Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansk hattrick med imponerende højt niveau

Det blev til en spændende Grand Prix Speciale søndag ved Blue Hors Dressurfestival, der bød på meget flot dansk dressurridning, der lover godt for fremtiden. Sejren gik til Daniel Bachmann Andersen og dden store Zepter, der kom meget tæt på dde 80 %

 

Et af højdedpunkterne på Blue Hors Dressurfestival

Mange havde set frem til søndagens Grand Prix Speciale ved Blue Hors Dressurfestival, hvor nogle af de bedste danske ekvipager skulle dyste mod en stribe udenlandske ekvipager. Det var igen en klasse hvor det blev en udsøgt fornøjelse at være dansker, for ikke alene var niveauet særdeles højt, men slutresultatet blev også til dansk hattrick, med danske ekvipager på de første tre pladser. Med tanke for at OL i Tokyo baserer sig på Grand Prix Speciale efter de nye regler, så var der særlig opmærksomhed fra alle sider rettet mod netop denne konkurrence i dag.

 

Danielog Zepter tæt på de 80%

Daniel Bachmann Andersen red den strre røde Blue Hors Zepter (e. Blue Hors Zack / Wolkentanz II) til en flot sejr i klassen, og var ovenikøbet tæt på de magiske 80 %. Parret har ikke været så meget fremme på banerne endnu, men det er helt tydeligt at de nu gør deres entre med format, så det må indgyde respekt hos alle, der i dag overværede deres ridt. Det er en ekvipage hvor parterne passer utroligt godt til hinanden og den store Zepter står godt til den langbenede Daniel, og de tydeligvis har en fin harmoni. Deres program blev udført til nærmest perfektion og kastede mange høje karakterer af sig heriblandt flere 9-taller. Parret blev honoreret med ikke mindre end 79,511 % for deres flotte ridt.

 

 

Agnete godt på vej på ny hest

Agnete Kirk Thingaard og Blue Hors Zatchmo, som Agnete kun har redet i kort tid, ser ud til at være et super match, der virker meget lovende for fremtiden, nu Agnete har pensioneret hendes tro følgesvend og schoolmaster til Grand Prix dressur Jo Jo Az. Det blev til et meget flot og næsten fejlfrit program, med stor kvalitet i øvelserne. Med en dommerscore på 75,723% red parret sig ind til en flot og velfortjent andenplads i dagens klasse. Dejligt at se at Agnete er kommet godt videre fra Jo Jo Az, og det bliver rigtigt spændende at følge netop denne ekvipage fremover, for en mulig landsholdsplads.

 

Carina og Heilines Danciera tager tredjepladsen

Tredjepladsen blev også dansk. Her var det Carina Cassøe Krüth og den dejlige Heiline's Danciera (e. Fürstenball / de Niro), der imponerede med en høj grad at kvalitet og sikkerhed i øvelserne til trods for hoppens unge alder af blot 8 år. Ingen tvivl om at der er mere at komme efter i denne dejlige hoppe, der har været med i toppen af dansk dressur igennem alle unghesteklasserne, og som vi givetvis også skal regne med fremadrettet. Ekvipagen høstede en samlet dommerscore på 75,149 %.

 

Andre positive danske observationer

Flere andre danske ekvipager gjorde sig positivt bemærket i denne klasse.

Marianne Yde Helgstrand red sig ind på femtepladsen med Lollipop (e. Lord Sinclair 8 /Welt Hit) med 72,064 %, og viste flere rigtige gode momenter.

 

Anne Kasprzak på Addict de Massa (e. San Amour /Maestro Jgb) red sig ind på en samlet sjetteplads med 71.787 %, og det er helt tydeligt at den nu kastrerede Addict har stort potentiale for de samlende øvelser.

 

Se det samlede resultat af klassen her

 

Billede

 

Det blev til en spændende Grand Prix Speciale søndag ved Blue Hors Dressurfestival, der bød på meget flot dansk dressurridning, der lover godt for fremtiden. Sejren gik til Daniel Bachmann Andersen og den store Zepter, der kom meget tæt på dde 80 % (Foto: Blue Hors)


Tilføjet d. 10-11-2019 kl. 21:06 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
11-11-19 Blue Hors Care Cup fandt sin vinder
11-11-19 Andreas vandt første Youngster Cup finale
10-11-19 Troensegaard og Klipling igen suveræne
10-11-19 Tre danske på stribe i GP kür
10-11-19 Troensegaard og Kipling var urørlige
09-11-19 Sejr til Anders Hoeck og Zwobber i MA1
09-11-19 Daniel og Zepter i overbevisende Grand Prix sejr
09-11-19 Spænding om sejren i GP-klassen
09-11-19 Don Schufro og Zack stiger på WBFSH hingstelisten
09-11-19 Sejr til ungdommen


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider