Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Severo suveræn i World Cup - Den sidste skal blive den første!   Reportage

Severo Jurado Lopez kom, så og sejrede, da han som sidste rytter i klassen udviste suveræn stil, overblik og rutine og vand overlegent i FEI World Cup Grand Prix'en ved Odense Horse Show, lørdag eftermiddag. Klassen blev i det hele taget præget af udenlandsk dominans, hvor de danske ryttere måtte se sig henvist til de bagerste rækker, og hvor det kun blev til en enkelt dansk placering

 

Udenlandsk dominans

World Cup Grand Prix'en havde formået at trække ryttere til fra hele 7 forskellige nationer - fra så nær og fjern. Fra så nært som fra vort naboland Sverige og så fjernt som Australien. De udenlandske ryttere kom også til at dominere FEI World Cup'en suverænt, der indtil sidste rytter så ud til at ende med tredobbelt svensk dominans - altså inden den Spanske OL og VM rytter, Severo, satte sig tungt på den øverste skammel og til fulde demonstrerede, hvorfor han ligger nr. 14 på FEI's verdensrangliste og fik en individuel 5. plads ved de nyligt afviklede Olympiske Lege.

 

Severo i Suveræn stil

Det så legende let og rutineret ud da Severo med hesten Lorenzo e. Lord Loxley gjorde sin entre på arenaen og red deres program. Til trods for et mindre kiks hen mod slutningen af programmet, var det flydende og let og demonstrerede den 10-årige hests store kapacitet og gangartsformåen. Samtidig satte det et definitivt punktum for en dressur klasse med 15 ridt af generel meget høj kvalitet. Desværre ikke med danskere i front.

 

Billede

 

Severo Lopez og Lorenzo efter et vellykket ridt (Dariousz Foto)

 

Svenskere stærke og konsistente

Klassen blev også en demonstration af hvor stærke vort svenske broderfolk er i dressuren for tiden. Hele tre svenske ryttere havde begivet sig til Odense for at deltage i World Cup'en. Alle tre startede i klassens anden afdeling og alle tre opnåede flotte placeringer.

 

Første rytter var verdensranglistens nr. 44. på FEI's verdensrangliste og ligeledes svensk OL deltager ved OL i Rio Mads Hendeliowitz.

 

Billede

 

Svenske Mads Hendeliowitz på hingsten Jimmie Choo Seq (JP-Foto)

 

På hesten Jimmie Choo Seq e. Sandro Hit / Don Shufro red han et flot program, som bragte svenskeren i spidsen for konkurrencen med en samlet score på 72,220 foran Hollandske Marian Van Der Jagt på den 18-årige Radetsky, der foreløbigt havde lagt sig i spidsen for konkurrencen med en samlet score på 69,560, lige foran danske Mai Tofte Olesen på Rustique.

 

Den placering fik han imidlertid ikke lov at beholde længe. Hans landsmand Rose Mathisen var næste rytter på banen på hingsten Zuidenwind 1187 e. On Seven /Jazz og red et meget flot program på den brune hingst. Ridtet blev af dommerne belønnet med 72,300, hvormed verdensranglistens nr. 57, fejede lige ind foran sin højere rangerende landsmand.

 

Billede

 

Svenske Rose Mathisen på Zuidenwind 1187

 

Næste rytter var den meget erfarne og rutinerede australier Kristy Oatley på hesten du Soleil e. de Niro / Caprimond. Hun opnåede en score på 70.100 med et ellers nydeligt ridt, men var ikke i stand til at true den svenske dominans på de to første pladser.

 

Billede

 

Australske Kristy Oatley på du Soleil (Foto: Dariousz Foto)

 

Efter Kristy's ridt fulgte den tredje og sidste af detre svenske ryttere - den uhyre erfarne og rutinerede erfarne Tinne Vilhelmson Silfvén på hesten Paridon Magi e. Don Primero / Nepoleon 625, der har et imponerende CV. Tinne har deltaget ved de olympiske lege hele syv gange på 5 forskellige heste og endte ved det sidste OL på en individuel 8. plads. Dette niveau kunne ekvipagen ikke helt leve op til i dag, hvor Tinnes ridt på den brune vallak blev bedømt til 72,240, hvormed hun kneb sig ind imellem sine to andre landsmænd.

 

Billede

 

Svenske Tinne Vilhelmson Silfvén på Paridon Magi (Darouisz Foto)

 

Forud for Severo's sidste overlegne ridt, hvor han repræsenterede Spanien - selv om han i rollen som hjælpetræner for Helgstrand Dressage af mange anses som semi-dansk, så det således ud til at blive en tredobbelt Svensk triumf i World Cup Grand Prix'en. det ændrede Severo som bekendt på.

 

Værtsnationen henvist til kulissen

Af de 15 startende ryttere i klassen, var der deltagelse af fire danske ryttere, som ikke formåede at blande sig i toppen konkurrencen. Faktisk blev kun en af de fire danske ekvipager placeret.

 

Mai Tofte Olesen på Rustique e. Heslegårds Rubin / Midt-West Ibi-Light red i klassens første afdeling et yderst fornuftigt og harmonisk program, som af dommerne blev belønnet med 69, 520, Mai lå sledes, for en kort stund, på en andenplads i konkurrencen.

 

Billede

 

Mai Tofte Olesen på Rustique (Dariousz Foto)

 

Næst bedste dansker og første uplacerede rytter i klassen blev Helene Melsen på den tidligere UVM finalist, trakehner avlshingsten Aston Martin e. Monteverdi / Sixtus. Det blev et pænt program med lidt mindre skønhedsfejl, som dommerne honorerede med 67,260 og ekvipagen endte på en samlet 9. plads.

 

Billede

 

Helene Melsen på Aston Martin (Dariousz foto)

 

Dernæst fulgte klassens første rytter og en af dansk dressurs 'grand old men', nemlig Hasse Hofmann på den 11-årige heslegårds Rismon, der tidligere har været redet af Michala damm-Frydenberg. Hasse Hoffmann, der sidste år i en alder af mere end 60 år købte part i hesten, er det ultimative bevis på, at alder ingen hindring er for at ride dressur på topplan. Hasse red et pænt program, som dommerne belønnede med 66,300.

 

Billede

 

Dansk dressurs 'grand old man' Hasse Hofmann i fin stil på Heslegaards Rismon (JP-Foto)

 

Sidste danske rytter, der endte på en hæderlig 13 plads, var Carina Nevermann på den dejlige hingst Sirikit e. Blue Hors Hotline / Don Shufro. Carina har gjort det rigtig godt som young rider og har klaret overgangen til senior rækkerne rigtig flot, så vi kommer uden tvivl til at se mere til hende fremover. Det rakte bare ikke så langt i dag. Ekvipagen blev belønnet med 65,680.

 

Billede

 

Carina Nevermann på hingsten Sirikit (Dariousz Foto)


Tilføjet d. 22-10-2016 kl. 18:06 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
05-06-17 Dansk drømmestart for seniorene i Nations Cup
10-04-17 64-årig vinder anden internationale GP sejr i år på DV-hest
15-03-17 Så er World Cup finalisterne klar!
28-02-17 World Cup kommer til Jyske Bank Boxen
22-02-17 Isabell Werth’s 4. sejr i træk
16-02-17 Auktionsføl på Grand Prix-kurs
28-01-17 Werth og Weihegold urørlige - 90,7%!
28-01-17 Werth sætter verdens bedste til vægs!
23-01-17 Gregory Wathelet vinder af WC i Leipzig
23-12-16 Göteborg vinder VM værtskabet 2019 foran Herning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider