Dansk springsport har, som alle andre discipliner, gennemgået en hård periode de seneste år i kølvandet på den finansielle krise i Danmark. Følårgangene er blevet mindre, der har været færre der har haft råd til de helt dyre heste, og mange har måttet sætte ambitionerne på standby.
Nu er der imidlertid ved at komme gang i hjulene i hesteverdenen igen, og det vil vi sætte fokus på med en serie interviews med folk der i høj grad har fingeren på pulsen i dansk springsport.
Første interview er med Mille Bisgaard, der lever og ånder for springsporten og sit arbejde med hestene. Mille er bare 26 år, og har allerede knoklet for sin drøm i ti år. Da 9. klasse var slut stod valget nemlig mellem den gængse skolevej, eller en mere usikker rute mod drømmen; at blive en fantastisk dygtig springrytter.
Mille valgte, med hjertet, og stor opbakning hjemmefra, den usikre vej, og har ved hjælp af hårdt arbejde og masser af vilje skabt sig et spirende navn i dansk springsport.
Vi mødte Mille til årets Hingstekåring i Herning til en snak om drømme, fremtid og kunsten at holde fast i det man allerhelst vil.
Du er jo meget ung til at have gang i alt det her, med din egen stald, masser af opstaldere, undervisning og stævner i både ind og udland og så har du jo sprunget hele det her "almindelige" uddannelse over. Er det ikke noget af et sats?
Jo, altså den gang jeg stod der efter niende klasse og skulle vælge hvad jeg ville, så var mine forældre sådan at hvis jeg skulle gøre det der med hestene, så skulle det også gøres ordentligt. Og de har jo ellers bare været der konstant hele vejen igennem.
Der har været god opbakning hjemmefra?
Ja helt vildt, min far har jo troet på det helt fra starten, men også fordi jeg har villet det så meget. Efter niende klasse kom jeg jo i stald hos Linnea Ericsson-Carey i tre år, og arbejdede der og havde mine egne heste ved siden af så jeg har jo også knoklet.
Du har så at sige "boet" i en stald?
Ja, jeg har altid muget ud og arbejdet og det hele hører jo med. Det er et kæmpe sats, og jeg må også sige at det har været hårdt, men det er jo bare det hele værd og når man vil så meget, så er man jo bare aldrig i tvivl. Jeg må da indrømme, at igennem alle de her år, der er der ikke mange der har troet på det, altså bortset fra den helt nære familie. Min far og mor især.
Når man møder folk og min familie rundt om, så har de sat spørgsmålstegn og tvivlet, "skal du ikke snart have en gymnasial uddannelse, et rigtigt job?"
Så folk har egentlig spurgt dig om du ikke skulle se at i gang med en "rigtig" uddannelse?
Ja, men det her er jo min uddannelse, jeg bruger jo mindst ligeså mange timer som man ville gøre på en almindelig uddannelse.
Møder du også det forbehold i forhold til de andre ryttere, med henblik på at du er så ung f.eks.?
Der er ikke rigtig noget forbehold, det er ikke rigtig noget vi har talt om, men det er først nu hvor det begynder at gå godt og jeg rider Grand Prix at der ligesom er lidt respekt fra de mere "garvede" ryttere. Ellers har de sikkert også tænkt at "de kegler da også rundt i den der familie". Vi havde jo en masse heste igennem, og min familie er ikke sådan hestemennesker. De vidste ikke noget om heste før jeg ligesom startede til ridning. Det har været nogle dyre lærepenge og noget dårligt materiale, men nu er vi kommet godt på vej.
Men det er også vigtigt i ridesport at man ikke sådan tænker over det andre tænker, man skal være glad for hvad man har og bare arbejde for sine egne drømme.
Materialet er selvfølgelig vigtigt, det kræver jo at man har gode heste hvis man skal nå langt. Hvor mange heste har du nu? Jeg kan forestille mig at det ikke er nok med en, og det er vel ikke helt billigt?
Jeg har fem selv nu, og så har jeg to sammen med Christian Kjær, som vi hver ejer halvdelen af, og så har jeg af og til nogle heste ind og ud af træning. Det er lidt svingende, det har jeg ikke så meget inde over endnu. Jeg har redet for nogen, men det er svært, for der er bestemte måder det skal være på og de forventer et resultat, og mange vil ikke betale fordi man ikke har et stort navn endnu osv, men der skal man stå ved sig selv, at man er god nok. Hvis du ikke vil betale det det koster så må du finde et andet sted.
Og det har været hårdt sommetider at sige nej, for jeg vil jo også gerne have nogle gode heste at ride på hvor jeg nok er blevet fanget lidt i at der er nogle der har haft nogle gode heste som de har villet låne ud og hvor jeg virkelig har knoklet med de heste og så er det alligevel ikke godt nok selvom hesten har fået en masse uddannelse stort set gratis. På den måde er det rarere at have sine egne. Og så underviser jeg rigtig meget, og det er så det jeg tjener de fleste af mine penge på. Jeg vil rigtig gerne have heste i ridning, men lige pt. underviser jeg mest.
Jeg har jo en stald i Helsingør som jeg forpagter, og der er 36 heste, så det er jo mest pensionærer, og det gør så at det løber rundt sammen med undervisningen. Men det er jo fuld tid syv dage om ugen for det meste.
Hvad er det vigtigste for dig? Er det undervisningen eller er det stævnerne?
Altså jeg syntes det er rigtig sjovt at undervise, men selvfølgelig vil jeg jo helt vildt gerne blive den bedste, det er jo det man gerne vil når man er stævnerytter, men det kræver jo at man har gode heste, og der håber jeg at mine unge derhjemme bliver gode, for lige nu har jeg jo kun en stævnehest, så det med at have en ny klar har jeg været lidt dårlig til. Men nu har jeg en del unge på vej og man skal jo sørge for hele tiden at have den næste klar så man får et flow i det, det er planen.
De der tre år ved Linnea, der red du jo også en masse, har det inspireret til at det er dér du gerne vil hen ad?
Altså jeg har aldrig været i tvivl om at det er det her jeg gerne vil, men det er klart at de tre år har lært mig rigtig meget af det jeg kan i dag, jeg syntes jo at hun er den bedste af alle, så hendes stil er selvfølgelig helt klart et forbillede.
Hun er jo bare helt vildt dygtig. Så det er helt klart noget jeg er rigtig glad for. At være hos hende og lære alt det jeg har lært, det har hjulpet mig rigtig meget.
Der er blevet talt lidt om at du har lidt samarbejde i gang med Stutteri Volstrup, er det noget der har noget på sig?
Nej ikke sådan, men det startede med at jeg havde en hoppe da jeg var hos Linnea, og den ville vi sætte i fol. Og Linnea havde på det tidspunkt en hest efter Churcill som var hendes bedste hest i stalden, så hun syntes jo at vi skulle bruge Churcill på den hoppe, og det gjorde så at vi fik kontakt med Stutteri Volstrup og så endte det med at jeg har købt heste derfra, og nu har vi fem heste derfra, men det er ikke heste vi har sammen, det er bare heste jeg har købt derfra. Så vi ejer ikke noget sammen.
Okay, hvilken er så din bedste hest? Sådan udover Volstrups Cody du red på her i Grand Prixen?
Den bedste hest jeg har redet på er helt klart den jeg rider på nu, han er bare mega forsigtig og det at han er så forsigtig det er bare rigtig dejligt.
Han passer på dig og du passer på ham?
Ja, men det har også taget rigtig lang tid at bygge ham op, han er lidt typen der bliver lidt ked af det hvis han får nogle dårlige oplevelser, så det har været en lang proces. Jeg fik ham da han var tre, og nu er han ni, så det har taget lang tid.
Men det er jo stadig en forholdsvis ung hest i Grand Prix regi?
Ja præcis, det er en fin alder til de store klasser, så der skulle gerne være mange gode år endnu.
Ja nu så vi jo lige Crelido blive "pensioneret" her i Herning, og han lignede bestemt en hest der kunne have været med lidt endnu. Men det er vel også det der gør en god stævnehest, at de kan lide virakken og al opmærksomheden?
Jeg tror at de også selv får noget ud af stemningen, altså Cody får nærmest et boost, og så er den der bare. Jeg tror godt han kan lide det også.
Hvad er dine ambitioner med ham, med din ridning og dit sted generelt?
Altså drømmen er jo helt klart at blive den bedste, og at komme så langt som muligt, men jeg har da også lidt tænkt på at tage nogle måneder til udlandet og træne, for man skal jo også blive ved med at udvikle sig og blive bedre, men lige nu så er jeg bare enormt glad for at jeg har Cody, og håber at jeg får nogle flere heste som ham. Det kunne også være rigtig dejligt at komme mere afsted, for når man kun har en der kan være med fremme, så kommer man jo ikke så meget afsted. Men nu er næste step at få fat i landstræneren, og så høre hvad der skal til for at komme lidt mere med, for man må jo også bruge den hest man nu har. Mit håb er at vi kommer med til DM her til sommer, og så må vi jo se hvordan det går.
Ja, og nu vi er lidt ved fremtidsdrømme og håb, hvordan ønsker du så at fremtiden skal forme sig privat? Nu du er så ung og har så mange ambitioner?
Jeg tænker at det med børn og familie det kommer lige pludselig og så klarer vi det, jeg går ikke så meget og tænker over hvad nu hvis, hvorfor. Det kommer når det kommer og så klarer jeg også det. Det er jeg ikke så skræmt af. Så tager man jo barnet med rundt, og jeg skal da ride så længe jeg kan og så hurtigt igen bagefter. Den dag det nu sker. Faktisk kunne det jo være ret smart hvis man nu fik tvillinger, en dreng og en pige så det er overstået på en gang. Og som Rasmus Bagger også siger så tror jeg det er vigtigt at man ikke er påvirket af andres meninger og holdninger, men hviler i sig selv og det man gør. Det er rigtig vigtigt. Skal man først forholde sig til alt det udenom så bliver man helt rundtosset.
Det er jo også en sport hvor der er rigtig mange holdninger og meninger om hvordan man skal gøre tingene?
Ja, man kan hurtigt komme i modvind, og så går man måske imod det man selv mener inden i fordi alle andre siger det. Det er rigtig farligt, for så går man lidt kold i det hvis man skal lave sig selv om. SÅ det er nok det vigtigste for mig. At gøre tingene på min måde.
Og med den afslutning siger vi farvel til Mille for denne gang, der er nemlig lige en masse der skal nås og flere klasser der skal rides inden kursen igen bliver sat mod Espergærde og alt det arbejde der ligger og venter derhjemme.
Hvis man vil læse mere om Mille Bisgaard og hendes karriere kan man følge med her.
Næste uges interview er med Linnea Ericsson-Carey som vi taler med om rollen som en af de dygtigste springryttere, rollen som mor, og hendes planer og ambitioner for fremtiden.