Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dujardin: Olympia - min barnedrøm!

Nedtælling til London International Horse Show, hvor Charlotte Dujadin som barn drømte om at ride. Om blot en enkelt dag åbner det julepyntede Olympia Show, der er så specielt for hende - denne gang skal hun ride sit nye stjernefrø - Mount St John Freestyle


Forberedelse til at yde sit bedste
Alt imens der gøres klar til det store årlige juleshow og World Cup kvalifikation på Olympia Stadium i London, når London International Horse Show skydes i gang i morgen, forbereder hjemmebanerytteren Charlotte Dujardin sig mentalt på at ride op til sit absolut bedste, og mindes samtidig sin barnedrøm om at ride på Olympia.

 

Olympia - en barnedrøm

I et interview til det britiske Horse & Hound i denne uge, fortalte Chrlotte Dujardin, hvordan hun kan huske at sidde på tilskuerpladserne i The Grand Hall ved London International Horse Show, og drømte om at det var hende der skulle ride der.

 

Når dørene lukkes op i morgen, vil Dujardin nok engang få sin barnedrøm genoplivet i virkeligheden, medens hun mindes barndommens drøm "Jeg plejede at iagttage rytterne, mens jeg tænkte, 'jeg ville ønske det var mig' - og at forestille sig at i dag er det netop det jeg gør, og jeg har ovenikøbet vundet der - så føler jeg mig ekstremt heldig" afslørede Charlotte Dujardin, tidligere på ugen i et interview til Hourse & Hound og fortsatte:

"Der er intet andet sted, der kan skabe den atmosfære som Olympia gør. Når man varmer op eller træner ude bagved, hvor det kun er dig, din groom og din træner der er til stede, er alt så stille, men derefter rider du igennem gardinet, og på den anden side kan du se hele tilskuerskaren og de føles så tæt på, at du føler du nærmest kan røre dem. Det er en fantastisk følelse"

 

 

Første gang for Freestyle på Olympia

Charlotte Dujardin og Mount St John Freestyle er normal begge ret gode til at håndtere omgivelserne, men Freestyle har ikke tidligere startet på Olympia Stadium, blot deltaget i en demonstration der, så Dujardin har ingen sikker fornemmelse for, hvordan hoppen vil reagere på det intime julepyntede stadium på forhånd, hvilket naturligvis bidrager til spændingen.

"Visse heste bliver ret nervøse eller spooker. Freestyle er normalt ret modig og jeg skal normalt ikke rigtig bekymre mig om at hun bliver bange, og hun deltog i Lyon for nylig, hvor der også var mange mennesker, så forhåbentlig vil hun bevare roen og bare give den fuld skrue".

 

Målet er Tokyo 2020

Charlotte Dujardins næste ultimative mål på den blot 10-årige Freestyle er helt entydigt OL i Tokyo 2020 til næste sommer.

"Hun er stadig en meget ung og uerfaren grand prix hest. I hendes første år på dette niveau sidste år, tog hun afsted til WEG og kom hjem med to bronzemedaljer. I år har vi hævet niveauet en smule for at give hende mere erfaring."

 

En hård tid efter Valegro

Charlotte Dujardin afslører at det har været en hård tid efter hendes superstjerne Valego gk på pension for tre år siden, hvor hun har haft et helt år udenfor top-dressur konkurrencer.

"Jeg har samlet det op igen og nyder at være tilbage på banerne. Med Valegro var der et enorm stort forventningspres, og det fratog mig sommetider en del af fornøjelsen. Når jeg er ude på Freestyle, min nye hest, har jeg ikke den samme følelse, men jeg føler virkelig hun er en top-hest, og en spændende en for fremtiden"

 

London International Horse Show finder sted I dagene den 16-22 december på London Olympia Stadium.

 

Læs mere om showet her

 

Billede

 

Nedtælling til London International Horse Show, hvor Charlotte Dujadin som barn drømte om at ride. Om blot en enkelt dag åbner det julepyntede Olympia Show, der er så specielt for hende - denne gang skal hun ride sit nye stjernefrø - Mount St John Freestyle


Tilføjet d. 15-12-2019 kl. 16:42 af i kategorien Ridesport.
Tags: Dujardin.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
01-03-20 Dujardins nye hemmelige våben
25-01-20 Werth vinder World Cup Kür med 90%
17-12-19 Dujardin vinder küren i Olympia
16-09-18 Guld til Werth og Bella Rose med 86%
10-07-18 Sejr til Dujardin og Freestyle
14-02-18 Dujardins Barolo solgt til Japan
06-02-17 Valegro var stjernen ved KWPN hingsteshow
28-01-17 Dujardin blandt de mest indflydelsesrige
16-12-16 Se Valegros sidste dans (VIDEO)
15-12-16 Bevægende farvel til en enestående hest


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider