Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Føl med 5 ben

En usædvanlig sag mødte amerikanske dyrlæger på en dyrlægeklinik, da et føl med fem ben blev bragt til behandling. Føllet fik efterfølgende operativt fjernet sit femte ben.

 

"Det femte ben"

Det bringer en hel ny mening til udsagnet om at have et femte ben, da et belgisk varmblodsføl blev bragt til en amerikansk dyrlægeklinik i byen Lexington. Føllet havde nemlig ikke blot 4, men 5 ben, hvoraf det ekstra ben var vokset ud fra indersiden på den nederste del af føllets ene forben.

 

Den sjældne tilstand, der er kendt under betegnelsen polydactyly eller polydactylisme. Årsagen til tilstanden er ukendt, men det skønnes at misdannelsen kan opstå, enten som isolerede tilfælde, eller også kan være arveligt betinget. I 80 % af tilfældene vokser det ekstra ben frem på indersiden af det øverste af piben.

 

Fjernet ved operation

I dette tilfælde blev føllet opereret og det ekstra ben blev fjernet, efter at grundige røntgenoptagelser var blevet foretaget for at fastlægge og undersøge omfanget af knoglemisdannelserne.

 

De ledende dyrlæger Jose Bras og John Park, der opererede føllet udtalte efter operationen "Føllet var ikke halt eller på nogen måde kompromitteret af det ekstra ben, men hvis vi havde ladet det vokse, ville det muligvis have kunne påvirke hestens fremtidige atletiske præstation, men det er ikke sikkert". Og de fortsatte "Ved ikke at fjerne benet, ville det som minimum påvirke hestens æstetiske fremtoning og det ekstra ben ville evt. kunne havde udgjort en ekstra skadesrisiko for føllet". Derfor valgte dyrlægerne og føllets ejer at få fjernet det ekstra ben på føllet ved operation.

 

Vellykket operation

Operationen var relativ enkel. Selve indgrebet påvirkede ikke nogen af senerne eller ligamenterne i det egentlige sunde forben, da det ekstra ben havde sine egne sener og ligamenter. De blev fjernet sammen med det ekstra knoglevæv.

 

Efter en vellykket operation, er føllet nu vendt hjem igen for at komme sig, og det forventes fremover at kunne fungere helt på højde med andre sunde jævnaldrende heste.

 

 

Billede

 

Forbenet med det 5. ben, før det blev fjernet operativt

 


Tilføjet d. 09-01-2015 kl. 08:59 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
10-09-20 Prisniveau i top på NIS-auktion
10-07-19 Føl savnes og frygtes stjålet
30-04-19 Føl overlever på mælk fra amme-ged
16-04-18 Mavesår uhørt udbredt ved fravænning
17-06-17 Føl forsøgt stjålet fra fold
13-04-17 Beretningen om et tvillingeføl: Væk herfra - alt for tidligt
11-04-17 Tegn på at folingen er nær
05-09-15 Przawalski føl født i fangeskab
12-08-15 Når mors mælk er giftig
03-08-15 Når mors mælk dræber


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider