Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Groom med 10-års jubilæum

Ellen Giinvad Nielsen har rundet et ansættelsesforhold på 10 år som groom hos Blue Hors, og det har hun valgt da jobbet har givet hende mange store oplevelser gennem årene

 

Ikke ofte med 10-års ansættelser

Det er ikke ofte man støder på personer der har haft samme stilling i 10 år, især ikke når det gælder grooms. Men jobbet som groom har givet Ellen Glinvad Nielsen så mange oplelelser at hun har fastholdt sit arbejde som grron på Blue Hors i 10 år.

 

Jobbet som groom har for Ellen Glinvad Nielsen budt på både store oplevelser og tætte bånd til hestene. Her kan du læse lidt om hvad jobbet indebærer - både til hverdag og til stævner.

 

 

Hvad laver man som groom på Blue Hors?

Ellen er i dag groom for Nanna Merrald. Før det, har hun været groom både for Sune Hansen og Allan Grøn. I Nannas rytterteam er der tre personer tilknyttet, forklarer Ellen.

"Der er en der er fast til at sadle, så er der to til at hjælp med at få lukket ind og ud fra fold, tage hestene på vandbånd, trække med dem - eller får striglet en hest hvis den har en fridag. Vi ved alle tre hvad den enkelte hest skal have på af udstyr, så vi kan afløse for hinanden hvis det bliver nødvendigt"

Ellen synes at det er en luksus at man er flere til at deles om ansvaret, så man ikke skal stresse over at skulle nå det hele, men i stedet kan fordybe sig i det arbejde man har.

Hver søndag bliver der lavet en individuel plan for alle de tretten heste, Nanna rider, og den plan bliver skrevet på tavlen i stalden mandag morgen. Derved ved hele teamet hvad der skal foregå hele ugen, med hver enkelt hest.

 

Hvordan ser en typisk dag ud?

En typisk dag for Ellen starter kl. 7, og ender ved 16.-tiden.

"Nogle gange er vi tidligere færdige og andre gange er vi senere færdige. Det kommer an på hvad der er foregået i løbet af dagen".

"Det bedste ved jobbet er at man har hestene lidt som sine egne. Jeg får lov til at bestemme meget selv, selvfølgelig i samarbejde med Nanna, men da jeg får et rigtig tæt forhold til hver enkelt hest, får jeg meget indflydelse i deres pasning".

Ret hurtigt efter tilføjer Ellen:

"Og så selvfølgelig det at komme med ud til stævnerne, det synes jeg er rigtig sjovt. Man får et specielt forhold til de heste man nu har med ude, da man har mere tid til dem. Og så er det selvfølgelig hyggeligt at komme ud og mødes med nogle af de andre mennesker som man ikke lige ser til hverdag"

"Vi ansatte har det rigtig godt med hinanden og er gode til at lave noget hyggeligt sammen udenfor arbejdet. Vi kan fx finde på at tage ude og spise eller lave noget andet, og så træner vi også sammen over i fitnessrummet to gange i ugen"

 

Hvad har været den største oplevelse?

"Min største oplevelse som groom her på Blue Hors var helt sikkert da jeg var men Sune til VM i Kentucky, i USA, i 2010. Jeg havde kun sadlet for ham i to måneder, så jeg var helt ny og kendte slet ikke nogen af de andre ryttere eller grooms, der var med. Men det var bare en helt vildt god tur og man lærer jo folk at kende på en helt anden måde"

Men også UVM med yndlingshesten Zick Flower var en stor oplevelse for Ellen. Generelt synes Ellen at det er rigtig sjovt at være med til de store stævner.

 

Groom til stævner

For selvom Ellen synes at der er fedt at være med til de store stævner, er der også meget der skal gøres hele dagen, og man har ansvaret for at hesten har det godt i de fremmede omgivelser.

Nogle dage skal man ud i stalde kl. 5, og gøre klar til at hesten skal morgenride, og så skal man både fodre, muge og gå morgen- og aftenture med hesten. Og vigtigst af alt, skal man gøre hesten klar til stævnestart. Det er vigtigt at få shinet og flettet hesten efter alle kunstens regler, så det kan se godt ud inde på banen. Med alt det, kan det godt være svært at huske måltider og hviletid til en selv:

"Det er vigtigt at man husker at spise i løbet af sådan en dag, det kan man godt komme til at glemme når det hele køre, og det kan altså mærkes sidst på dagen. Og når man har været i stalden fra kl. 5 er det også nødvendigt med et hvil midt på dagen".

Det at være afsted til internationale stævner betyder også at man får venskaber fra hele verden, da man kommer meget sammen med de grooms fra andre lande, som også er i stalden hele dagen.

 

Hvad er Ellens bedste råd, til en der ønsker at være groom?

Når nu man har 10 års erfaring, og har været én af dem der har fået muligheden for at være med til store stævner, hvilket råd kan man så give videre til en der også ønsker at blive groom?

"Hvis man vil have muligheden og chancen for at komme med til de store stævner, skal man være villig til at gå glip af fødselsdage og konfirmationer osv. Det kræver det"

Til det mere konkrete job som groom, synes Ellen at det vigtigste er at være opmærksom på om der er nogle forandringer ved hesten:

"Få mærket benene og hestens krop igennem hver dag. Og hvis du finder noget, så sig det videre til rytteren. Hvis man finder et lille sår, eller noget andet, så få gjort noget ved det med det samme, for hvis man bare ignorerer tingene, kan det risikere at blive til noget unødvendigt stort. Jeg elsker jo at strigle! Og det er et perfekt tidspunkt at få mærket hesten efter og se hvordan den har det i kroppen"

 

Kilde: Blue Hors

 

 

Billede

 

Ellen Giinvad Nielsen har rundet et ansættelsesforhold på 10 år som groom hos Blue Hors, og det har hun valgt da jobbet har givet hende mange store oplevelser gennem årene. Her ses Ellen og St Schufro (Foto: Blue Hors)


Tilføjet d. 13-11-2019 kl. 14:49 af i kategorien Træning.
Tags: Blue Hors.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
04-12-19 Agnete og Blue Hors heste på vej mod Wellington
27-11-19 Fortrun præmiehingst hos Oldenburgerne
10-11-19 Agnete skal ride Olymbrio
07-11-19 Zepter - en stjerne in spe
22-07-19 Blue Hors fortsætter som vært for DRF stævner
28-06-19 Årets Blue Hors Championat skudt igang
19-06-19 Ny avlskonsulent hos Blue Hors
14-06-19 Stinna skal ride Blue Hors hest
11-04-19 Agnete Kirk Thinggaard hjem til Blue Hors
05-02-19 Militaryryttere til opstartsmøde på Blue Hors


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider