Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dufour og Cassidy Danmarks bedste med 88%!!!!

Cathrine Dufour og Atterupgårds Cassidy, kom så og sejrede. Ekvipagen sikrede sig guld ved DM i dressur for seniorer med ny danmarksrekord på 88% i det sidste og afgørende kürprogram, helt suverænt og i verdensklasse! Sølv til Agnete Kirk Thinggaard med Jojo Az med over 80% i küren, og bronze til Anders Dahl og Selten HW. Et fantastisk DM på Broholm!

 

Storfavourit til DM i dressur for seniorer

På forhånd havde Cathrine Dufour lagt sig suverænt i spidsen for konkurrencen (se her) med Atterupgårds Cassidy med 161 point og med Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Don Olymbrio med 146 point og Agnete Kirk Thinggaard på Jojo AZ med 146 point.

 

Som vanligt for at øge stemningen, var det favoritterne der skulle starte sidst i kür konkurrencen, den sidste afdeling i kampen om DM's guld, sølv og bronze dressur på Broholm Gods.

 

Flot dressur i første halvdel

Der blev vist megen fllot dressur i løbet af konkurrencens første afdeling af de deltagene ryttere.

Inden pausen var det Ditte Mikkelsen på Don Rohdian, der havde bragt sig i spidsen af kürfinalen med 69,550% med feltets sidste rytter inden pausen Michael Søgaard på den unge Gribaldi søn Gallardo V med 68,125 lå 2'er og med Trine Mittag Jensen på Gammelenggårds Easy som foreløbig 3'er med 68,775.

 

Flot program trods urolig Aston Martin

Første rytter efter pausen var Helene Melsen på trakehneren Aston Martin, som i dag forekom lidt småirriteret og urolig med halen. Det blev til nogle småfejl i programmet, der dog ikke var mere betydelige end at ekvipagen fik 72,175 for ridtet, hvormed de lagde sig på en foreløbig førsteplads i klassen.

 

Daniel og Olymbrio med fejl, men program til 75%

Daniel Blackman Andersen, på den iøjenefaldende Blue Hors Olymbrio, lå inden küren på en samlet andenplads, og skulle starte som næste rytter i feltet. De havde dog et ridt i dag, hvor Olymbrio virkede lidt træt og der sneg sig nogle fejl ind, som bl.a. kostede lidt på de tekniske karakterer. Alligevel blev ridtet belønnet med 75,425, og de bragte sig hermed foreløbigt i spidsen af konkurrencen.

 

Anders Dahl og Selten HW til 75 %

Anders Dahl og Selten HW, havde også nogle små skønhedsfejl i deres program i dag, hvor der i starten af programmet bl.a. var et lille kiks i med et galopanspring passagen og nogle andre mindre små fejl, men præsterede ellers et overordentligt flot program med gode galopmomenter og super flot piaffe. De gode momenter trak op, og Anders Dahl og Selten HW, opnåede en samlet karakter på 76,250 og lagde sig ind foran Daniel Bachman Andersen, og hermed klemte Anders Dahl og Selten HW sig også ind på en kneben føring i det samlede mesterskab.

 

Agnete Kirk og JoJo AZ i deres livs ridt med næsten 81%

Agnete Kirk Thinggaard og Jojo Az satsede stort og lagde ud med et meget flot program, perfekt timet og harmonisk til musikken, og med rigtig mange flotte detaljer, der holdt hele vejen igennem, uden en eneste fejl. Jojo Az dansede taktfast til musikken og det blev til et mildt sagt fremragende ridt, hvor et ekstatisk publikum ikke kunne afholde sig fra til sidst at klappe ekvipagen op ad midterlinjen ved afslutningen af ridtet. Alel vidste det ville kaste en flot karakter af sig og det gjorde det. Agnete og Jojo Az fik ikke mindre end 80,950 for deres fantastiske program - karrierens formentlig højeste karakter, og krydsende den magiske 80% grænse! Rigtig flot og velfortjent til e to.

 

Næste ekvipage var Allan Grøn på Wasabi OLD. Der var megen kvalitet i ridtet, der dog desværre kastede nogle ærgerlige fejl af sig og det blev til et ridt til 70,225.

 

Verdensklasse Dufour med 87,725%

Næste ekvipage var med den yngste rytter i feltet, men hende alle havde ventet på, nemlig den blot 25-årige Cathrine Dufour på Atterupgårds Cassidy, der inden küren havde lagt sig klart foran samtlige øvrige deltagere i det samlede mesterskab. Nu skulle det endelige slag slås. Et formidabelt og kraftfuldt galopprogram, flotte øgninger, flot piaffe, passage og gode overgange og mange svære elementer. Ingen fejl og ikke så meget mere at sige om det, bortset fra, at det var formidabelt gået af dem begge.

 

Publikum brød ud i jubel efter ridtet og det samme gjorde en tydelig lettet og glad Dufour, der må have følt sig på toppen af verden, da hun red ud fra banen. Dommerne voterede og kom frem til en score på 87,725 %, hvilket samtidig er ny danmarksrekord!

 

Dufour og Cassidy er uden diskussion, den bedste ekvipage i landet og for alvor med i toppen af verdenseliten, hvor de også senest er kommet med i det fornemme selskab i top 10 på FEI's verdensrangliste ( se her)

 

Kasprzak og Rikke Svane med flotte programmer

Det blev til gengæld lidt utaknemmeligt for de sidste to ekvipager at følge efter Dufour efter det fantastiske ridt, men sådan er betingelserne jo. Anna Kasprzak, på unge Rock Star og Rikke Svane på sin egen trakehner avlshingst Finckenstein TSF.

 

Det blev dog til to pæne ridt, med blot få små skønhedsfejl. Det blev til 73,750 % til Kasprzak på den unge og relativt uerfarne hest, der lover godt for fremtiden, og flotte 76.500 % til Rikke Svane, som med Finckenstein leverede et meget flot ridt. Det fortjente også klap i overmål til Rikkes tro samarbejdspartner da programmet var redet til ende og en tydeligt glad og taknemmelig Rikke Svane. Det indkasserede dem en flot samlet tredjeplads i küren og en samlet 5. plads i danmarksmesterskabet, iøvrigt ligesom året før.

 

DM medaljer for seniorer 2017:

Medaljerne ved DM i dressur for seniorer 2017 tilfaldt hermed følgene ekvipager:

 

Guld: Cathrine DufourAtterupgårds Cassidy (e. Caprimond E.H. / Doreen / Donnerhall) med samlet 249 point

Sølv: Agnete Kirk ThinggardJojo Az (e. Ginus /Örömhir / Justboy) med samlet 227 point

Bronze: Anders DahlSelten HW med samlet 222 point

 

Det blev et historisk og helt igennem og ovenud fantastisk DM på Broholm 2017, hvor godsejerfrue Anne Lutken til afslutning takkede alle tilskuerne for at have gjort det hele muligt og stemningsfyldt, idet hun samtidigt benyttede lejligheden til at byde alle hjertelig velkommen igen til DM på Broholm i 2018!

 

Se de samlede resultater fra küren her

 

Se de samlede resultater fra de samlede mesterskaber her

 

Billede

 


Tilføjet d. 09-07-2017 kl. 18:10 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
06-09-20 DM-sejr og frieri på samme dag
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
17-06-20 DM i distance afvikles i 2020 i national klasse
15-05-20 DM i springning udskudt
22-02-20 Total genoprejsning til Dufour og Cassidy!
22-02-20 Oplev igen de bedste beslagsmede dyste i Herning
17-12-19 Omrokeringer i den amerikanske elitedressur-trup
01-12-19 Sensationel kur-sejr til Dufour og Cassidy
29-08-19 DM gik til en sikker Alexander Yde Helgstrand
27-08-19 Celine Silfen ny danmarksmester


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider