Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bonaparte Z vinder 4-års championatet

Den 4-årige Balou du Rouet-søn Bonaparte Z vandt her til eftermiddag finalen i Dansk Rideforbunds Championat for ungheste i springning under den svenske rytter Annika Axelsson med karakteren 9,0.


Torben Frandsen besatte andenpladsen på Capone (DV e. Carano/Casir Ask/Lagano opdrættet af Luffe Bøgh) med karakteren 8,7 foran Mille Bisgaard på Volstrups Cody (DV e. Carlos DZ/Corlando/Leonardo II opdrættet af Pia Holländer) med karakteren 8,6.


Bonaparte Z er opdrættet i Belgien af H. van Obers og født ind i det belgiske sportsheste avlsforbund Zangersheide. I 2009 blev Bonaparte Z kåret i Dansk Varmblod og vandt springdelen af materialprøven i efteråret 2009. I foråret 2010 har Bonaparte været udlånt til en hingstestation i Belgien men vendte i løbet af sommeren tilbage til ejerne Schou & Skouboe hvor den nyligt ansatte rytter, svenske Annika Axelsson har stået for at kvalificere hingsten til championatet og altså i dag kunne ride ham til sejr i finalen.
Bonaparte er efter den tyskfødte Baloubet du Rouet-søn Balou du Rouet og ud af hoppen Naomie efter Lux/Ramiro.


Den andenplacerede Capone er efter elitehingsten Carano og er DH-hoppen Calicia's (e. Casir Ask/Lagano) første føl. Capone er opdrættet af Luffe Bøgh fra Team LA i Bælum.


Tredjeplacerede Volstrups Cody er efter den tyske holstenerhingst Carlos DZ og ud af elitehoppen Cirkeline efter elitehingstene Corlando og Leonardo II. Cirkeline der ligesom Volstrups Cody er opdrættet af Pia Holländer og Henning Jensen fra Stutteri Volstrup i Svenstrup, er bestemt ikke et ubeskrevet blad hvad angår gode afkom. Således har Cirkeline bl.a. leveret vinderen af 5-års championatet i 2007, Volstrups Cousteau e. Coronado I som også placerede sig som nummer 6 i finalen for 6-års heste året efter. Desuden leverede Cirkeline Volstrups Casey e. Calato som inden salget til en Italiensk rytter, opnåede flere internationale topresultater og placeringer i Grand Prix-klasser under Linnea Ericsson.


4. pladsen i championatet deltes mellem tre kårede hingste med karakteren 8,5, Bøgegårdens Lansini (Holst. e. Landos/Cassini I/Heraldik XX) under Jesper Meyenburg, Cannavaros (Holst. e. Cassini I/Contender/Cor de la Bryére) under Christian Schou og Cross My Heart (DV e. Heartbeat/Caletto I/Locarno opdrættet af Stald Cajus) under Kasper H. Hansen.


Se hele klassens resultat her


 

Tilføjet d. 28-08-2010 kl. 18:08 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
05-10-20 Ingen efterbetaling ved Agria
30-08-20 2xHelgstrand på podiet i 6-års kvalifikationen
26-08-20 Succesfuldt avler/rytter-par gør det igen
24-08-20 DRF's championat kvalifikationsstævne i september
12-07-19 UVM indfører sidste øjebliks justeringer
28-06-19 Guld til suveræne danske U25-ryttere
15-10-18 Forrygende 4-års og 5-års finale
15-10-18 Donkey Boy og Danicera vandt 6 og 7-års championatet
27-08-18 Imponerende 2-års hoppekollektion
27-08-18 Marianne og Mario vinder 3. Bundgaard Byg kvalifikation


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider