Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lars og Queen 8. i trøstefinalen

Lars Kragh Iversen kunne lørdag eftermiddag ride den danskopdrættede hoppe Queen ind på en flot 8. plads i trøstefinalen.


Hele 100 ekvipager deltog i trøstefinalen, men Queen og Lars var blandt de blot 20 fejlfrie ekvipager og kunne med tiden 70,37 tage sig af klassens 8. plads.
Queen er efter holstenerhingsten Quantum ud af SRDH Cassina e. Cassini I/Lancier og opdrættet af H.C. Toft, Fredericia.


Queen er ud af en særdeles præstationsstærk hoppestamme. Moderen Cassina var 5-årig kvalificeret til DSA finalen, hvorefter hun indgik i avlen. Mormoderen er A-hesten i springning Regina H e. Lancier, hun gav bl.a. S-hesten Logina e. Logan. Tipoldemoderen Rachel e. Raimondo var bl.a. mor til S-hesten Rikke e. Aspirant som i 1993 vandt bronze ved DM i springning for seniorer. Rikke havde flere sejre og topplaceringer i SB og SA-klasser gennem sin karriere og blev selv mor til hestene Mac Millan e. Maerchenprinz som havde succes i dressur på PSG niveau og Celester e. Casanova som sidste år placerede sig på en 6. plads ved DM i dressur for ungryttere i 2009 under Christina Møller.
Rachel blev også mor til Arkibal e. Aspirant som var særdeles succesrig i international dressursport med flere sejre og placeringer i Grand Prix-klasser, bl.a. blev det i 1992 til guld ved de nordiske mesterskaber for junior- og ungryttere, mens det i 1994 blev til en bronzemedalje ved DM i dressur for seniorer.
Rachel gav også den kårede hingst Le-Mont H e. Leandro som havde sejre og placeringer i PSG- og Intermediare-klasser.


Blandt de andre danske heste i trøstefinalen var bl.a. Cadini (DV e. Carano ua. DH Escudini e. Escudo II/World Cup I opdrættet af Niels Johansen og Mette Madsen) som under Dennis Noes Nielsen havde et ærgerligt nedslag i tiden 71,04 som ellers havde rakt til en 10. plads i klassen men måtte i stedet nøjes med en 34. plads i klassen.

I trøstefinalen for de 6-års heste kunne Andreas Schou med en fejlfri runde, ride avlshingsten Lertevang's Coleir (DV e. Carano/Linaro/Zünftiger opdrættet af Peter Jensen Hansen) ind på en 19. plads.
Sarah Kromann Rosenlund red den ligeledes danskopdrættede men i Zangersheide registrerede Queicia Alfarvad Z (e. Quinar/Centauer Z opdrættet af Stutteri Alfarvad) ind på en 38. plads.


Hos de 5-års heste kunne Ulrik Clemmensen placere Skovens Casall Charmeur (DV e. Carano ua. DH Viktoria Stensvang e. Solos Landtinus/Lobster opdrættet af Jens Lund Pedersen og Kirsten B. Hansen) på en 24. plads mens Christian Schou tog sig af 23. pladsen på den svenskopdrættede Optic VT. (e. Orlando/Carthago).
Søren Møller Nielsen leverede en nulrunde på hingsten Favorit Ask (BWP e. Diamant de Semilly/Darco/Quidam de Revel) og dermed indtage klassens 30. plads.
Helbroderen til Favorit Ask, den et år ældre Elvis ter Putte, som er kåret i det belgiske varmblodsforbund, er kvalificeret til søndagens finale under Karline de Brabandere.


 

Tilføjet d. 25-09-2010 kl. 23:31 og sidst rettet den 26-09-2010 kl. 09:45 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
25-03-19 Vil du til UVM på Zangersheide?
25-07-18 Dressurlandsholdet udtaget til VM
15-06-18 Para-landsholdet udtaget til WEG
28-11-17 Heartbeat til Zangersheide
26-09-17 Karen Rohde og Fendi Ask nr. 5 i finalen i Zangersheide!
24-09-17 Flot 9. plads til Mille Bisgaard til UVM
22-09-17 Gode danske resultater til UVM
20-09-17 Så går starten til UVM i Zangersheide!
06-11-16 VM 2018 i Tryon USA
17-10-16 Dansker til VM i travvæddeløb i New York


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider