Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Jens Kronborg – ny direktør på Vilhelmsborg

Driftsaktieselskabet Vilhelmsborg (DAV) har ansat Jens Kronborg, 48 år i stillingen som direktør på det nationale hestesportscenter. - Det har været vigtigt for os at ansætte en direktør med branchekendskab, forklarer bestyrelsesformand Stephen Bege Knudsen. Jens Kronborg kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Dansk Ride Forbund, og han har i mere end 10 år arbejdet ud fra kontorlokalerne i Inspektørboligen på Vilhelmsborg, ligesom han selv er aktiv rytter og hesteavler, og sammen med sin samlever har egne heste opstaldet på stedet. Jens Kronborg har dermed ikke alene branchekendskab og en bred berøringsflade med avlen og sportens organisationer, han har også et særdeles godt kendskab til hverdagen og forholdene på hestecenteret.


Direktørstillingen har de seneste godt to år været besat af DAV's bestyrelsesmedlem Lars Kjærgaard og i de seneste måneder været varetaget af den ansatte inspektør Helle Fyhn.
- Det er uholdbart i længden, og vi har længe ønsket at få stillingen besat af en person med en god kontakt til både avlere og ryttere og med stort kendskab til organisationernes arbejde, og det har vi fundet i Jens Kronborg, understreger bestyrelsesformanden.


Vilhelmsborg står foran en udfordrende tid med restaurationsarbejde samt ny - eller ombygninger for at overholde kravene i "Lov om hold af heste". Alt dette skal ske samtidig med, at der er stor aktivitet på ridecentret både i hverdagen og weekenderne.
- Jeg glæder mig til at tage fat på opgaven i samarbejde med alle de engagerede og kompetente ansatte på Vilhelmsborg, udtaler Jens Kronborg, der tiltrådte stillingen den 1. juli 2010. Begreber som velfærd, kommunikation, synlighed, service og kvalitet er centrale forretningsområder i en moderne og veldrevet virksomhed, og jeg vil bestræbe mig på at forstærke netop disse områder, såvel i forholdet til de daglige brugere af Vilhelmsborg som i forhold til de forhåbentlig i fremtiden endnu flere 2- og 4-benede gæster på stedet.


Om Vilhelmsborg
Det Nationale Hestesportscenter blev etableret i 1989 og ligger på den smukke herregård Vilhelmsborg i Mårslet. De gamle bygninger er renoverede og nye er opført, bl.a. ride-/opvisnings-haller samt udendørs ridebaneanlæg. Hestesportscentret fremstår i dag som et moderne ride- og showcenter med faciliteter af høj international standard og kvalitet, og kan således rumme både store og små begivenheder inden for hestesport og avl. Foruden faciliteter til heste og ryttere rummer stedet også Dansk Islandshesteforenings sekretariat, gourmetrestauranten Det Gamle Mejeri, møde- og konferencefaciliteter af høj standard, og i den gamle og nu nyistandsatte herskabsstald også lokaler til foreningerne Hippologisk Arkiv og Dressurens Venner.

Stedet er dagligt åbent for offentligheden.

HKH Prins Henrik er protektor.

Driftsaktieselskabet Vilhelmsborg forestår udlejning af faciliteter til organisationer og stævnearrangører, samt de mange brugere, som kommer på centret dagligt. Bestyrelsen består af tre personer:
Stephen Bege Knudsen (Formand), Egehavevej 11, Trelde, 7000 Fredericia
Ole Christensen, Vandstedgaard, Kirkevej 20, Barmer, 9240 Nibe
Hans Marius Jørgensen Hønnerupvej 80,5591 Gelsted


Tilføjet d. 09-07-2010 kl. 11:19 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede




Seneste relaterede nyheder
05-10-20 Ingen efterbetaling ved Agria
26-08-20 Succesfuldt avler/rytter-par gør det igen
28-06-19 Guld til suveræne danske U25-ryttere
27-08-18 Imponerende 2-års hoppekollektion
27-08-18 Marianne og Mario vinder 3. Bundgaard Byg kvalifikation
22-08-18 Danish Derby klar til Bundgaard Byg Cup
08-04-18 9 dressurhingste til DV efterkåring
25-02-18 DRF uddannelser flyttes til Vilhelmsborg
01-05-17 Så er UVM aspiranterne inviteret til afprøvning
28-01-17 Rikke Haastrup Kristensen vinder af DM indendørs anno 2017!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider