Sidste afdeling af Danish Christmas Show på Vilhelmsborg er i fuld gang. Stævnet har fundet sted over fire weekender, og er nu ved at være til vejs ende. Først var det dressurrytterne, og de tre sidste weekender har springrytterne indtaget Vilhelmsborg. Endnu engang har julestemningen fundet vej til stævnet, som navnet Christmas Show lægger op til er der givet gas med julepyntningen. Omgivet af juletræer, julemænd og julepynt dyster springryttererne fra ind og undland. Søndagen byder på både ponyer og heste, så for publikum er der rig mulighed for både at se de store og de små dyste. Endnu engang er den ene ende af hallen også fyldt godt op med alt til heste og rytter, så har man lyst til at shoppe lidt med hjem til hesten, er der også rig mulighed for det.
Søndagens første klasse er afviklet og her blev det til en dansk sejr til Jennifer Fogh Pedersen med hesten Tibannet., en 9 årig hoppe efter Manhattan.
Resultater af Selene Finans Sølv-A:
1: Jennifer Fogh Pedersen - Tibannet (DEN)
2: Mie Daugaard Reimer - Rosina Mosebo (DEN)
3: Mike Patrick Leichle - Licanto (GER)
Ponyerne har afsluttet deres ridt ved dette års Christmas Show. Der var en enkelt ponyrytter der havde en afsidning under hendes ridt. Men ellers viste de helt små, at de også godt ved hvad det handler om, og det blev da også til danske sejre for kat I og kat II.
Resultater for Selene Finans SB for kat I ponyer:
1: Jessica Vinther Jensen - Nikolina (DEN)
2: Antonia Andersson - Quite Z (SWE)
3: Michelle L. Westergaard - Sophie Choice (DEN)
Resultater for Selene Finans SB for kat II ponyer:
1: Camilla Filt - Zenta (DEN)
2: Pernille Gejl - Gulikhoeve´S Patricia (DEN)
3: Alexandra Wibholm Nobel - Bobby (DEN)
Resultater for Selene Finans MB for kat III ponyer:
1: Gabriel Andersson - Master Mind (SWE)
2: Karoline Vistesen Graversen - Black Star (DEN)
3: Emil Hallundbæk - Sörgårns Dik-Dik (DEN)
Alle resultater kan ses her

