Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Baltic Cup for fuld udblæsning

De yngste udgaver af stævnerytterne konkurrerer i disse dage på Vilhelmsborg om den eftertragtede titel; vinder af Baltic Cup finalen.

 

Tæt ved 300 skandinaviske ekvipager, pony- og juniorryttere i alderen 13 til 18 år, er ankommet til Vilhelmsborg i løbet af ugen. Fredag tog de hul på de første klasser og her blev det til flere danske sejre.

 

I kat. II ponyernes small tour sejrede danske Josephine Attermann på Flik Flak, mens Monica Tinning og Mr Fudge Al A Moy og Cecilie Reich på Trendy Lady indtog hhv. 2. og 3. pladserne.

 

Josephine Bøgh og Bakkegaardens Coco Casino sejrede i kat. III ponyernes kvalifikation til søndagens Grand Prix, foran svenskerne Tom Svitzer på Oliver og Adam Carey på Cappagh Night som hhv. 2. og 3. placeret.

 

Christoffer Nerving Møllekær og Colour Mix sørgede for en dansk sejr i kat. II ponyernes kvalifikation til søndagens Grand Prix. Svenskerne Evelina Lindh på Yukon Gold og Tom Svitzer på Little Finnigan tog sig af hhv. 2. og 3. pladsen.

 

Nærmest en hjemmebanesejr blev det til Sarah Wheler og Quatro i juniorrytternes kvalifikation til Grand Prix'en. Sarah Wheler bor med sine forældre, berider Johnny Hansen og springrytter Berit Wheler Sørensen blot et stenkast fra Vilhelmsborg.
Mie Daugaard Reimer og Chanaq tog sig af andenpladsen foran norske Victoria Wasler på Tibannet.

 

I dagens anden kvalifikation til juniorernes Grand Prix, kunne Mie Daugaard Reimer igen ride sig ind i toppen på Chanaq. Med en fejlfri omspringning i tiden 48,98 sek. var den danske ekvipage ikke til at hente for norske Sanne Sofie Hansen på Vlame der krydsede mållinien efter 51,29 sek.
På den danskavlede Bjerglunds Lovari (Holst. e. Ladas/Lavaletto/Calato opdr. Henrik Petersen) red norske Vilde Wiik Terum sig ind på klassens 3. plads.

 

Sofie Smed Thomsen og Mr Abel sejrede i kat. II ponyernes small tour foran Cecilie Nathalie Schack Lord på Hello Happiness og Emma Cathrine Rud Egelund på Vestergaards Quick Step på hhv. 2. og 3. pladsen.

 

Søndag afvikles de spændende Grand Prix-klasser og årets Baltic Cup-vindere kåres. Se mere om adgang, resultater og startlister på danishderby.dk


 

Tilføjet d. 03-12-2011 kl. 16:40 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
05-10-20 Ingen efterbetaling ved Agria
01-09-20 Springhold klar til Baltic Cup
26-08-20 Succesfuldt avler/rytter-par gør det igen
14-01-20 Holdene er sat til Baltic Cup
02-09-19 7 på stribe til Danmark
01-09-19 Guld til de danske childrenryttere i Baltic Cup
28-06-19 Guld til suveræne danske U25-ryttere
21-01-19 Flotte danske præstationer i første Baltic Cup kvalifikation
27-08-18 Imponerende 2-års hoppekollektion
27-08-18 Marianne og Mario vinder 3. Bundgaard Byg kvalifikation


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider