Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

FEI suspenderer UAE fra alle stævner

De Forenede Arabiske Emiraters nationale ride forbund er blevet suspenderet fra alle konkurrencer under FEI resten af 2020, som følge af overtrædelser af reglerne for distancesporten for anden gang på fem år


FEI suspenderer UAE

FEI har valgt at suspendere den Forenede Arabiske Emirater (UAE) fra deltagelse i konkurrencer under det internationale rideforbund, som følge af en række undersøgelser. FEI har foretaget suspensionen efter en vurdering af, at to af de meste præstigefyldte langdistancekonkurrencer - Sheikh Mohammed Cup og præsidentens Cup - i realiteten har været afholdt som nationale konkurrencer og ikke som FEI påpeger, som internationale begivenheder, da antallet af udenlandske atleter langt oversteg kvoten for nationale begivenheder.

 

Mange deltagende nationer og ryttere

I alt deltog 93 udenlandske ekvipager 24 forskellige nationale ride forbund i Sheikh Mohammed Cup 2020 og 88 udenlandske ekvipager fra 21 forskellige lande i 2020's President's Cup.


FEI-reglerne, der dækker nationale udholdenhedsbegivenheder, begrænser deltagerantallet til fire nationer og / eller ikke mere end 15 udenlandske ekvipager bortset fra "deltagere, der bor uden for det land de er registreret i"

 

Forsøg på at omgå reglerne
En FEI-bestyrelseshøring, der blev afholdt fredag fandt, at for Sheikh Mohammed Cup "blev overtrædelserne betragtet som forsætlige, og for Præsidentens cup, blev overtrædelserne betragtet som mindst uagtsomme"


Bestyrelsen konkluderede også at årsagen til omklassificeringen af distancestævnerne til nationale konkurrencer "var at arrangørerne forsøgte at omgå anvendelsen" af de nye FEI-distanceregler, der trådte i kraft 1. januar 2020.

 

 

Suspensionen rammer distancesporten hårdt

FEI klassificerer overtrædelserne som "alvorlige", og har på baggrund heraf besluttet at suspendere UAE deltagelse på tværs af samtlige FEI-discipliner i perioden fra den 24. september til den 31. december 2020, og for distancesporten alene helt frem til 31. marts 2021.


UAE har 39 udholdenhedsryttere på FEI verdensranglisten og 23 springryttere på listen, men ingen i dressur, paradressur, kørsel, military, reining eller voltigering.


De Forenede Arabiske Emirater har ifølge reglerne nu 21 dage til at klage over afgørelsen til FEI-domstolen.

 

Billede

 

De Forenede Arabiske Emiraters nationale ride forbund er blevet suspenderet fra alle konkurrencer under FEI for resten af 2020, som følge af overtrædelser af reglerne for distancesporten for anden gang på fem år (Arkivfoto)


Tilføjet d. 25-09-2020 kl. 14:49 af i kategorien Ridesport.
Tags: FEI og UAE.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
07-11-20 Carina Cassøe Krüth springer op ad verdensranglisten
11-09-20 FEI bereder sig på et muligt EM 2021
04-04-20 FEI ændrer rangliste beregning grundet Corona
14-03-20 FEI henstiller til at internationale stævner aflyses
29-02-20 Nye danske FEI udnævnelser
23-01-20 FEI planlægger muligvis fordyrende karaktersystemer
22-01-20 VM springrytter suspenderet for doping
04-01-20 Martin Fuchs bedste på Longines ranglisten
20-12-19 Nyt system for ponymåling ved årskiftet
19-11-19 FEIs generalforsamling online


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider