Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Imponerende 2-års hoppekollektion

Disciplinansvarlig for dressur Bjarne Nielsen og avlskonsulent Karina Christiansen fandt superlativerne frem til beskrivelsen af de bedste 2-års dressurhopper ved DV's finalerunde på Vilhelmsborg i weekenden - en kollektion så flot som aldrig før, lød det flere gange

 

Begejstrede dommere

Dommerne var begejstrede for de 21 to-årige dressurbetonede hopper, som blev vist løse og derefter mønstret i hallen. Flere gange måtte Bjarne Nielsen eller Karina Christiansen finde de aller fornemmeste superlativer frem for at beskrive hopperne eller holdet som helhed.

 

Det lover godt for avlen og sporten i fremtiden, at kvaliteten nu viser sig så høj. Det betød også, at dommerne måtte ud i nogle diskussioner om afgørelsen, afslørede Karina Christiansen inden afgørelsen. Af de 21 unghopper fik hele otte hopper adgang til finaleringen.

 

 

Diva Holmklit overstrålede dem alle

I finaleringen strålede den yndige og særdeles udtryksfulde, feminine og moderne Diva Holmklit efter guldmedaljehingsten Hesselhøj Donkey Boy opdrættet af Trine Udklit Sørensen. Hoppen virkede, som bedømmelsen skred frem, lidt stresset af omgivelserne, og hoppens opdrætter bemærkede, at det var meget usædvanligt for Diva, der er særdeles håndterbar og rolig hjemme i vante omgivelser. Hoppen bevægede sig helt overlegent i alle gangarter med en god op-ad-bakke tendens i trav og galop.

 

De øvrige finalister var: kat. 122 Atterupgaards Lady Hamilton e. Dante Weltino, 126 TophøjsDiadora e. Hesselhøj Donkey Boy, 127 Skovgårds Prima Donna e. Blue Hors Don Olymbrio, 128 Zsa-Zsa Eg e. Blue Hors Dreamline, 129 Fantini e. Franklin, 130 Filuca e. Franklin og 137 Solbakken's Debbie e. Blue Hors Zack.

 

Se det samlede katalog her

 

Kilde: Dansk Varmblod

 

Billede

 

 


Tilføjet d. 27-08-2018 kl. 17:20 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
05-10-20 Ingen efterbetaling ved Agria
18-09-20 DV vallak vinder spansk bronze
18-09-20 Gratis ansøgning til DV springprogram
10-09-20 DM dressur-top domineret af DV
10-09-20 Nye elitehingste søges i DV
10-09-20 Iagttagelse til DWB Cup følauktion
02-09-20 DV-heste i spidsen ved norske dressurmesterskaber
29-08-20 5 medaljehopper til Helgstrand
29-08-20 To DV-hingste færdigkåret i USA
29-08-20 Massiv dansk succes på DV-heste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider