 
Dato:  25-01-2012 10:21
Indsat fra nyheden Uno Donna Unique solgt:

Dansk Varmblodshoppen UNO Donna Unique vil fremover blive redet af den indiviuelle EM-medaljetager og svenske landsholdsrytter, Patrik Kittel, der har sat OL 2016 i Rio de Janeiro som mål for den danske guldmedaljehoppe.

 

Den 8-årige guldmedaljehoppe UNO Donna Unique e. Blue Hor Don Schufro / Falkland (opdr. Stutteri UNO v/Joan Andreasen og Søren Meldgaard) er solgt til Edwin Kohl, der står bag medicinalfirmaet Kohlpharma. Kohl og hans hustru Arlette Jasper-Kohl er sponsor for den svenske landsholdsrytter, Patrik Kittel, der vandt individuel EM-bronze sidste år i Rotterdam.


Siden UNO Donna Unique blev verdensmester for 6-årige dressurheste i Verden i 2010, har der været bud efter den sorte dressurstjerne. I første omgang solgte opdrætterne Joan Andreasen og Søren Meldgaard halvpart til Andreas Helgstrand og fik på den måde mere ro om hoppen og dens uddannelse. Den viste sig hurtigt at have talent for dressurens sværeste øvelser og efter hoppens optræden i Dansk Varmblods Gallashow i marts sidste år, har den igen været genstand for international fokus.


- Det er meget svært at slippe en tophest som UNO Donna Unique, men sådan var det også med Hønnerups Driver, ræsonnerer Andreas Helgstrand. Han giver udtryk for, at han var oprigtig ked af at miste UNO Donna Unique men glædes samtidig over at have haft muligheden for at uddanne så talentfuld en hest og fremover at kunne se sit arbejde i bedste hænder hos Patrik Kittel. Efter salget af UNO Donna Unique har han stadig tre Grand Prix-heste i stalden.


UNO Donna Unique blev årets dressurbetonede hoppe i Dansk Varmblod i 2007 efter at have aflagt årets bedste rideprøve under dressurrytter Dorthe S. Hoeck. Under Andreas Helgstrand har UNO Donna Unique vundet Unghestechampionatet i 2009 og vandt sølv ved UVM i Verden samme år, i 2010 vandt hun Scandinavian Open i Falsterbo, guld ved UVM i Verden og vandt også DRF's dressurchampionat for 6-års. I 2011 har Andreas Helgstrand og UNO Donna Unique primært brugt tiden på videreuddannelse med en enkelt start til Dansk Varmblods Youngster Cup med sejr til følge.


- Det har været nogle fantastiske år med Unique, men tiden var nu moden til salg, fastslår Joan Andreasen. Hun glæder sig særligt over, at det er Patrik Kittel, der fremover skal ride hendes opdræt.


Og Patrik Kittel er måske den gladeste af alle. Han har længe haft en godt øje til hesten og har nu fået sin første ridetur på UNO Donna Unique, hvilket hans australske hustru Lyndal Oatley har foreviget i en billedserie, der kan ses på Patrik Kittels hjemmeside. Patrik ser frem til en nogle oplevelsesrige år og har blikket rettet mod OL 2016 i Rio de Janeiro!


- Andreas har gjort et meget fint stykke arbejde i uddannelsen af Unique. Hun er en helt fantastisk hest og jeg er en meget lykkelig mand, siger Patrik Kittel.

 

 

Kilde: www.varmblod.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 nej nej nej
Forfatter: 
Dato:  25-01-2012 11:13

Må man gerne tude nu ?

 

 

Igen ryger der en potentiel OL, EM og VM vinder ud af landet.. Jeg havde virkelig set frem til at vi igen kunne være med hvor det er sjovt, ligesom den magiske aften i 2006 med AH og Matinè

 

Er jeg den eneste som syntes det er øv at flere af vores topheste ryger udenlands??



Mange hilsner fra Dorte

-nu med den skønne Stald Carès Spartacus

0
0
Svar på denne tråd
 
 nej jeg syntes
Forfatter: 
Dato:  25-01-2012 11:24

også det er rigtig trist, havde også gået og glædet mig til at se mere til hende.

 

men kan også godt se at hvis man skal have sin hverdag til at hænge sammen med så mange heste så bliver man jo nød til at sælge ud af de gode, så sådan hænger verden nok bare sammen.

 

men øv øv det er det da.


0
0
Svar på denne tråd
 
 ang unique
Forfatter: 
Dato:  25-01-2012 19:34

ja desværre skal man jo også tænke på ens økonomi engang imellem..de må da ha skullet hoste op med en del for den..

 

men ærgeligt den ikke er på danske hænder mere..men nu har andreas selv li købt en ol hest så han havde jo nok ik råd og tid til 2 stk..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Så hellere Andreas
Forfatter: 
Dato:  25-01-2012 20:41

Tænk, jeg skulle komme til at ytre noget tilnærmelsesvis positivt om Andreas - men jo, jeg ville næsten ønske for hesten, at den kom tilbage til ham, frem for at havne i Kittels ufølsomme rollkur hænder...

 

Endnu mere end nogensinde, stakkels smukke talentfulde Donna .



De venligste hilsner Louise


************************


Videnskab er organiseret fornuft, hvor mangen en smuk teori blev dræbt af grimme kendsgerninger.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Synd Synd Synd ..
Forfatter: 
Dato:  25-01-2012 21:04

SYND SYND SYND !!! at så talentfuld en unghest skal ryge til udlandet, og tilmed til Mr. Blue Tongue !! :(

 

Bedre rytter end Andreas finder man næsten ikke.


.. Sagde LilleChelle ;)


Slettet fra nutiden, gemt i fortiden og bliver aldrig en del af fremtiden.
Du er ikke det værd.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Donna Unik
Forfatter: 
Dato:  25-01-2012 22:02

 

ÆÆÆÆÆRGELIGT meget meget ærgeligt den ikke bliver hos AH, eller i det mindste bare i DK

 

Dog særdeles positivt for DK, at udlandet kan lide "vores" heste

 

Så dog gerne Donna & AH ride sammen i fremtiden, de kan nogen ting sammen, også de to


 


 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Donna...
Forfatter: 
Dato:  26-01-2012 03:35

Og jeg er omtrent helt omvendt:

Jeg taenker, at hesten naesten ikke kunne komme til et vaerre sted end den kom fra. Jeg kunne dog godt have undt hende en sympatisk rytter denne gang.

 

Koschel kan vidst bruge en god hest, nu hvor stakkels Pepe skal staa model til lidt god moderne, mekanisk-abe passage.

 

 

 

En mere glaedelig nyhed for mig bestod i at se, hvor dejlig Casmir saa ud under Lars Petersen.

cf.

www.eurodressage.com

 

 


[S]he doth nothing but talk of h[er] horse.


The Merchant of Venice (I.ii.10)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Penge!!
Forfatter: 
Dato:  26-01-2012 08:31

Det bliver spænde at se hvordan hun udvikler sig i fremtiden. Men de har jo nok betalt så mange penge at de ikke har kunne sige nej, man skal jo også tænke på at hesten er en forretning for nogle

0
0
Svar på denne tråd
 
 ang hest
Forfatter: 
Dato:  26-01-2012 09:05

ja og hvis nogen af os skulle være så heldige at vores hyp blev lige så god og vi fik en masse penge tilbudt for den så var der jo nok en masse af os der ville tage imod tilbudet...

 

jeg ved da at det ville jeg gøre selvom jeg jo er super glad for min hypper og helst ik vil sælge..men hvis vi snakkede flere millioner så overvejede jeg da gerne tilbuddet...

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider