Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Severo går nye veje

Helgstrands toprytter, spanske Severo Jurado Lopez siger farvel efter 7 år, og stopper med udgangen af april måned, for at gå egne veje. Helgstrand Dressage har dog indgået en aftale med Severo om fortsat træning af enkelte heste

 

Det spanske dressurtalent, Severo Jurado Lopez, har sneget sig ind under huden på os alle med sine fænomenale ridepræstationer gennem tiden og charmerende personlighed. Men nu er en æra slut for Helgstrand Dressage, der må sige farvel - eller heldigvis kun delvist farvel til Severo, der har valgt at dedikere sin tid til et nyt og spændende projekt.

"De sidste 7 år har været et eventyr for både Severo og Helgstrand, men vi ved desværre, at alting har en ende og mange af vores ryttere starter op selv, når de har fået den fornødne erfaring og skabt sig et navn i branchen. Det er selvfølgelig utrolig trist at skulle sige farvel til så dygtig en rytter, men heldigvis har vi haft fornøjelsen af Severo i mange år, og glæder os derfor på hans vegne", fortæller Andreas Helgstrand.

Mange husker formentlig som det var i går det øjeblik, hvor Severo dansede op ad midterlinjen og tryllebandt publikum for en stund ved de olympiske lege i Rio på Lorenzo tilbage i 2016. Vi sad nok mange med gåsehud, da Severo og Lorenzos karakterer tikkede ind på pointtavlen, og det gik op for os, at det blev til en imponerende 5. plads. I det øjeblik fik han et særligt tilhørsforhold, for vi sad alle tilbage med en følelse af, at det var en sejr til Danmark. Til dags dato er det også den begivenhed, der står stærkest i Severos erindring, når vi spørger ham.

"Jeg følte, at tiden var inde til at starte på et nyt kapitel, efter de seneste mange år at have opbygget en uvurderlig erfaring og netværk gennem Helgstrand. Jeg er dybt taknemlig for den tillid, Andreas har vist og de muligheder, jeg har haft. Her i særdelshed at nævne de mange internationale stævner, hvor bl.a. OL på Lorenzo hører til blandt de allerstørste øjeblikke i mit liv foruden de tre guldmedaljer på Fiontini og 2 guldmedaljer på D'avie ved Verdensmesterskabet for unge heste", fortæller Severo Jurado Lopez.

"Jeg kommer selvfølgelig til at savne teamet og det unikke fællesskab, som vi har på Helgstrand samt det hestemateriale, som befinder sig på stedet. Der er ingen tvivl om, at i særdeleshed D'avie og Fiontini har vundet en særlig plads i mit hjerte, men jeg glæder mig nu også over, at Andreas selv vil overtage uddannelsen af de to", tilføjer Severo med et smil.

Mange sidder formentlig med spørgsmålet, om Severo rejser tilbage til solskin og spanske rytmer. Men heldigvis kan vi glæde os over, at vi fortsat kan møde ham på stævnepladserne i Danmark.

"Heldigvis siger vi ikke helt farvel til Severo, for vi har indgået et samarbejde om fortsat træning af heste", fortæller Andreas og tilføjer, at denne mulighed kun er forbeholdt ganske få personer.

"Helgstrand har i hele sin eksistens tiltrukket de allerbedste ryttere, og heldigvis har vi et stærkt team og flere nye profilryttere på vej", afslutter Andreas, der glæder sig til, at der igen bliver åbnet op for stævneaktiviteterne.

 

Severo Jurado Lopez stopper på Helgstrand pr. 30. april 2020.

 

 

Billede

 

Helgstrands toprytter, spanske Severo Jurado Lopez siger farvel efter 7 år, og stopper med udgangen af april måned, for at gå egne veje. Helgstrand Dressage har dog indgået en aftale med Severo om fortsat træning af enkelte heste


Tilføjet d. 28-04-2020 kl. 11:21 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-05-20 Helstrand differentierer heste-segmenter
25-05-20 Fiontini skal have tvillinger
05-05-20 Helgstrand ansætter Emile Faurie
03-05-20 Ny CFO til Helgstrand
26-04-20 Fem Helgstrand heste videre i KWPN
04-04-20 Procenter gives trods aflysning
29-03-20 Helgstrand tilbyder gratis salgsmateriale på føl
29-02-20 Helgstrand har 46 hingste med til Herning
28-01-20 Helgstrands Wellington-erhvervelse beseglet
15-01-20 Damgaard og Husbond går egne veje


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider