Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nu bliver det billigere at holde af heste

Danskerne er glade for heste - både de professionelle hesteejere og familierne. Men ikke alle har råd til forsikringen, som ellers kan spare dem for kostbare dyrlægeregninger. Derfor gør Topdanmark det nu billigere at sikre sin hest, så flere heste kan blive behandlet frem for at skulle til aflivning.


For 10 måneder siden lancerede Topdanmark en ny hesteforsikring, som bl.a. indeholder en sygeforsikring med flere forskellige typer dækninger alt efter behov. Men for mange hesteejere, der primært bruger hesten til fornøjelse, kan en hesteforsikring være en uoverskuelig udgift oven i de mange andre udgifter forbundet med at holde hest - også selvom forsikringen i sidste ende kan spare hesteejerne for dyre behandlinger hos dyrlægen.


Af den grund kan man hos Topdanmark nu købe en separat sygeforsikring til hesten uden at behøve at investere i en livsforsikring, som ellers er normalen blandt forsikringsselskaber. På den måde kan endnu flere heste få behandling i stedet for at risikere at blive aflivet, da sygeforsikringen bl.a. dækker udgifterne til dyrlægen.


"En sygeforsikring er attraktiv i sig selv, så fremover kan man købe en sygeforsikring til hesten uden at skulle betale for en livsforsikring oveni. Det gør forsikringen betydeligt billigere for de hesteejere, som ikke ønsker en livsforsikring, og på den måde sikrer vi, at kunden ikke tvinges til at vælge mellem pengepungen og hestens helbred," siger landbrugsdirektør Lars Simonsen.


Lars Simonsen understreger dog, at det er en dårlig idé at fravælge livsforsikringen, hvis man alligevel ender ud i den uheldige situation, at hesten dør eller skal aflives i henhold til Dyreværnsloven. Uden livsforsikring får man nemlig ingen erstatning til at købe en ny hest.


Islandske heste til lavere priser

Også ejere af islandske heste får fremover rabat på deres forsikringer i Topdanmark. Livsforsikringen er sat ned med 20 % på denne race.


"I Topdanmark betaler man kun for den risiko for sygdom og tilskadekomst, hesten reelt har. Siden vi gik i luften med hesteforsikringen, har erfaringerne hos vores Dyreforsikringsafdeling vist, at den islandske hest er en robust hest, som har mindre risiko for at blive syg end fx varmblodede racer, og det vil vi gerne belønne med en prisnedsættelse på denne race," siger Lars Simonsen.


Netop introduktionen af prisdifferentiering på heste ud fra hestenes risiko for sygdom, tilskadekomst, brug og opstaldning var noget, der vakte glæde hos Jens Svenningsen fra Dyrenes Beskyttelse, da Topdanmark lancerede den nye hesteforsikring. Dengang udtalte han:


"Jeg kan ikke anbefale én hesteforsikring frem for en anden, men jeg synes, det er positivt, at man med Topdanmarks hesteforsikring, betaler prisen efter, hvor meget man slider på hesten."


Yderligere information

Landbrugsdirektør Lars Simonsen, tlf.nr.: 44 74 36 46 og mobilnr.: 21 41 05 26.


Vidste du:

  • At hver 6. hest får behandling af dyrlægevagt hvert år.
  • At hver 10. hest hvert år indlægges.
  • At den hyppigste diagnose på heste er kolik, som i snit koster 25.000 kr. at behandle.

Kilde: Pressemeddelelse


Tilføjet d. 28-08-2010 kl. 12:00 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede




Seneste relaterede nyheder
27-09-17 Stor interesse for rideturisme i DK
25-02-17 Agria Dyreforsikring ny DRF hovedsponsor
14-12-16 Military - En sport i frit fald
18-11-16 Dansk Varmblod har vundet i lotteriet
07-09-16 Dyr og Penge - SCHHH!
18-05-16 Gribskov i udvikling: Heste skal trække Gribskov ind i fremtiden
30-06-14 'Heste åd min bil'
16-08-13 John Byrialsen i økonomisk krise
18-05-10 Hestehandler i superligaen
01-02-10 Hestefolk styrer - også når det gælder økonomi


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider