Med vemodigt 70 års tilbageblik, til trakehnernes flugt fra hovedstutteriet i Østpreussen ved afslutningen af 2. verdenskrig, fremvistes resultatet af mange årtiers avlsarbejde, krydret med fascinerende frihedsdressur af mesteren Jean-Francois Pignon.
Historisk vingesus
Et vemodigt 70 års tilbageblik på den dramatiske flugt fra østpreussen var temaet for gallashowet lørdag aften, ved trakehnernes hingstekring i Neumünster. Et show der var tydeligt følelsesbetonet og tog afsæt i den store kærlighed til trakehneren, som både var drivkraften, for entusiastiske avleres møjsomme arbejde, men at reetablere racen efter 2. verdenskrig, men som også med al tydelighed, den dag i dag, gennemsyrer avlernes indstilling til denne hest.
Der var en meget følelsesbetonet og stemningsmættet, undertone i hele aftenens show, som på en smuk og stille facon, knyttede bro fra fortiden til nutiden. Oplevelsen var dejligt livsbekræftende i og med, at tydeligbis er begejstringen over denne smukke ridehest, der fortsat udgør kernen i avlernes engagement i trakehneren. En stemning, der tydeligt kunne mærkes, langt op i tilskuerrækkerne og omfavnede hele Holstenshalle, på denne særlige aften.
I flugtens skygge kom lyset
Det var på næsten dette tidspunkt den 17. oktober for præcis 70 år siden, at personalet på det dengang så berømte og fornemme hovedstutteri i Trakehenen, i Østpreussen, fik besked om, at de med 3 timers varsel skulle rømme de trygge mure, klargøre de mest kostbare hingste og hopper, begive sig ud i en uvis fremtid. Hvad ingen vidste dengang var, at rømningen af det dengang så stolte Trakehenen i Königsberg i Østprussen, skulle splitte den stolte familie af hingste, hopper og føl, betyde tabet af en større kulturskat for den vestlige verden (læs om den dramatiske historie her) Dette var oplægget til aftene gallashow.
Porten til det engang så berømte hovedstutteri Trakehenen i Königsberg
Det var bagefter, efter trakehnerens forsvinden, at de entusiastiske avlere, med stor kærlighed til den østpreussiske hest og med støtte for den tyske stat, valfartede rundt i det daværende vesttyskland og nærliggende lande. De ville genfinde resterne af de heste med det kendte brændemærke, der ikke var forsvundet eller omkommet under flugten. Målet var, at genopbygge den engang så prægtige hesterace.
At arbejdet lykkedes til fulde, blev demonstreret af gallaaftenens præsentation, af efterkommerne fra de overlevende, og resultatet af mange års fokuseret avlarbejde.
Med showet flugte en præsentation af arvingerne og efterkommerne, af disse så engang beskattede 'royale' medlemmer af den fornemme hestefamilie.
Hæder og ære tildelt
Under auraen af historiens vingesus, bød gallaaftenen derfor på vanlig hæder og ære, for sportspræstationer i dressuren, springningen og military sporten, for at hylde både mennesker og heste.
Hyldet blev: Legend, Saviola, Olymp, Minzlady og den unge hingst Hirtentanz for sportslige præstationer. Dernæst, de unge 'prinsesser': Emma Peel, og Sasuela, for deres korrekte udseende og færdigheder, og de unge 'prinser' i sport eller avl: Herakles, Donaugold, Fairmont Hille, Titan, Sergant Pepper TSF og Hamilton. Dernæst fremvistes årets særligt udvalgte, årets heste i sporten: military vallakken Kassio og superhoppen Zikade.
Derefter kom turen til de 'royale hoppefamilier, bestående af: 'kongefamilien' efter Loa Loa, den imponerende skare af familiemedlemmer efter superhoppen Shakira og 'dronningerne' Kalla og Odelia.
Til sidst, toenede de stolte' konger' frem: hingstene Easy Game, Kasimir, Le Rouge, og ikke mindst årets hingst, King Arthur.
Årets hingst King Arthur, med sin rytter formand for det tyske trakehner forbund Petra Wilm (foto: Tine Lessèl)
Smukt krydderi
Det hele blev smukt krydret, med to optrædener af den store mester i frihedsdressur Jean-Francois Pignon og hans følge. Sammen med sine 14 heste, opførte han et fascinerende og følsomt hesteshow, der viste det ypperste af frihedsdressur og som Jean-Franciois selv beskriver det, er, 'hans stille sprog med heste'. Her blev både vist spanske skridt, piaffe, passage, bare back og uden brug af tøjler, koordinerede mønstre og øvelser med flere heste i frihedsdressur, og dressur der syntes som leg, udført af blot fire måneder gamle føl. Flere af hestene blev under tiden, fristet til at snige sig ud til barrierren for at spise af blomsterdekorationerne, til stor morskab for publikum. (se eksempler på Jean-Francois kunnen fx her, her eller her ).
Det flotte show passede perfekt til gallaaftenens gennemgående stemningsbillede og den ydmyge beundring for dette fantastiske dyr
Jean-Franciois Pignon med nogle af sine heste i frihedsdressur (foto: Tine Lessèl)
En hel særlig aften i trakehnerens tegn. Mange af dem der var til stede denne aften, og som ikke tidligere har oplevet trakehnernes gallashow, kunne føle stemningen helt ind i sjælen, viden om, at denne smukke aften, ville indprente sig i hukommelsen for altid.
Holstenhalle, denne særlige aften (foto: Tine Lessèl)